Alive 1 .N.H.(Afsluttet)

Farvel far.

NIALLS SYNSVINKEL

Betty sagde intet, blinkede bare en gang med hendes sorte, optegnede øjne, vendte sig så om og gik stille mod døren, som hun få sekunder før var stormet ind af. "Lisa." Jeg vendte mig om og så Lisas far stå og se sur ud. Hendes hånd begyndte at ryste en smule og jeg gav den et hårdt klem der fik hende til at udslippe et forbavset hulk. Zayn tog et skridt bagud og sagde intet. "Lisa!" Nu råbte han pludseligt. Lisa tog et lille skridt tilbage. "Kom!" Han tog fat i hendes arm og hun slap hjælpeløst min hånd. Han trak Lisa med ham og tilbage stod Zayn og jeg, tavse.

Jeg havde nået at pakke alt mit og Lisas tøj ud, spise en sandwich og bekymre mig en del om hvor Lisa var og hvad hende og hendes far snakkede om. Zayn havde været inde på vores værelse mange gange for at høre om jeg var okay og om han skulle sætte sig sammen med mig. Hver gang havde jeg svaret "ja og nej". Harry, Liam og Louis havde været med Zayn inde én gang. Jeg bedte dem pænt om at gå igen. Så de gik.
Langt om længe kom Lisa brasende ind af døren. Jeg rejste mig op fra stolen og gik mod hende. Hun stod i døråbningen og stod bare. Hendes tårer strømmede ned af hendes kinder og hun hulkede som jeg aldrig havde hørt hende hulke før. Jeg omfavnede hende. Hun rystede. Hendes arme lagde sig stille om mig som om hun ikke havde kræfter nok til at kramme mig. "Hvad så?" Spurgte jeg og hun rystede bare på hovedet og hviskede "han er det største svin." Lisa rørte ikke på sig. Hun stod med sine arme ned af siden og så følelsesløs ud i ansigtet. Jeg tog fat i Lisas hånd og hev hende med ind på hendes seng som havde stået tom i et par dage. Hun satte sig ned uden at slippe min hånd og jeg satte mig ved siden af hende. "Jeg fatter det ikke" igen hviskede hun. "Hvad Lisa?" Spurgte jeg forvirret og var det også tæmmeligt meget. "Jeg aner ikke hvor jeg skal begynde" sagde hun og satte sit hår om bag ørene. Jeg trak på skuldrene og sagde "bare start et sted.." Hun kiggede på mig. Hun havde tårer i øjenene og hendes ansigtskulør lignede ikke sig selv. "Slap af babe" prøvede jeg beroligende at sige, men det så ikke ud til at det hjalp specielt meget. "Lisa.." Sagde jeg og trak hende ind til mig. "Undskyld." Hun lagde sig tæt indtil mig og hendes tårer lagde sig i min trøje så den blev ved våd. "Du skal ikke undskylde.." Sagde jeg og kyssede hende ned i håret. Hvad kunne der have været sket siden hun var så ude af den?..
Hun lagde sig længere og længere ind til mig, som om hun prøvede at forsvinde ind i mig. Til sidst tog hun en dyb indånding og rejste sig op. "Okay.." Jeg tog hendes hånd som jeg for lidt siden slap for at kramme hende. Jeg flettede min fingre ind i hendes og hun kiggede på mig, sendte mit et lille grin og tørrede hendes tårer væk. "Okay.. Hvor skal jeg starte? Min far har lige fortalt mig at han for det første vil have mig til at tage til Danmark igen og at jeg ikke må gå på skolen mere." Hun udstødte et hulk og fortsatte, "og som sædvanligt sagde han også at jeg aldrig måtte se dig mere." Igen holde hun en pause og rettede blikket mod vores sammenflettede hænder. "Og så til det værste.." Sagde hun. Helt ærligt kunne jeg ikke se hvad der skulle være specielt meget værre end at Lisa skulle flytte til Danmark og at jeg skulle bo uden hende resten af dette skoleår. "Min far er ikke far til Tilde." Okay, nu kunne jeg se hvad der var værre. Hun trak vejret besværligt og igen trak jeg hende ind til mig. "Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige." Svarede jeg hende og havde faktisk heller ingen ide om det. Hun trak sig væk fra mig og rettede sig op. "Alt giver mening nu. Han var pisse ligeglad med at Tilde var hos min mor og ikke havde det godt?" Jeg nikkede stille og havde ingen ord. Det bankede på døren og jeg lod Lisa sidde på sengen og gik ud og åbnede. Maria kom stormende ind, uden at sige 'hej' suste hun forbi mig og ind mod Lisas værelse. Da jeg stod i døren sad Maria og Lisa og krammede. Døren ud mod gangen gik op igen og først troede jeg at det var fordi jeg ikke havde fået den lukket ordenligt efter Maria, men da jeg hørte fodtrin vendte jeg mig om for at se hvem det var.
Lisas far, Mikkel, stod med knyttede næver og stirrede på mig. Jeg sagde intet, stod egentlig bare ventede på at han ville sige noget. Maria maste sig forbi mig og kom ud af værelset. Hun stoppede op, ved siden af mig, i det sekundet hun så ham, men fortsatte så ud af døren. Mikkel trådte et skridt nærmere mig og min mave vendte sig. Jeg begyndte at frygte ham og min vrede begyndte at vokse. Tænk at han havde løjet for Lisa og Tilde i alt den tid. Jeg frygtede ham ikke ikke fordi jeg var bange for ham, men fordi jeg var bange for at han var kommet for at tage Lisa med ham. Jeg stod stadig i døråbning da Mikkel prøvede at komme forbi. Jeg flyttede mig ikke, i hvert fald ikke indtil han hev fat i min arm og sagde "SÅ FLYT DIG DOG KNÆGT" Han rev i min arm og hvis jeg ikke fulgte med tror jeg han havde revet min arm af. Jeg stod pludseligt midt i mellemstuen og kunne høre Lisas forvirrede og grådfærdige stemme ind fra hendes værelse, "far?". Jeg kunne skimte Mikkels ryg og jeg havde ingen ide om om jeg skulle gå ind til dem eller blive stående. Mere nåede jeg ikke tænke over inden Mikkel kom ud fra værelset igen og gik. Jeg gik ind til Lisa som havde fundet sin kuffert frem og var begyndt at ligge tøj ned i. Hendes tårer var begyndt at trille ned af hendes kinder igen. "Hey." Sagde jeg og gik hen mod hende. Hun blev ved med at pakke. "Hey hey hey" jeg var helt henne ved hende og stoppede hende i at pakke ved at tage fat i begge hendes hænder. "Hvad? Jeg bliver nød til at pakke. Jeg har ikke andre valg!" Hendes stemme var skinger og knækkede over mit i sætningen på grund af hendes hulk. "Det er også bedst at jeg tager tilbage til Danmark." Hun vred sig ud af mit greb og pakkede videre. "Du skal ikke til Danmark." Sagde jeg og trak hende igen væk fra hendes kuffert. "Niall, lad mig nu." Hun vred sig for at komme ud af mit greb igen, men jeg gav ikke slip på hende denne gang. "Lisa. Du skal ikke til Danmark." Hun var helt hysterisk, vred sig ud af mit greb og fortsatte igen med at smide tilfældige trøjer ned i hendes kuffert. "Lad mig være Niall!" Hun skreg af mig denne gang. "Skrid!" Jeg kendte hende godt nok til, at hun ikke mente at jeg skulle skulle lade hende være. Jeg hev hende væk fra kufferteren igen og holdte hende op af væggen. "Stop." Hun hviskede til mig og kiggede ned i jorden. Hun hulkede og jeg fik dårlig samvittighed over at jeg ikke havde nogen ide om hvad jeg kunne gøre for hende. Jeg hev hende ind til mig og hun tog imod mit kram. "Ligemeget hvad" sagde jeg ned i hendes hår, "skal du ingen steder." Hun rystede på hovedet ind i mit bryst og mumlede "hvad gør jeg så." Jeg anede ikke hvad jeg skulle svare så jeg sagde intet, men holdte hende bare tættere ind til mig.

"Hvor lang tid har vi?" Spurgte jeg Lisas som sad ved siden af mig i sengen. Hun var endelig faldet lidt til ro, men hendes skulder rystede stadig op og ned af min arm. Hun kiggede på hendes mobil som lå på hendes skød. "Der er fem minutter". Louis og Maria sad nede foran os på gulvet. Harry og Liam sad i sengen bag os. "Er det virkeligt det eneste vi kan gøre?" Spurgte Lisa og tog fat i min hånd som lå på hendes lår. "Jeg kan ikke se andre muligheder Lisa.." Svarede Maria hende og sendte Lisa et skævt, beroligende smil. "Især ikke hvis du vil blive her på skolen med os." Tilføjede Liam. Lisa kiggede ned på vores hænder der var lænket sammen og svarede lavt "det vil jeg". Jeg klemte hendes hånd.
Louis rejste sig, "det er tid." Sagde han og Maria, Harry og Liam fulgte trop og rejste sig. Jeg gjorde som de andre og hev Lisa med mig op. "Kom så" sagde jeg, lagde armen om hende og sammen gik vi forbi de andre og videre ud på gangen. Vi gik ned af gangen og endte foran rektorens kontor. Jeg tørrede Lisas tåre af hendes kinder, plantede et kys på hendes kind, fik et lille smil frem på hendes læber og bankede så på døren. Døren blev forholdsvis hurtigt åbnet og vi blev viftet indenfor og ned i et par stole der stod foran det store brune træbord. Bag bordet sad rektoren. "Så i ville fortælle om en episode der er sket?" Lisa rettede hurtigt sit blik stift ned på hendes lår og tørrede diskret endnu en tåre af hendes kind. Jeg nikkede og svarede høfligt "ja". Og så begyndte jeg ellers at fortælle historien om den dag Lisas far blev lidt for sur på mig.
----------------------------------------------

LISAS SYNSVINKEL

"Fuck. Fuck, fuck." Jeg stod og hoppede op og ned. "Niall." Han rettede sit blik hen på mig. "Jeg er den dårligste datter i verden." Han rystede på hovedet, "har han været en specielt meget bedre far her på det seneste?" Jeg rystede på hovedet. Niall havde ret. Han fortjente det der skulle til at ske. Rektoren havde fået sandheden at vide og var lige nu i gang med at konfrontere min far med det. Luften udenfor var kold i mod mine bare arme. Timerne måtte have været begyndt igen, fordi alle eleverne som før havde stået og gloet på os var væk. Jeg var hunderæd for at min far fik lov til at fortsætte med hans arbejde på skolen. Niall rejste sig fra den bænk han for ikke ret lang tid siden havde slået sig ned på og kom hen og krammede mig. Vi satte os på bænken i det døren ind til skolen gik op. Min far kom ud i hænderne på to politimænd. Fuck. Jeg blev nervøs og havde lyst til at kaste op. I det de passerede os, gav den ene af politimændene slip på min far og kom hen mod os. Han gav os begge hånden og hilste "Hej. Mit navn er Jack." Vi hilste igen og han satte sig ned ved siden af mig på bænken. "Din far kommer et smut med på stationen." Jeg nikkede og spurgte "bliver han anholdt?" Jack rystede på hovedet, "nej, men han er blevet fyret. Så han komme ikke tilbage på denne skole." Jack rejste sig og sagde "det var godt at i fortalte det." Jeg nikkede bare og Jack gav os hånden igen og gik så. Niall lagde armen om mig og jeg lagde mig tæt ind til ham. Skoleklokken ringende og elever strømmede ud i gården. De elever som passerede os stirrede, pegede og sendte mig underlige blikke. Selvom jeg vidste at det ville være sådan resten af året, at jeg ville komme til at savne min far og at alting havde forandret sig, så kunne jeg ikke tænke på en bedre måde at ende det her mareridt på, end at sidde der på bænken i skolegården i Nialls arme.