Alive 1 .N.H.(Afsluttet)

Galla

LISAS SYNSVNIKEL

Niall trak mig nærmest hele vejen op på vores værelse og ind i min seng. Betty og Tilde var sløret for mine øjne. De sad og så på det lille tv der hang på væggen. De havde begge kigget overraskende på os da vi braste ind på værelset. Min seng føltes dejlig varm omkring mig da Niall snoede dynen om mig. Jeg smed mig tilbage. Jeg hadede min far så meget lige på det tidspunkt. Hvor skulle jeg gøre af Tilde? Jeg ville ikke overlade hende til min far, som åbenlyst var ligeglad med hendes tilstand i Danmark. Niall satte sig på sengen og kiggede på mig. "Niall?" Han nikkede og pillede ved en løs flap på hans sko. "Hvad gør jeg med Tilde? Hun kan jo ikke bo hos min far?" Niall trak på skuldrene. "Hvad med Betty?" Spurgte Niall. Hende havde jeg helt glemt. Hvor skulle jeg gøre af hende? De kunne ikke begge to være på vores værelse forevigt. Nogle ville opdage dem til sidst. Jeg slog mine hænder op til hovedet. Tænkte lidt. Betty og Tilde grinte omme bag døren. "De kunne være smart hvis de bare kunne bo sammen." Sagde Niall så og lo en smule. Det var faktisk ikke en helt dårlig ide. Jeg trak mit hovede op fra mine hænder. "Hvorfor skulle de ikke kunne det?" Spurgte jeg ham og fløj op af min seng. Betty og Tilde sad stadig og små lo af noget der kørte på tv-skærmen. Jeg greb fjernbetjeningen og slukkede. De kiggede begge to utroligt skuffet på mig. "Jeg har en ide." Niall afbrød "det er min ide" han gav mig et smil. Jeg nikkede og fortsatte "i to kunne bo sammen, et eller andet sted." Betty kiggede tvivlsomt på mig og så over på Tilde. Tilde trak på skuldrene og så mindst lige så tvivlsom ud som Betty. "I må finde ud af det.. I kan ikke blive her meget længere.. Jeg kan ikke komme på andre løsninger" fortalte jeg dem og gik ind på mit værelse igen. Jeg ville ryste min dyne inden jeg lagde mig under den igen. En lille papirslap fløj op i luften da jeg rystede min dyne igennem luften første gang. Jeg lagde min dyne på sengen og samlede sedlen op. Et billede af en ung mand i jakkesæt og en ung kvinde i en lang koral blå kjole var på papiret og som overskrift stod der 'galla 7/5-15'. Skulle vi holde galla? Den 7/5 var her i weekenden. Jeg gik med tunge føder ind på Nialls værelse. Han sad på sengen og læste i en bog. Han kiggede først op på mig da jeg rømmede mig og spurgte om hvad det var for noget der blev holdt. Han fortalte at det var galla for alle de nye som var startet på skolen i år. "Så vi skal ud og finde dig en kjole" sagde han da jeg var på vej ud af døren igen. Jeg svang min arm over mit hovede og gav ham en tommel. Jeg hoppede i mine sko og skyndte mig ud af døren inden nogen kunne nå at spørge mig hvor jeg skulle hen. Allerhelst ville jeg bare være alene, men jeg havde trang til at fortælle Maria hvad der var sket så jeg fortsatte ned af gangen. Jeg endte foran Maria og Louis' dør. Med en knytnæve bankede jeg på. Jeg kunne høre, fra den anden side af døren, at Maria råbte om Louis ikke ville åbne døren. Tøffende føder kom nærmere og døren blev åbnet. "Hej. Hvad så?" Han gjorde plads til at jeg kunne træde ind af døren. "Ikke så meget.. Jeg ville bare snakke med Maria" svarede jeg ham i det jeg trådte ind af døren. Maria kom luntende ud fra et af værelserne og omfavnede mig.

Louis var gået ned til Niall, inden Maria og jeg havde sat os ned og var begyndt at snakke. Jeg havde fortalt hende alt om turen, Bettys sindsyge kæreste, Luke og spurgt ind til galla. Maria havde bare smilt og fundet to kjoler frem af hendes klædeskab. De var sygt flotte, begge to. Den ene var koral rød. Der var blondemønster på fra det øverste af hoften og op, som var en smule lysere end resten af stoffet. Den gik helt ned til fødderne, sad stram fra det øverste af hoften og op, resten sad løst. Den anden var lilla. Den gik også hele vejen ned til fødderne. Den havde et hvidt, indsyet bælte. De var som revet ud af et eventyr. Maria smed den lilla'e over til mig og spurgte om vi ikke skulle prøve dem. Inden jeg havde svaret var hun allerede begyndt at tage hendes tøj af og kjolen på. Jeg fulgte hende og hoppede i kjolen. De var som syet til os. En dør gik op, et sted i mini lejligheden, hvilket man egenligt ikke kan kalde det. Maria smækkede døren indtil det rum vi stod i. Louis og Niall snakkede omme på den anden side af døren. "Få kjolen af!" Hviskede Maria og begyndte at rive hendes kjole af. Jeg begyndte stille og roligt at tage kjolen af. Jeg svang min bluse over hovedet og kravlede i mine bukser. Jeg nåede lige at få smidt kjolen ind i skabet og få smækket døren, inden døren gik op og Louis og Niall stod og gloede på os med nysgerrige øjne. Maria havde sat sig på sengen. "Hvad så?" Spurgte hun, drengen som var tøffet lidt ind i værelset. "Vi tænkte om i ville med ud og kigge på tøj til imorgen og så kan vi spise aftensmad nede i byen." spurgte Louis og kiggede på Niall som stod og nikkede svagt med hovedet. Vi blev hurtigt enige om at vi gerne ville med og kørte ned mod byen i Louis bil.

Efter et par timer i byen, hvor kun drengene havde fundet tøj satte vi os endelig ind på en restaurant. Vi havde spist og jeg var ved at være godt træt af larmen i byen. Maria fik fortalt en løgnhistorie om at vi gik ud og købte kjoler den næste dag. Hun gik meget op i at drengene ikke måtte se os før gallafesten næste aften. Da vi langt om længe kom tilbage til skolen, mødte vi en grædende Perrie og en Zayn der slæbte på en kæmpe rygsæk og en skuldertaske. Zayn skulle flytte. Hvorfor, fik jeg aldrig fat i. Han skulle afsted lige med det samme, hans forældre sad allerede og ventede på ham i deres bil på parkeringspladsen. Jeg fik ikke rigtig sagt farvel til ham, udover et kram.

Perrie stoppede aldrig med at græde den aften. Jeg havde prøvet at trøste hende med at de nok snart ville se hinanden igen, de kunne skype, skrive, mødes i weekenderne, men Perrie var blevet alt for glad for ham til at alt det var nok. Maria og jeg blev ved hende den nat. Vi sov alle inde i Zayns seng. Perrie ville sove derinde og vi havde det dårligt med at lade hende ligge selv. Da jeg fik indåndet en smule af Zayns duft, slap jeg også en tåre. Perrie havde fortalt at han skulle flytte fordi hans far havde fået arbejde i en anden by, som lå langt væk. For mig gav det ingen mening, fordi Zayn boede jo alligevel på efterskolen? "Hans forældre vil ikke bo så langt væk fra hans efterskole, så han har fået plads på en ny efterskole." havde Perrie fortalt. Hendes øjne var allerede helt hævede på grund af at hun græd så meget. Jeg listede ned i køkkenet, i nat, og hentede en våd, kold klud til at ligge over hendes øjne. Det ville være synd hvis hendes øjne skulle være helt hævede til gallafesten næste aften.

Perrie, Maria og jeg pjækkede næste dag. Vi tog ned i byen, fandt en flot kjole til Perrie og fik ordnet hår af en frisør. Da vi kom hjem igen var klokken allerede 19.00. og festen startede 20.00. Det første jeg gjorde var at løbe ned til Harry og Liams værelse for at spørge om en af dem ikke nok ville følges med Perrie til festen. Hun skulle have fulgtes med Zayn. Harry havde en date, Liam ville gerne. Jeg gav Liam en krammer som tak og var på vej ud af døren, men Harry var utilfreds med at han ikke fik en krammer. Nu havde jeg kun et kvarter til at ligge makeup og hoppe i kjolen. Harry og Liam var allerede i tøjet, de så ret godt ud. Jeg løb tilbage ned til Perries værelse og lagde makeup. De to andre piger var i gang med at tage kjoler på.
Klokken 19.50. bankede det på døren. Bag døren stod Calum. Han stod i jakkesæt, hans briller var erstattet med kontaktlinser og hans hår var sat med voks. Han smilte til mig da jeg åbnede døren. "Hej" sagde jeg og undrede mig egenligt over hvad han lavede her hos Perrie. "Hej.." han startede ud med at lyde ret nervøs. "Jeg tænkte på om du ville følges til festen?" Det havde jeg aldrig rigtig nået at tænke på. Hvem jeg skulle følges med. Jeg havde ikke rigtigt lyst til at følges med nogle. I hvert fald ikke udover Niall. Jeg svarede ham ikke. "Det er okay hvis du ikke vil" sagde han så. Jeg rystede på hovedet. "Calum det er ikke fordi jeg ikke gider, jeg er måske nok bare ikke parat til det." Parat ved jeg ikke om man kunne sige at jeg ikke var, men min krop talte bare, uden jeg selv fulgte med. Calum kiggede ned i jorden. "Nå men så ses vi bare" sagde han og inden jeg kunne nå at svare var han gået.

Liam havde stået og ventet på at Perrie, Maria og jeg skulle komme, så han kunne tage Perrie med ind til festen. Maria og jeg lod dem være i fred og gik ind til gallafesten. Alle havde Jeg er ked tøj på. Jeg havde aldrig været til en gallafest før. Det var lige som på film. Smukt. Salen var pyntet op med glimmer strimler og andet. En diskokugle hang ned fra loftet og var det eneste der sådan rigtig lyste rummet op. Harry, Louis og Niall stod ovre i en side og snakkede. Vi gik over til dem. Der gik ikke ret lang tid før Harrys date kom over og hev ham med ud på dansegulvet. Louis bød Maria op til dans og de smuttede også. Niall og jeg stod tilbage, i tavshed. Vi besluttede os for at sætte os ned ved et bord. Vi sad i stilhed, det var en smule akavet. "Skal jeg hente en drink til os?" Spurgte Niall efter et godt stykke tid. Jeg nikkede og han rejste sig og gik. Mit blik fulgte han, indtil at jeg så Calum sidde alene ved et bord med en drink i hånden. En klump af dårlig samvittighed voksede i mig.
Niall havde været væk i over tyve minutter. Han skulle bare hente de drinks. Jeg rejste mig op og skulede ud over menneske mængden. Dér stod han..
Og dansede med en anden pige.

//Heeej alle! Jeg undskylder mange gange for ikke at have opdateret i lidt tid. Der ha været meget lige her på det sidste, både med skolen men er også lige gået igennem en lidt hård tid personligt. Håber i kan tilgive mig:)\\