Uddrag fra sidst: "ikke ægte..." hørte jeg en efterhånden velkendt stemme sige bag mig.
Vi vendte os om og så Malcolm stå med et grinende udtryk.
_______________________________________"overrasket?" Spurgte Malcom.
"Ville være mere overrasket, hvis du for en gang skyld holdt hvad du lovede" svarede Derek frustreret.
"Derek, Olivia tilbage!" Råbte vores rektor.
Malcom grinte og fløjtede. En gruppe på ca 20 mennesker kom gående i horisonten.
"Tror du stadig i vinder, Olivia?"
Resten af skolen samlede sig omkring os.
"Ja.." svarede jeg.
Herfra brud helved løs. Det var som forgik alt i slowmotion.
Rundt om os blev der kastet ildkugler og andet fra hunterene. Lærene reflekterede så mange de kunne og elverne hjalp hvor de kunne. Men vi stod i midten af det hele og lavede...intet? Vi havde forventet at Malcom havde angrebet os fra start men han stod bare overfor os og nød kaoset omkring os.
"Nu er det nok!" Råbte jeg og sendte en lys stråle mod Malcom, det et af de eneste evner jeg havde nået at få styr på, men det virkede til at være ret effektiv mod den uforventene Malcom. Tilbage sendte Malcom en stråle blåt lys. Jeg nåede heldigvis at fryse den inden den ramte mig i hoved
Derek havde forvandlet sig til en ulv og løb hen mod Malcom. Malcom blev frustreret og sendte han derek flyvede tilbage ved hjælp af et kraft skjold.
Rundt omkring os var mennesker såret, i store mængder. Lærenes plan havde ikke virket. Der var for mange hunters og for få lærer.
Jeg zonede ud i et øjeblik som jeg lagde mærke til kaoses omkring os. Da jeg vendte mig for at kigge tilbage mod Malcom fyrede han en ildkugle efter mig. Jeg havde ingen tid til at reagere, men lige inden den ville have ramt mig...hopede Derek ind foran.
"NEJ!" Råbte jeg, og kunne mærke en masse energi ramme alle omkring mig. Jeg faldt til jorden, derek lå bevidst løs? Død? På jorden.
"Derek..." sagde jeg forsigtigt. Det var her jeg opdagede at alle hunterne var endten væk eller døde. For på den anden side af hvor derek lå. Lå ingen anden end malcom. Tåren trillede ned af min kind, han var væk, intet liv.
"Olivia.." sagde Alex bag mig og tog mig til skulderen. Jeg slog has hånd væk hvilket resulterede i at han fløj baglæns. Der var stilhed...komplet stilhed, indtil at jeg pludseligt så et stort hvidt lys komme ned fra himlen. Det var som en regnbuge uden farver.
Den forsvandt igen og bag den kunne jeg ane en silhuet komme gående imod os.Da silhueten som viste sig at være en ham kom tættere. Kunne jeg se at han havde helt rødt hår og store vinger på sin ryk, som jeg kun havde set et sted før...
Han kom helt tæt på og satte sig i hug ved siden af os.
"Hvem er du?" Fik jeg fremstammet
"Olivia hvem taler du til?" Hørte jeg lilly sige bag mig.
"Hvorfor kan hun ikke se dig?" Spurgte jeg, stadig siddende på jorden.
Han kiggede forvirret på mig og sagde så : "det bedere spørgsmål er hvorfor kan du?....Olivia?"
Han blev nærmest forskrækket af sine egne ord og gik i en hurtig hastighed tilbage den vej han kom fra.
"Vent...lad ham ikke dø " sagde jeg
Han kiggede tilbage mod mig, og nikkede en gang.
......................................................................
Så håber i nød dette kapitel
Jeg synes i hvertifald den var spændende glæder mig til at skrive videre
ŞİMDİ OKUDUĞUN
Magi skolen ✨
FantastikOlivia starter på en skole for hekse og varulve. Da hun finder ud af at hendes kræfter er meget stærkere end hun nogensinde havde forestillet sig *ps ikke alt er grammatisk korrekt hvis du finder nogen grammatisk fejl må du gerne kommentere det så p...