Alive 1 .N.H.(Afsluttet)

En skadet fod

Næsten morgen ringede mit vækkeur og Maria slog mig på skulderen. "Sluk deeen" tikkede hun og lukkede øjnene hårdt i. Jeg grinte at hende og satte mig op i sengen. "Vi skal op. Kom" Sagde jeg til Maria men hun vendte sig bare om så hun lå med ryggen til mig. Jeg stod op og tog tøj på.

Da jeg havde fået tøj på var klokken 07.15 og der var morgenmad 07.20. Jeg gik ind til Maria der stadig lå i sengen. "Maria op, nu!" Sagde jeg og trak lidt i hendes dyne. "Hvad er klokken?" Spurgte hun mig surt. Jeg kiggede over på klokken igen og svarede "07.16. nu.." Maria fløj op af sengen og hev hurtigt sit tøj på.

Vi gik ud i den lille 'stue' hvor drengen sad og ventede. De rejste sig begge op da vi kom ud fra værelset. "Så kunne i blive færdige.." sagde Louis og Maria gav ham et anstrengt og falskt smil.

Vi gik ud på gangen og Niall låste indtil vores værelser. Vi begyndte at gå. Jeg kiggede en gang på min mobil '07.19'. "Vi skal nok løbe for ikke at komme for sent" Sagde jeg til dem og de gav mig og ret. Vi satte alle i løb. Louis og Maria løb med hænderne flettet sammen, med mig og Niall bagefter. Vi kom ud fra bygningen med værelser i. Vi løb over noget sand, som normalt skulle bruge til beach volley.

Da vi næsten var ovre sandet og henne ved spisesalen, vrikkede jeg rundt på den ene fod og faldt. Maria og Louis opdagede ingenting og løb videre. Så jeg var fanget med Niall..

Niall var hurtigt henne ved mig. "Hey, hvad skete der?" Han kiggede bekymret ned på mig med hans krystalblå øjne. "Jeg vrikkede om.." Svarede jeg ham ligeglad. Han rakte sin hånd ned til mig og ville hjælpe mig op. Jeg lod som ingenting og rejste mig op, af mig selv. Jeg begyndte stille at gå mod spisesalen. Min fod gjorde pisse ondt at støtte på, men jeg fortsatte.
Niall løb op ved siden af mig. "Er du okay?" Spurgte han og kiggede ned i jorden. "Jaja" Svarede jeg ham og tørrede så diskret som muligt en tåre af min kind, men det så ud til at Niall opdagede det alligevel. "Jeg er ikke læge men helt smart er det nok ikke bare at gå videre?" Sagde Niall og stoppede.

Jeg stoppede op og kiggede over på ham. Han kiggede mig i øjnene og lagde en hånd på min skulder. Jeg så tilbage ligefrem og sagde "Vi kommer for sent." Jeg fortsatte med at gå så hurtigt jeg kunne, uden at støtte alt for meget på min fod, som føles som et stort blåt mærke, og gjorde pisse ondt. Niall kom igen op på siden af mig. Denne gang gav han ikke et hint til at jeg skulle stoppe med at gå. Han tog i min arm og forhindrede mig i at fortsætte frem ad.

"Hallo, stop lige!" Sagde Niall ivrigt og hev mig bagud så jeg snublede over i ham. Han greb mig og jeg hev mig hurtigt væk fra ham. "Vi kommer for sent" Sagde jeg og anstrengte mig for ikke at sætte mig ned og tude. Både på grund af min fod men også på grund af Niall. Jeg havde lyst til at smide mig i hans arme og aldrig forlade dem igen.
Jeg gik stille hen mod spisesalen. Niall kom igen bagfra og tog hårdt fat i mig igen. Jeg stoppede brat op og ventede på at han skulle sige noget. Det gjorde han ikke. I stedet for kunne jeg pludseligt mærke en arm rundt om min talje, mine ben falde sammen under mig og inden jeg vidste det, lå jeg i Niall's arme.

Jeg kiggede direkte op i et lyseblåt øje. "Jeg sagde stop" Sagde han hidsigt, vendte om og begyndte at gå tilbage mod vores værelser. "Niall, hvad laver du? Sæt mig ned." Sagde jeg og prøvede at rive mig stille løs. Niall ignorerede mig og fortsatte. Jeg droppede at rive mig fri. Han var alligevel for stærk

Vi kom til vores værelse og Niall skulle have døren låst op på en måde. Han prøvede at få nøglen op af hans bukselomme ved at sætte min numse på hans ene ben som han havde bøjet og holde mig om taljen med en arm. Jeg foreslog ham flere gange bare at sætte mig ned men han nægtede.

Til sidst fik han nøglen op og fik låst op. Han løftede mig igen op og åbnede døren med sin albue. Han lod døren stå åben og fortsatte ind på mit værelse og lagde mig på sengen. Jeg sagde ingenting, han sagde ingenting i lidt tid. Han brød tavsheden ved at sige "Jeg kommer om lidt." Han lukkede døren indtil mit værelse. Jeg tog min mobil frem. Maria havde skrevet 7 beskeder. I de fleste spurgte hun hvor vi blev af. Jeg svarede hende at jeg var okay men havde ondt i min fod efter at jeg var vrikket rundt i sandet. Jeg lagde min mobil væk og i samme sekund kom Niall tilbage ind af døren med en ispose i den ene hånd og et hviskestykke i den anden.

Han kom ind og lukkede døren med sin albue. Han satte sig på sengen. Han lagde isposen ind i hviskestykket. Jeg kiggede op på ham. Jeg kunne se hans sorte tatoveringer igennem hans hvide t-shirt. Jeg savnede ham. Hans duft. Hans kram. Alt. Jeg kunne høre Niall grine stille. Jeg kiggede op på ham. "Er min trøje spændende?" Spurgte han og sendte mig et smil.

Jeg fjernede mit blik helt væk fra ham og kunne mærke min mobil brumme under mit lår. Niall tog en pynte pude fra den anden side af sengen. Han løftede stille mit ben og jeg ømmede mig. "Undskyld.." Sagde Niall stille. Jeg gav ham et nik som svar. Da han havde fået lagt min fod på puden lagde han stille og roligt isposen på min fod. Jeg tog min mobil op af lommen. Maria havde svaret. Hun ville sige til lærerne at jeg havde slået min fod og at Niall ville tage sig af mig.

Jeg låste min mobil igen og lagde den på mit natbord. Jeg kiggede op på Niall der stod og kiggede ventende på mig. "Er du sulten?" Spurgte han