Cermonien

392 12 4
                                    

Fra sidste del: Jeg kunne ikke se Dereks ansigt, men Alex så i hvertfald meget truet ud. Hvad forgår der tænkte jeg, men jeg fandt ikke ud af svaret.
————————————————————
Vi fik snakket lidt med hindanden om hvor vi kom fra. Jeg fortalte historien om hvordan min bror og jeg var adopteret, og at mine "forældre" ikke var magiske. Alex var enebarn og begge hans forældre var varulve, Lillys far havde forlad hende og hendes mor før fødslen.

"Hvordan er din famile" spurgte Lilly Derek
"Det er lige meget" svarede han som om han vidste at spørgsmålet ville komme
"Ååå kom nu Derek" spurgte Lilly igen
"Jeg sagde det var lige meget, så fat det dog!" Sagde han surt.
"Hvis du ikke vil fortælle er det okay" sagde jeg i håb om at rede situationen.

"Sååå kommer i til ceremonien" spurgte jeg lidt for at skifte emne.
"Ja da" svarede Alex, Derek svarede ikke
"Hvad med dig Derek" spurgte Lilly forsigtig
"Jeg ved det ikke, det lyder lidt kedeligt" svarede han
"Kom nu det bliver sjovt" sagde Alex og grinede
"Okay" svarede Derek og grinte også
MY GOD hans grin er perfekt tænkte jeg og det lyder nok lidt underlig,t men det er det virkelig, det bedste grin i verden.

Vi vågnede næste dag, og skulle gøre os klar til ceremonien. Jeg havde købt en fin hvis kjole til ceremonien, selvfølgelig lå den nede i bunden af kufferten. Da jeg havde taget den på lage jeg min makeup og så var jeg helt klar. Da jeg gik ud i stuen blev jeg mødt af tre stirredende blikke.

"Hvad synes i" sagde jeg og grinte
Der var lidt stilhed og pludselig svarede Lilly
"Helt fantastisk smuk" på hendes skøre måde.
"Ja..." sagde drengene akavet i kor og kiggede vær

Så blev klokken endelig 10 og det var tid til at tage hen til ceremonien. Da vi var nået ind i den store hal så jeg min bror stå midt i mellem en helt masse mennesker og stole. Han havde spæret pladser til os.

Eftersom at man blev råbt op i alfabetisk rækkefølge efter efternavn vidste jeg at jeg måtte være til sidst. ( mit efternavn er nemlig Zachau). Men der er engenligt okay, de fleste mennesker er gået på det tidspunkt så er det mindre pinligt at stå på scenen (troede jeg)

Der var gået lang tid Lilly havde været der op og havde fået af vide at hun kunne kontrollere vandet. Nu var det endelig min tur.
"Held og lykke" sagde Mads og smilede
(BTW Mads' evne er at kunne forstå og tale alle sprog i verden ret sejt)
Jeg var super nervøs på vej op af trapperne til scenen selvom der næsten kun var mig,Mads,Derek,Lilly,Alex og en eller to mennesker der var blevet tilbage for ikke at være uhøflige.
Der var helt stille da jeg gik op på scene jeg pukkede for vores rektor men hun kiggede bare forvirret på mig.
Så sagde hun "oh my Lord"
Jeg kiggede endnu mere forivret tilbage
"Olivia du er en....... ENGEL"
————————————————————
Undskyld jeg efterlader jeg på sådan en cliffhanger men håber det gør det lidt mere spændene læs med i næste afsnit så snart det kommer ud for at se hvad der så sker.

Magi skolen ✨Donde viven las historias. Descúbrelo ahora