Alive 1 .N.H.(Afsluttet)

Såret

LISAS SYNSVINKEL

Da jeg vågnede næsten morgen, med Tilde ved siden af mig, kunne jeg høre Niall inde fra hans værelse. Jeg gik ud i mellem stuen. Jeg listede forbi Betty der lå på en lille sofa. Utroligt at hun overhovedet kunne være der. Døren ind til hans værelse stod åben. Jeg skubbede døren en smule mere op og gik ind. Jeg kunne se ham stå ude på det lille badeværelse. "Niall?" Kaldte jeg stille så jeg ikke vækkede pigerne. "Ja. Vent lige der ude." svarede han, men jeg fortsatte ind. Jeg stoppede i dørkarmen. Niall stod med et vådt håndbold op til hovedet. Det dryppede ned på hans bare overkrop. Et kort øjeblik fjernede han håndklædet fra hans hovedet. Der var blod på håndklædet. Han havde tydeligvis ikke set mig for han sprang op da jeg spurgte "Hvad laver du?" Han sukkede og kiggede på mig ind i det store spejl der fyldte næsten hele væggen. "Jeg sagde du skulle vente ude.." Startede han men jeg afbrød ham. "Niall sig nu bare hvad du har lavet." Han sukkede endnu engang og svarede "ingenting.. Det er bare et lille slag." Så fortæl mig det dog forhelvede dreng, tænke og spurgte igen om hvad der var sket. Niall smed det våde håndklæde ned i vasketøjskurven der stod i toilettes hjørne. Han tog et nyt håndklæde fra skabet der hang på væggen og kørte det rundt i hans hår. Der var en flænge i hans pande. Nærmest i hårgrænsen. Det var derfor han havde sat det ned til siden i går i lufthavnen. Niall stod nu med front hen mod mig. Jeg kiggede spørgende på ham. Han lagde sin hånd på siden af min arm, maste sig forbi mig og sagde "Lisa, det er okay. Du skal ikke tænke på det." Han satte sig på sin seng. "Hvem har slået dig Niall? Sig det. Nu!" Sagde jeg. Jeg var på grænsen til at råbe men gjorde det ikke fordi jeg vidste at Tilde lå lige inde ved siden af og sov. Niall smilte og svarede hurtigt "bare en jeg kom til at støde ind i nede i byen." Jeg nikkede. Hvad skulle jeg sige?

Min far var blevet overdrevet sur fordi jeg var taget afsted uden hans tilladelse. Niall havde advaret mig inden jeg skulle støde på ham, et sted på skolen. Hvilket jeg gjorde den morgen jeg var kommet hjem. Jeg gik med Niall på vej til første time. Tilde havde stadig lagt og sovet inde på mit værelse da vi gik derfra. Jeg prøvede at trække Niall væk inden min far fik øje på os, men Niall insisterede på at jeg tog kampen op med ham allerede nu. Niall trak mig midt ud på gangen så min far let fik øje på os.Min far stoppede brat op da han så os komme gående.  Han kom traskende hen mod os og det føltes som om mit hjerte stoppede. Niall holdt mig fast, ellers kunne jeg nok godt finde på at løbe. "Unge dame." Sagde min far strengt og hev fat i min arm. Jeg gispede. Jeg anede ikke hvad jeg skulle snakke med ham om. Jeg var indebrændt på ham over at han kunne være ligeglad med Tilde. "Du skal aldrig. Og jeg mener ALDRIG, tage afsted uden at få tilladelse af mig!" Jeg hev mig ud af hans greb. Niall holdte stadig rundt om min læn. Min far kiggede fornærmet på Niall og spurgte om jeg og min far måtte være alene. Niall tog sin arm væk fra min læn og var ved at gå. Jeg greb fat i hans hånd og stoppede ham. Jeg kunne ikke stå her selv med min far. Niall kiggede forbløffet på mig da han stod ved siden af mig igen. Jeg havde min hånd i hans. Jeg var helt frossen. "Hallo, så gå dog!" Råbte min far til Niall. Jeg klemte Nialls hånd for at han skulle blive stående. "Lisa, måske skulle dig og din far bare tage den her selv." Jeg rystede på hovedet. "Nej! Alt hvad du skal sige til mig, kan Niall også godt høre." Sagde jeg bestemt. Min far var blevet rød i hovedet. Han kunne virkeligt blive sur. "Fint. Som jeg har fortalt til Niall. Er det forbudt at være sammen med ham. Jeg får dig flyttet til et andet værelse, og så holder du fra ham. Forevigt." Min far så seriøs ud. 'Som jeg har fortalt Niall før..' Havde han fortalt Niall før at jeg ikke måtte se ham mere? Det havde Niall ikke sagt noget om. "Niall er ikke god for dig. Han putter grimme tanker og planer ind i dit hovede!" Jeg havde dårlig samvigtighed. Det var jo mig selv der ville hente Tilde. Niall havde bare været en god ven og hjalp med at rejse. "Stop. Du ved intet far! Det var mig selv der ville afsted! Niall prøvede at fortælle mig at jeg skulle lade dig og mor om det, men du gør da i hvert fald ikke en skid!" Jeg hev Niall med forbi min far og videre mod klasseværelset.

Maria var blevet glad for at se mig igen. Da vi sad og spiste frokost i kantinen kom der en besked-lyd fra min mobil. Alle rettede deres blik over på mig. Jeg lod som ingenting og spiste videre. Da de andre alle sammen snakkede og spiste, tog jeg min mobil op ad min lomme.  Det var Luke, som havde fået mit nummer i luftehavnen lige inden vi nåede at gå. Han havde krammet mig inden vi tog hjem. Han havde spurgt om vi ikke skulle mødes en dag og få en kop kaffe. Jeg svarede ham ikke, låste bare min mobil og lagde den i min lomme igen. Da jeg kiggede op fik jeg øjenkontakt med alle de andre på en gang nærmest. De sad alle sammen og gloede på mig. "Hvem var det?" Spurgte Harry. Jeg kiggede over på Liam. Han sad og løftede sine øjenbryn op og ned. "Ikke nogen." Svarede jeg. Jeg ville ikke provokere Niall, ved at sige at det var Luke der skrev. Desuden vidste de ikke hvem Luke var og de behøvede heller ikke vide alt..

Da vi fik fri gik Louis, Maria, Niall, Zayn, Harry, Liam og jeg på gangene i bygningen hvor vi alle boede. De drejede alle ind og til sidst var det kun mig og Niall der var tilbage og jeg tog chancen og spurgte Niall "Har min far fortalt dig at jeg ikke må se dig?" Niall svarede først efter noget tid. Han stoppede op og sagde "Lisa.. Han kom efter han havde læst dit brev. Han gav mig skylden og fortalte mig at jeg aldrig skulle nærme mig dig igen, ellers ville han bortvise mig.." Niall holdte en lille pause. Tænk at min far kunne finde på at sige sådan. Niall ville aldrig kunne få sig selv til at tvinge noget ind i hovedet på mig, som jeg ikke selv ville kunne finde på. Niall fortsatte, "Jeg kunne ikke lade være med at smile, da han sagde at hvis jeg nærmede mig dig ville han bortvise mig, fordi alle ved at det ikke kan lade sig gøre. Altså at jeg holder mig fra dig." Mit blik blev rettet mod gulvet. Der passerede nogle andre elever. Det gik op for mig at det måske var Niall der havde været en smule for provokerende og at min far var så langt oppe i det røde felt at min far måske var den der havde slået Niall. Jeg kiggede op på Niall. "Var det min far?" Niall så forvirret ud. "Var det min far der slog dig?!" Spurgte jeg igen. Niall så på mig med nogle øjne jeg ikke kunne læse. Så nikkede han. "VAr det!?" Jeg blev sur. JEg blev pisse sur. "Ja" Svarede Niall igen. Jeg vendte om og gik tilbage mod skolen. Jeg kunne høre Niall bag mig. "Lisa stop. Hvad vil du nu? Det er okay. Det var min egen skyld, og det gør ikke ondt mere" JEG stoppede op. "Nej måske gør det ikke ondt, men han skal kraftedme ikke slå dig!" "Shh! Lisa, folk kunne høre det. Din far kunne blive fyret." Jeg fortsatte mod skolen og var et øjeblik ligeglad med at min far kunne blive fyret.
Jeg bankede på døren til den klasse min far burde undervise. Rigtig nok, åbnede min far. jeg hev ham ud af døren. Han kiggede forbavset på mig. Jeg kunne fornemme Niall længere ned af gangen, stå og små lytte. "DU SKAL ALDRIG, ALDRIG SLÅ NIALL. FATTER DU DET? HAN BANKER INTET UFORNUFTIGT IND I MIG. JEG HADER DIG!" Det hele fløj ud af mig og jeg nåede ikke at tænke. Min far stod bare og stirrede ud i luften. Jeg var ved at overfalde min far. Niall kom fra den anden ende af gangen og trak mig væk. De grå kedelige vægge trak sig sammen mod mig og mine øjne løb i vand.