Magi skolen ✨

Jaaa endnu et kapitel

Hey venner (som har fulgt med løbende som jeg har uploadet) jeg har ikke haft lyst i lang tid til at skrive videre og ville ikke lave noget halvt færdigt. Men nu hvor skole er slut har jeg meget mere overskud. Håber i kan lide kapitlet.

Uddrag fra sidst: "Hahaha hvor er i søde her gik jeg og troede i var slået op, vær klar vi vender tilbage om 3 dage..." sagde Malcom irriteret Over at hans plan havde slået fejl.  Han gik væk og forsvandt i  en røgsky.

"Jeg er så dum!" sagde Olivia grædende
"Olivia...det okay, du kunne ikke vide det" Svarede jeg, og krammede hende.
————————————————————
Olivia p.o.v
Chokeret gik mig og Derek tilbage mod skolen på vejen mødte vi Mads.
"Hvad er der sket" spurgte han ud fra vores udtryk.

"Vi havde et lille besøg af vores gode ven Malcom" svarede Derek ironisk.

"Hvad!" Udbrød Mads

"Der er virkelig ingen tid til at forklare, vi må fortælle det til rektoren, nu!" Sagde jeg, stadig i chok over hvad der var sket.

Vi nåede hen til rektorens kontor, heldigvis uden at støde ind i nogen så vi igen skulle forklare hvad der var sket.

"Vent her" sagde Derek til Mads. De havde aldrig været de bedste venner men bestemt ikke efter hvad der skete efter fuldmåne.

Mads blev stående udenfor da han tydelighvis ikke gad diskutere.

"Hvad laver i dog her så sent?" Spurgte rektoren.

"Malcom, var her....han angreb Mig og sagde at de ville vende tilbage om 3 dage" sagde jeg halv rystende.

"Åh nej, vi må evakuere hele skolen...jeg nægter at se den skole jeg har brugt så længe på at bygge bryde sammen!" Sagde hun og rejste sig vredt fra sin stol.

"Så det er, det du har bare tænkt dig at flygte! Malcom har fundet os en gang, han vil finde os igen, og istedet for at forberede os bruger vi tid på at pakke vores ting?" Svarede Derek vredt tilbage.

"Jeg er ked af der Derek, men det er ikke rigtigt dit valg"

"Det kan det meget nemt blive, jeg ved at alle i min flok ville blive her" svarede han.

"Og så vil de dø, forgæves. Kan du ikke se at der ikke en nogen måde at vinde over ham!"

"Okay, Stop!" Råbte jeg.
"Hvad hvis jeg kan gøre det samme jeg gjorde, på fuldmåne" spurgte jeg.

"Hvis du kunne...så ville vi måske have en chance, men det er alt for usikkert!" Sagde hun

"Så hvorfor, træner vi ikke...ja evakuer alle der ikke har aktive kræfter...og så kan vi alle der kan kæmpe" sagde Derek.

"Okay...men for nu burde i få noget søvn, jeg giver beskeden videre".

Derek p.o.v
Efter vi havde talt med rektoren gik vi tilbage til værelset. Lilly og Alex var allerede gået i seng.

"Jeg kommer slet ikke til at kunne sove, jeg kan ikke stoppe med at tænke på alt der er sket...det var meningen det her skulle være en helt "normal" skole...og jeg har været ved at dø to gange" sagde Olivia.

"Så kom ind og sov i min seng, jeg skal nok beskytte dig." svarede jeg.

"Virkelig?" Spurgte hun

"Ja, selvfølgelig. Altid " svarede jeg.

Vi vågnede næste dag. Alex bankede på døren. Han åbnede den og sagde.
"Hvor i alverden har i været, har i hørt hvad rektor har sagt!!"

"Det er en lang historie" svarede jeg

Jeg tog mig til hoved for jeg fik lyset i hoved, jeg puffede forsigtigt til Olivia som ikke var vågnet af at Alex havde banket på.

"Hvad?" spurgte hun og gabte.

"Lad os stå op så vi kan forklare dem hvad der er sket" svarede jeg.

Olivia p.o.v

Efter at Derek og jeg var stået op, gik vi ud og fortalte dem hvad der var sket.

De stod begge chokeret.
"Så hvad er planen nu?" Spurgte Lilly.

"Planen er at vi træner så meget vi kan, jeg vil prøve at hjælpe Olivia med at gøre hvad hun gjorde fuldmåne...forhåbentlig uden at hun besvimer den her gang" sagde Derek og grinte lidt.

"Hvad med lærerne?" Spurgte Alex forvirret.

"Ingen af dem har tid, de hjælper alle der ikke kan kæmpe tilbage væk fra skolen" svarede jeg.

"Så Alex, saml flokken. Tag ud til de ældste og spørg om hjælp der" sagde Derek seriøst.

"Jep" svarede han og skyndte sig ud af døren.

Rundt omkring på skolen var totalt kaos, alle var bange og lærerne, selvom de gjorde alt hvad de kunne, kunne ikke berolige nogen.

Derek og jeg gik ud til den store græsplæne, det samme sted vi havde haft den første transformations time.

"Du har gjort det før så, du kan gøre det igen" sagde Derek selvsikkert.

"Det er let for dig at sige, du har vokset op med dine evner" sagde jeg

"Uden du ved det så tror jeg at du har bedere styr på dine "evner" end du tror" sagde han.

Ligepludselig kom en pind flyvende hen imod mig, jeg tog armene op for at beskytte mit ansigt. Men pinden ramte mig aldrig. Jeg fjernede hænderne og så at den var frosset i luften.

"Se" sagde han og grinte.

Jeg grinte også, men så blev det mere alvorligt.

"Det er ikke der samme" sagde jeg og vente mig om.

Derek tog fat i min hånd.
"Prøv, bare prøv" sagde han.

Jeg lukkede øjnene og koncentrerede mig. Med et kom mine vinger frem.
Jeg kiggede på Derek og smilte.
————————————————————
❤️❤️