Alive 1 .N.H.(Afsluttet)

Lufthavnen

LISAS SYNSVINKEL
Jeg løb forbi Niall og ind på mit værelse, smækkede døren, smed mig i sengen og skreg ned i min pude. Jeg kunne slet ikke forstå hvordan min far kunne være så kold i røven når hans datter var i et andet land og var ved at sulte. Jeg sprang op af min seng, handlede i vrede og frustration. Jeg hev døren op og Niall kiggede forskrækket på mig. "Niall jeg henter hende. Nu. Selv." Sagde jeg og tog hans computer der stod på bordet foran ham. Jeg satte mig ind på min seng med computeren på skødet. Niall kom ind og satte sig ved siden af mig. Jeg søgte på Google på 'flyrejser fra England til Danmark'. Det var for dyrt. Jeg spolede videre ned af siden. Niall sad ved siden af mig og så til. Uskyldigt kiggede han på mig. "Hvad Niall? Hvad? Du siger ikke til nogle at jeg rejser, ingen overhovedet." Jeg brød sammen. "Lisa hvad skete der?" Spurgte Niall. Jeg lagde mit hovedet i mine hænder og mumlede det med at min far var ligeglad og at jeg ikke bare kunne sidde og slappe af mens min søster nærmest døde. Jeg kunne fornemme Niall stivnede. Shit, det havde jeg glemt. Jeg tænkte ikke over det. Jeg løftede hovedet fra mine hænder. "Niall undskyld. Virkeligt.." Jeg anede ikke hvad jeg skulle sige. Niall så sin bror drukne da han var tolv. Niall havde ikke kunne gøre noget. Han stod inde på land og hans bror var langt ude på havet i en ro båd. "Det er okay." Sagde Niall og flettede hans fingre sammen. Regnen piskede på ruden og det var blevet mørkt. "Her" sagde Niall og tog computeren fra mit skød. Han tastede og satte computeren på mit skød igen. "Se. Her der billige billetter." Sagde han og pegede på nogle tal som måtte være prisen. Jeg kunne ikke rigtig se det på grund af tårerne i mine øjne. Jeg blinkede dem ud og de løb ned af mine kinder. Niall havde ret, en billet var billig. "Altså selve lufthavnen og flyet er ikke det bedste.. Men personalet er søde og de er sikre nok at flyve med." Niall rejste sig op men satte sig hurtigt ned igen. "Det er dem jeg flyver med når jeg skal til Danmark for at se Greg." Han rejste sig op igen og begyndte at gå frem og tilbage. Jeg nikkede og trykkede på 'bestil'. Jeg kunne komme med et fly allerede i aften. Niall satte sig hårdt ned i sengen ved siden af mig for tredje gang og spurgte "hvad laver du?". Jeg svarede "jeg bestiller en billet?" Niall tog computeren og gik igang med at fortælle "nej nej.. Se her, hvis du skal slippe godt fra det her, skal du flyve om natten så ingen opdager at du tager afsted. Jeg kan køre dig til luftehavnen og hjælper dig med at tjekke ind." Niall holdte en pause, tog en dyb indånding og begyndte at tale igen "er du sikker på det er det du vil?" Jeg nikkede som svar på hans spørgsmål. "Hvornår vil du rejse?" Jeg ville helst bare afsted og have det overstået. "Så hurtigt som muligt" svarede jeg ham. Niall bestilte en billet til Danmark og to billetter til turen hjem igen. Flyet fløj klokken 03.00 i nat allerede og jeg skulle være der senest klokken 01.00 for at tjekke ind. Jeg tog en taske og smed nogle bluser, bukser, undertøj, sokker og toilet ting ned i. Jeg fandt min skoletaske og tog mine høretelefoner og en bog, og lagde det ned til tøjet i tasken. Jeg satte tasken ud til fordøren og gik ind på mit værelse igen. Niall var gået og havde efterladt computeren på min seng. Jeg kunne både høre og dufte at han sprøjtede med enten hans parfume eller deodorant. Da han kom igen lagde han sig ned i sengen ved siden af mig og spurgte mig "er du helt seriøst sikker på det her?" Jeg nikkede og pillede ved sengelagnet. "Jeg mener.. Det er sindssygt. Hvordan har du overhovedet tænkt dig at få Tilde med hvis hun ikke vil?" Jeg trak på skuldrene. Det sidste jeg ville var at tænke over det. Så ville jeg ombestemme mig, blive bange for at alt ville ende galt og aldrig få Tilde væk fra Danmark, fra min mor og sulten. Da vi havde lagt i min seng, overfor hinanden, i stilhed, besluttede vi os for at gå ned i spisesalen og spise. Alle de andre sad allerede ved et bord og spiste og vi satte os hos dem og spiste. Vi blev færdige med at spise og skulle gå hver til sit igen, gav jeg Maria en ekstra stor krammer og fortalte hende at jeg elskede hende. Hun havde kigget underlig på mig hvilket jeg godt forstår. Hun anede jo ikke at jeg om lidt ville være på vej til Danmark. Da vi kom op på værelset, mig og Niall, skrev jeg et brev til min far, der fortalte hvor jeg var, hvorfor og hvordan. Alt. Jeg gav den til Niall og han lovede han ville lægge den på min fars karteder. Niall roede inde på sit værelse og kom ud efter lidt tid med noget i hånden. Han satte sig ned overfor mig, der var igen ved at skrive en lille besked til Maria. Jeg kiggede op på ham. "Her, tag dem med" sagde han og kørte hans hånd over træ bordet. Da han løftede sin hånd kom der penge sedler til syne. Jeg rystede på hovedet. Jeg kunne ikke tage imod hans penge, og jeg havde heller ikke lyst. Niall rejste sig op og gik og sagde imens "tag dem." Min hånd lagde sig på pengene og tog dem. Jeg knyttede hårdt min hånd om dem. Jeg kunne altid tage dem med. For en sikkerheds skyld. Give dem tilbage til Niall hvis jeg ikke brugte dem. Jeg gik ind og afleverede Marias brev til Niall og bad ham give hende det. "Du må nok hellere få sovet inden vi tager afsted" sagde Niall og han havde ret. Jeg skiftede til det tøj jeg skulle rejse i og lagde mig under min dyne. Lige inden jeg faldt i søvn hørte jeg fordøren smække men orkede ikke se hvad der skete..

Niall vækkede mig klokken halv et. Da jeg havde fået redt mit hår og pakket de allersidste småting, kom jeg i tanke om hvor latterligt det her var. Jeg gik ud af mit værelse og tog sko og jakke på. Min taske smed jeg på ryggen. Der stod en lille taske ved døren. Niall kom ud af hans værelse. Hans hår strittede og han havde taget en hvid t-Shirt med sorte lodrette striber på. Han tog sine sko på. Ingen af os sagde noget. Niall tog sin læderjakke på og svang den lille taske op på hans skulder. Jeg kiggede på tasken. Niall kiggede på mig og sagde så "når ja! Jeg var lige nede i køkkenet og finde noget mad til dig". Jeg smilte til ham og takkede. Vi listede ud på gangen og løb over græsset og ned på parkeringspladsen. Vi satte os op på Nialls motorcykel og kørte. Den kolde natte vind strøg forbi mine sider da vi kørte mod lufthavnen. Himlen var fyldt med stjerner. En smuk nat.

Da vi holdte på lufthavnens parkeringsplads havde jeg fået ondt i benene af at holde dem oppe i så lang tid for ikke at støde mod jorden. Der var næsten ingen biler. Niall fulgte mig ind og sagde farvel inden jeg tjekkede ind. Lufthavnen var næsten tom. Vi havde kun passeret enkelte personer. Vi havde stået i noget tid. Bare overfor hinanden. Det var rart at stå sådan.. Ikke akavet. Jeg kiggede ned på vores sko der næsten rørte hinandens snuder, da jeg hørte Niall grine lavt. Jeg kiggede op på Niall og spurgte "hvad?" Niall rystede stille på hovedet og svarede "vi må nok bare hellere til at sige farvel Lisa.. Du skal tjekke ind nu" han trak mig ind til ham og krammede mig hårdt. En tåre trillede ned af min kind for hundrede gang i den uge. Det hele var gået så stærkt. Niall trak sig og jeg spurgte "vil du ikke med?" Selvom jeg udemærket godt vidste at Niall kun havde bestilt én billet til Danmark. Niall rystede på hovedet og sagde "jeg bliver sikkert smidt ud af skolen hvis jeg pludseligt er væk.." Jeg smilte til ham. Vores hoveder var tæt på hinanden. Få centimeter. Niall kiggede ned på mig. Jeg kiggede op på ham. Mine øjne gled ned over hans næse og ned på hans læber. Min mave dansede og jeg ville for alt i verden kysse ham..

Men jeg trak mig. Jeg skulle skynde mig afsted. Inden jeg gik tørrede Niall tårene væk fra mine kinder med hans tommeltot og jeg tjekkede ind.

Jeg ledte efter min plads i flyet og fandt den endelig. På pladsen ved siden af sad en pige. Hun stirrede lige ud i luften. Det kunne godt ligne at hun havde grædt. Hendes øjne var optegnet med en masse eyeliner. Små sorte klatter var havnet på hendes kinder. Hendes læber var sorte. Hendes hår, langt, blond, nærmest platin blond. Men så alligevel ikke. Sort neglelak. Sort alt. Jeg magtede ikke hvis hun var sådan en der begyndte at tale med folk og enda slet ikke hvis hun var sådan en negativ type. Men man skal ikke dømme ud fra udseende.. "Tag endelig plads" lød det fra punkertøsen da jeg nok var kommet til at stå og glo på hende i noget tid.. Jeg tog plads ved siden af hende og lagde min håndbagage ned under sædet og støttede det en smule med mine fødder. Efter lidt tid, med virkeligt akavet stemning mellem mig og punkertøsen, lettede flyet endelig og jeg glædede mig rent faktisk til at se min mor igen og til at få min søster med til England.