Magi skolen ✨

En samtale, med en Gud

Uddrag fra sidst:

"Det er ikke sikkert for hende her. Vi er ikke særlig mange tilbage, hun er gået under raderen nede på jeres skole... ikke opfanget af vores trusler. Når Engle går gennem grænsen mellem himmel og jord, bliver det lagt mærke til." Svarede han, sukkende.

"Hvordan for vi mig så tilbage?"

"Vi snakker med vores far"

"Gud?!"

"Tja...en gud, for at være mere specifik - kom vi skal den her vej"

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Dereks P.O.V.

Efter at have gået i lidt tid, kom vi hen foran en guld dør.  Gabriel stoppede bræt op.

"vi er her nu. Jeg bliver nød til at gå, Olivia kalder" svarede han. 

"du kan sgu da ikke bare efterlade mig til at snakke med ham alene" svarede jeg med en nedtonet irritation i stemmen.

"Uanset hvad kan jeg ikke deltage i den her samtale, men et råd... ik fornærm ham"  ordene nærmeste ekkoede fra ham mens han forsvandt. 

Jeg stod i et par ekstra sekunder og efter at have sunket klumpen i halsen, åbnede jeg døren. Det første skridt ind i dette rum kan bedst beskrives som følelsen af solens stråler. Rummet var væsentligt mindre end forventet, og centret i det sad en mand klædt i hvidt. Jeg gik helt hen til ham, i komplet stilhed. Man kunne knap nok høre lyden af mine fodtrin.

"Velkommen... Derek Caroc" sagde han. 

Det efternavn... lyden af det fik blodet i mine åre til at koge. Jeg fik lyst til at råbe at det ikke var mit navn længere, men jeg holdte min vrede tilbage og svarede blot.

"Tak"

"Jeg har ingen intention om at spilde hverken din eller min tid, så lad mig gøre dette simpel. Jeg er ej guden der skabte dig, men jeg er guden der bestemmer din skæbne, så du gør klogt i at gøre som jeg siger. Olivia. Hvor er hun?" sagde han, uden nogen tone overhoved.

"Jeg ved det ikke, formentlig på magi skolen, men jeg kan ikke huske hvad der skete efter jeg... døde" svarede jeg

"hmmm. Du er ikke død endnu, jeg har planer om at sende dig tilbage. Dog på en betingelse. Jeg vil have Olivia tilbage" sagde han

"Tilbage? Jeg troede ikke hun måtte komme herop" Selvom jeg prøvede at skjule det, kunne man tydeligt høre uroen i min stemme.

"Jeg kan ikke tage til jorden, hun kan ikke komme herop. Jeg skal ha dig til at tage hende til en anden af hendes søskende. I helvede. Kun der er hun sikker. Gør det og jeg vil lade dig leve så længe du vil på jorden" svarede han. 

"med al respekt hr. Så er det ikke mit valg. Jeg kan ikke  træffe valg på hendes vegne. Og er det valget jeg skal tage, kan du lade mig dø nu." 

denne sætning gav et sæt i hans øjne. Det virkede ikke til at være det han forventede. Han sukkede, og jeg vidste præcist hvorfor. Hvis Olivia nogensinde fandt ud af at han havde muligheden for at rede mig, men ikke gjorde det. Ville hun aldrig tilgive ham.

"Du er klog.. Derek Caroc, men glem ej hvem du taler til" 

"Mit navn, er ikke Caroc. Og jeg har sagt til dig, at du kan lade mig dø. Er det hvad du ønsker?"

"Der findes ting være end døden Derek"

den her samtale - tænkte jeg.

"Sandheden er, at der en grund til Olivia blev sendt til jorden. Og det var ikke for at underholde folk som dig. Men planerne for hende på jorden skal vente, jeg har brug for hende nu, mere end nogensinde. Vi har kæmpe problemer her" tilføjede han med en alvorlig stemme.

"Du er en gud... klar dem selv." svarede jeg flabet. Jeg vidste at dette i princippet var dumt, men jeg tænkte siden jeg var så godt som død alligevel kunne jeg ligeså godt, droppe denne "jeg taler til gud" facade. Og svare bund ærligt.

hans øjne gik fra en klar lyseblå farve til brændende røde. Flammer begyndte at stige fra siderne af rummet.

"INGEN, taler sådan til mig" Sagde han med et Ekko der fyldte hele rummet. I hans hånd fremanede han i lyskugle. Den lignede dem Olivia laver, blot med et rødt skær. Han rakte hånden tilbage, som han skulle til at kaste kuglen. Jeg lukkede øjnene og accepterede min skæbne...

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Endnu et kapitel. Håber i kan lide det <3