Magi skolen ✨

kampklar

Uddrag fra sidst:Derek tog fat i min hånd.
"Prøv, bare prøv" sagde han.

Jeg lukkede øjnene og koncentrerede mig. Med et kom mine vinger frem.
Jeg kiggede på Derek og smilte.
————————————————————
Olivia p.o.v
Klokken var efter hånden blevet mange og solen var på grænse til at gå ned. Alle elever var blevet kaldt til samling i den store hal (eller rettere alle der var tilbage på skolen). Ca halvdelen af eleverne på skolen var blevet "evakueret". Det var meningen at mads også skulle have været det, men han nægtede.

Vi kom ind i den store hal. Der var sat en masse stole op og der sad allerede en masse mennesker. De kiggede alle da vi gik ind af døren. Jeg prøvede at lade hver med at kigge på dem. Hvis der skulle risikere at ske dem nået var det min skyld. De vidste det ligeså vel som jeg.

Vi satte os hen på nogle af stolene der stod i hjørnet af salen. Efter lidt tid var alle samlet, og vores skole rektor samt alle lærene gik ind på det stykke gulv plads der ikke var fyldt op med stole. Reaktoren gik hen til mikrofonen som stod midten.

"I er alle blevet informeret omkring omstændigheder vi er havnet i, der har været stor...debatering omkring hvordan situationen skulle håndteres. Jeg og resten af lærene er kommet til den konklusion at...I i morgen skal lære alle former for forsvar vi kan lære jer. Det kommer til at foregå sådan at i holder jer på afstand fra hunterne og blåt hjælper os holde dem væk. Vi har evakueret de som vi mente ville have svære med at deltage men ønsker man også selv at forlade skolen...skal man gøre det nu" reaktoren trådte et skridt væk fra mikrofonen og i et øjeblik var der totalt tavshed.

Lige pludselig rejste en sig op fra midten af alle stolene.

"Kom lad os gå her fra!" Sagde hun og jeg opdagede at det var Sabrina. Hun kiggede rundt på sine venner men alle sad bare og kiggede ned i jorden.

"Fint! Hvis i vil dø på grund af en forkælet...."

"Så det nok Sabrina" sagde reaktoren.  Sabrina kiggede irriteret på hende og stormede ud af døren.

"Hvis der ikke er flere der vil væk fra skolen. Så er i frie til at gå tilbage på jeres værelser" sagde en af lærerne.

Lilly, Derek, alex og jeg gik tilbage mod værelset. Der var ingen der sagde noget. Gangen føltes længere end den plejede, måske gik vi langsommere eller måske var det på grund af alle de andre elever. Vi nåede kun lige ind af døren da vi så en gave stå på gulvet. Den var pakket ind i mørke blå gavepapir og havde en lyserød sløjfe på. Intet omkring den så forkert ud men alligevel turde ingen af os gå hen til den. Vi stod i en cirkel rundt om den i lidt tid.

"Ej ok, det er altså bare en gave" sagde lilly og gik hen og samlede den op fra gulvet.

"Den er til dig Olivia, der står dit navn på" sagde hun og rakte mig pakken.

Jeg kiggede på kortet som hang fra båndet på gaven, der stod:

Kære Olivia
Vi beklager meget at vi har været så strenge over for dig og håber du tilgiver os
-mor og far.

Jeg åbnede gaven og så at der lå et armbånd nede i.

Alle var en smule lettede, men stemningen var stadig trykkende da vi alle besluttede os for at gå i seng.

Den næste morgen vågnede vi alle sammen tidligt. Alle skulle være ude på græs plænen kl 6 så vi havde travlt med at komme op.

"Har i sovet godt" spurgte Alex sarkastisk. Han blev dog svaret med tre meget trætte "Neeej"
Vi grinte lidt, men stemningen blev hurtigt seriøs igen...
"Lærenes plan, kommer ikke til at virke" sagde Alex

"Godt jeg ikke er den eneste der tænker det" svarede Derek.

"Hvad er der galt med den, den holde os alle sikre mens de kæmper dem væk" spurgte Lilly

"For det første er den alt for åbenlys, hunterne vil forvente det" sagde alex

"Og for det andet er de kun ude efter os...hvis det er mange imod kun os, har vi ikke en chance" Tilføjede jeg og kiggede på Derek som gav mig et bekræftende nik.

Klokken havde nu nærmet sig 6 og tid til at gå.

Det var forholdsvis tåget udenfor, vi gik ud af hovedporten som stod lige ud til græsplænen. Det var svært at se hvor mange elever der var, men som vi kom nærmere kunne vi se at vi nok var nogle af de sidste der ankom.

Alle lærerne var det men ikke rektor. En af lærerne som jeg aldrig havde set før trådte frem og begyndte at opdele elever i forskellige grupper. Alex og Lilly endte i to forskellige grupper mens Derek og jeg ikke blev tildel nogen. Læren som også havde opdelt grupperne forklarede at det var bedere hvis vi arbejde med angrebsteknikker, i tilfældet af at det skulle blive nødvendigt.

Der stod vi så, uden rigtigt at vide hvad vi skulle mens alle andre lærte en masse. Jeg lagde mærke til at derek kiggede ud i horisonten med et bekymret udtryk.

"Hvad er der ?" Spurgte jeg.

"Noget virker forkert...tågen er"

"Ikke ægte.." hørte jeg en efter hånden velkendt stemme sige bag mig.

Vi vendte os om og så Malcom stå med et grinende udtryk.
---------------------------------------------------------
Hiii‼💖 TUSINDE TAK FOR 2k læsninger
Jeg ved godt dette kapitel ikke er det mest spændende men føler også det er en af de bedst skrevet/formuleret. Jeg lover det næste bliver mere spændende men det kommer til at tage lidt længere at skrive💖💖