Luke

436 20 0
                                    

LISAS SYNSVINKEL

Jeg havde ingen ide om hvorfor jeg stod der og krammede med Niall. Igen, havde jeg overgivet mig. Da jeg stod i hans kram, var jeg stadig sur, men jeg havde virkeligt brug for at føle hans arme rundt om mig igen. Det var altid det jeg længdes efter hver evig eneste gang jeg var sur, specielt på ham. Det var nok også altid derfor jeg overgav mig og endte med at stå og kramme ham.
Jeg trak mig lidt fra ham, "men skete der noget?" Niall kiggede ned på mig og smilte, "ja det gjorde der" et øjeblik begyndte en vrede at masse sig op gennem min mave og op gennem halsen og jeg ville råbe af ham, "men ikke andet end at jeg afviste hende." Vreden dumpede ned i min mave igen og blev til en kriblen. Jeg bed mig i læben, for ikke at smile. Han lagde sin hånd på min kind, "Lisa" jeg afbrød ham, "jeg hader hver gang du siger mit navn sådan der.." Han grinte "hvordan?" Jeg efterabede hans tonefald og sagde "Lisa" Han grinte endnu en gang, "okay, måske lyder det lidt belastende når jeg siger det sådan" jeg gav ham et nik og smilte. "Men hallo, nu ødelagde du min tale." Han kiggede på mig med en sur mine og jeg lo, "undskyld.." Han startede forfra "Lisa.." Han grinte. "Jeg mener det jeg siger nu." Han holdte en pause og trak vejret dybt ind og pustede let ud igen. "Du betyder alt for mig og jeg elsker dig" hans ord flød let ud af hans mund og klædte ham. Det var ikke første gang han havde fortalt at han elskede mig, alligevel betød det mere end nogen anden gang lige der. Det føltes, lige der, som om at det var første gang. Igen bed jeg mig i læben for ikke at komme til at smile som en idiot. Niall bøjede sig ned mod mig og kyssede mine læber i langsomme bevægelser. Jeg mumlede halvt ind mod hans læber "jeg elsker også dig.." Niall tog fat i mit baghoved, "mmh", pressede mit hoved tættere på hans igen og vi kyssede videre.
"I er blevet gode venner igen?" Hørte jeg en stemme sige og var for dybt begravet i Nialls kys til at genkende stemmen. Vi trak os fra hinanden og så Harry komme gående lidt bag os med en et par drenge bag ham. Jeg smilte til ham og sagde "ja, lidt er vi vel.." Jeg kiggede op på Niall som sendte mig et smil og puffede lidt til min skulder. Harry grinte og fortsatte med gå med alle drengene i røven på ham. Jeg fik øjenkontakt med en af dem og han smilte til mig. Jeg var sikker på jeg havde set ham før, jeg var bare ikke sikker på hvor. De gik videre forbi os alle sammen og Niall og jeg besluttede os for at gå tilbage til vores værelser. Maria og Tilde sad ved det runde spisebord og spillede kort. "Nå nå nå.." Sagde Tilde da Niall og jeg kom gående, tæt sammen, hen mod dem. Niall tog min hånd, "ja ja ja", han blinkede til Tilde og hun fniste og rystede på hovedet. Vi satte os ved bordet og vi startede alle på et nyt spil kort.
Vi var blevet færdig med andet spil da Niall rejste sig op. "Hvad skal du?" Spurgte Tilde ham og han svarede "jeg tror lige jeg skal ind og pakke ud." Han var på vej ind af døren og jeg sagde "husk nu at ligge det pænt på plads! Du har trods alt lige ryddet op" han sendte mig et smil, "du kunne jo komme og hjælpe", jeg rejste mig op og løb ind i ham så vi røg ind på værelset. Jeg lukkede døren i det Maria sagde "nå, så skred de. Skal vi to tage et spil til Tilde?" Og Tilde svarede "jeps."
Niall havde lagt sin kuffert op på sin seng og var gået igang med at lyne den op. Han vendte sig om mod mig da jeg spurgte "var det ellers et god bryllup?" Han pressede mig stille op mod væggen, vendte hans hoved på skrå og mumlede noget alla "mmh" ind mod mine læber. I lidt tid stod i og kyssede, indtil Maria råbte udefra mellemstuen "vi kan ikke høre nogen der pakker ud!" Jeg satte mit hovede tilbage mod væggen og grinte. Niall stod stadig op af mig. Døren blev revet op og ind kom Tilde, "det var meningen at i skulle pakke ud! Ikke stå og kysse" hun grinte lidt og Niall trak sig fra mig. Han løb hen mod Tilde i fuld fart og et øjeblik var jeg bange for at det ville gå galt, men bekymringen lettede da Niall tog fat under hendes armhuler, løftede hende op og smed hende ned i sengen ved siden af kufferten. Han begyndte at kilde hende og hun begyndte straks at hvine. "NIALL!" "STOP!" Han blev ved og hun grinte. Han stoppede i et kort sekund og Tilde var hurtig nok til at få rejst sig op. Niall gik nogle skridt hen mod hende for at skræmme hende væk. Tilde løb ud og smækkede døren efter sig. Niall kiggede over på mig og smilte, "sådan", jeg rystede på hovedet af ham og han kom tættere på mig. Igen stod vi op af væggen og kyssede. Jeg kunne ikke lade vær med at grine og sagde "Niall, vi skal pakke ud.." Niall satte hurtigt sine læber på mine igen og forsvandt da han sagde "men", på igen og forsvandt, "jeg", på og forsvandt igen, "gider", på, forsvandt, på, forsvandt, på og forsvandt, "ikke." Jeg satte min pande mod hans, sagde "vi skal.", og skubbede ham blidt væk fra mig. Jeg begyndte at tage alt hans tøj op af hans kuffert, foldede det sammen og gav ham det. Han åbnede hans skab og ville til at ligge det ind, da han sagde "det dér, det er da vidst ikke min bluse.." Først dér kom jeg i tanke om at min bluse lå krøllet sammen og kastet ind i skabet. Han tog den ud og holdte den op. "Der er nok lige en der har rodet i mit tøj?" Jeg sendte ham et smil. Han smed blusen tilbage ind i skabet og kom hen mod mig, "når.. Helt sur har du vidst ikke været?" Igen sendte jeg ham et smil.. Han lagde sine arme om mig og klemte mig blidt. Og så var det ellers igang med at pakke ud.

Timerne gik med at pakke ud og det var tid til at spise. Perrie sad overfor mig og fortalte os alle sammen om en fra hendes gamle klasse der var med i et tv show. Alle sad og lyttede og jeg tror jeg var den eneste der var koncentreret om noget andet. Drengen der havde gået rundt med Harry tidligere på dagen, sad nemlig og smilede til mig. Én gang smilede jeg igen, men slog så mit blik ned i bordet og rodede lidt i min mad. Lidt efter lagde der sig en hånd på min skulder og jeg hoppede op i luften af ren og skær chok. Et grin lød bag mig og jeg vendte mig om og kiggede ind i en sort bluse. Jeg hævede blikket og så fyren fra tidligere på gangen. Perrie var stoppet med at fortælle og alle havde rettet deres blik på mig og fyren. Jeg rejste mig op. "Hej Lisa" sagde fyren og smilte, nu når han stod så tæt på kunne jeg genkende ham, "Hej Luke!" Jeg trak ham lidt væk fra de andre der stille var begyndte at spise igen. Perrie begyndte igen at tale om hendes ven. Vi satte os ved et andet bord og begyndte at snakke og tiden gik. "Ham der ovre" Luke pegede på Niall, "er det ham der fyren du var knust over på flyet?" Jeg nikkede, "ja, ham i den sorte t-Shirt" Luke nikkede lidt. "Hvorfor da?" Spurgte jeg ham og han trak på skuldrene. "Ikke for noget, han ligner bare ikke en der sådan.." "Sådan?" "Er din type?" Det havde mange sagt. Men det var han. Nu trak jeg på skuldrene og sagde "det er han." Jeg kiggede over på Niall og så tilbage på Luke.

"Lisa?" Jeg vendte hovedet og så at de andre havde rejst sig op for at gå. Jeg sagde farvel til Luke, rejste mig og gik med de andre. Da Niall og jeg igen gik alene på gangen kom jeg i tanke om at jeg helt havde glemt at tage noget mad med fra kantinen til Tilde.  "Fuck!" Jeg stoppede brat op, "mad til Tilde." Niall stoppede ikke med at gå. "Jeg har taget en sandwich med til hende" han svang hans jakke op over hans hoved. Den måtte være der i et sted. "Og en til dig, du fik jo ikke spist så meget." Han lød fornærmet. Jeg satte i lunt op til ham og svang min arm om ham, "hold op med at være pigefornærmet. Jeg må godt have venner." Niall kiggede ned på mig, "nej du må ikke" sagde han ironisk og så sur ud. Jeg slog ham på brystet og han lagde sin arm om mig. "Og du skal altså ikke løbe med din dårlige fod." Jeg trak på skuldrene, "den er vidst ikke helt dårlig mere". Han låste døren op og åbnede den for mig. Jeg gik ind og tog mine sko af, "så den er fin igen?" Jeg nikkede, tog sandwichene fra Niall, kaldte på Tilde og satte mig ned ved bordet. Tilde kom og satte sig, det samme gjorde Niall. "Så jeg tænkte på" sagde jeg og tyggede færdig. De andre to kiggede afventende på mig. "At vi i morgen, Tilde, tager ud og kigger på noget et eller andet til dig." Tilde smilte, nikkede og sagde "skal Niall ikke med?" Hun kiggede på Niall som sad og kiggede afventende på både Tilde og mig. Jeg trak på skuldrene, "hvis han vil." Jeg kiggede på ham, "det vil jeg da." Tilde så tilfreds ud. Da hun havde kværket sandwichen, meget hurtigt, gik hun ind i min seng og lagde sig igen. Niall lagde sin hånd på min, "er du sikker på at det er det rette?" Jeg rynkede brynene i tvivl om hvad ham mente og tog en bid af min sandwich. "At hun skal bo sådan helt alene, klare sig selv?" Spurgte han. Det var nok ikke det rette men hvad fanden skulle jeg ellers gøre af hende? Hendes liv ville blive noget af et kedeligt et hvis hun blev og boede på efterskolen og hvis jeg blev opdaget i at have hende boende, ville jeg blive smidt ud. "Jeg ved det ikke, men hvad fanden skal jeg ellers gøre?" Mine tone var hård, mest fordi jeg var sur på mig selv over ikke at kunne have hende boende mere og ikke anede hvad jeg skulle gøre af hende. Niall kiggede på mig med store øjne, "lad da vær at sige sådan?! Det er sgu da ikke min skyld?" "Nej men for helvede? Jeg har ingen ide om hvad jeg skal gøre og du gør det ikke specielt meget lettere Niall! Kan du ikke bare hjælpe istedet for det der pis?" Da jeg havde sagt det, kom jeg til at tænke på at grunden til at han havde sat spørgsmålstegn til det med værelset nok bare var fordi han ville hjælpe. Jeg rystede på hovedet og gik ind på mit værelse, hvor jeg helt havde glemt at Tilde også var, lagde mig i sengen med hovedet ned i min dyne og græd.

Alive 1 .N.H.(Afsluttet)Where stories live. Discover now