Alive 1 .N.H.(Afsluttet)

Forvirret

LISAS SYNSVINKEL

"Du kan blive" fortalte min far. En glød tændte i mig og jeg løb så hurtigt jeg kunne med min dårlige fod, hen og forlede mine arme hårdt rundt om min far. Niall kom luntende hen mod os. "Tak! Mange tusinde tak!" Niall trykte min fars hånd og smilte til ham. Jeg gav slip på min far og slog mine arme Niall. Han grinte og krammede mig igen. "Det kommer du ikke til at fortryde" Sagde Niall til min far. "Det er jeg bange for at jeg allerede har gjort" sagde min far og kiggede strengt på mig og Niall som stadig krammede. Jeg sendte min far et lille smil. Jeg kiggede om på Calum som stadig sad inde i taxaen og ventede på at blive kørt hjem. Jeg løb hen til ham. Han kiggede mærkeligt op på mig. Jeg trak hans bluse, som han havde givet mig på, ud af min jakke og kastede den i hovedet på ham. Han tog fat i den med hans ene hånd og kiggede så ned på den. "Den glemte du vidst." Sagde jeg og skulle til at gå, men glemte helt at sige farvel. "Og forresten." Sagde jeg og han kiggede nervøst op på mig igen. "God tur hjem" Jeg blinkede til ham og gik så.
Da jeg gik tilbage mod de andre stod alle rundt om Niall i en stor et stort gruppekram. Min far nåede at hive fat i mig inden jeg kunne nå at kramme med. "Lisa." "Ja?" Svarede jeg ham. Hans blik var alvorligt. "Jeg mener det jeg siger nu." Han tog fat i min arm og hev mig længere væk fra de andre, hvilket gjorde mig utrolig nervøs. Jeg sendte ham et spørgende blik og efter en dyb indånding startede han på sin lange tale. "Du skal ikke starte på noget med Niall igen." osv osv.. Den lange snak han også havde givet mig efter vi slog op, den eneste forskel var at han denne gang var mere sur. Jeg rystede bare på hovedet, med intet andet i tanker end Nialls arme tæt rundt om mig. Jeg skyndte mig over til de andre inden min far kunne nå at få prøvet på at banke mere fornuft i mit hoved. Jeg svang mine arme om Maria og gav hende en stor krammer. Ud af min øjenkrog kunne jeg se taxaen, hvor Calum sad i, køre langsomt væk.

Louis og Maria var lige taget tilbage til deres egen lille lejlighed. Vi havde alle været hos os den aften for at fejre at Niall fik lov til at blive på skolen. Jeg havde lige fået skiftet til nattøj i det Niall kom ind af døren. "Går du i seng nu?" Spurgte han. Ligemeget hvad han gjorde eller sagde kunne jeg ikke blive vred på ham. Han var dissideret smuk som han stod i sine grå jogging shorts, hans hvide T-shirt og hans ulede hår. Jeg havde aldrig rigtig kunne blive sur på ham. Ikke en gang den gang han var mig utro. Selvom det bare skar mig i hjertet at tænke på det, var jeg ikke sur på ham. Jeg var sur på mig selv, over at jeg ikke kunne være sur på ham.
"Gør du?" Spurgte han igen og viftede med hans hånd for at jeg skulle vågne op fra mine tanker. Jeg nikkede stille. "Ja, det havde jeg regnet med." Han satte sig på min seng og kiggede på mig. Han fulgte hver og en bevægelse jeg lavede, det var rart at han fandt mig så interessant men det stressede mig på samme tid, også en del. Jeg tog min roede hestehale ud og redte mit hår. Et smil voksede på Nialls læber. "Hvad?" Spurgte jeg. Han rystede på hovedet, grinte lidt og svarede "ikke noget." Jeg kastede min trøje i hovedet på ham. Den faldt ned i hans skød og han tog fat i den med begge hænder. Jeg lagde mig i den anden side af sengen, end den Niall sad i. Han kiggede på mig, "går du virkeligt allerede i seng nu?" Spurgte han og gled hans hånd over min kind og førte en tot hår om bag mit øre i samme bevægelse. Jeg nikkede. "Jeg er altså ret træt." Han gav mig et nik igen, "Okay." Jeg vendte mig om på siden, så min ryg lå mod ham, og ventede kun på at han slukkede lyset og futtede ind til sig selv. Han blev siddende. "Kunne du gå?" Spurgte jeg ham og grinte. "wow.. jaja" sagde han. Jeg lå stadig med ryggen til ham. Hans arm lagde sig om mig og hans hovede lagde sig støttende på min skulder. "Hvad er der med dig?" Spurgte jeg ham og han grinte lidt. "Hvad er der med mig?" Spurgte han og fortsatte "det er da dig der har været lidt mut hele aftenen?" Jeg trak på skuldrene. Han havde ret. For alt i verden var jeg ikke andet end glad for at Niall blev på skolen, selvom der dog var ulemper ved det, var jeg glad. Det der var, var at Calum ikke var her. Jeg burde hade ham. Han var falsk og i det lange løb var han slet ikke sig selv. Alligevel følte jeg mig lidt forladt. Han var der trods alt da Niall ikke var og da jeg ingen havde at støtte mig til. Han havde været sød overfor mig og fik mig til at grine da jeg var helt nede. På kort tid var han faktisk begyndt at betyde ret meget. Dig gav det mig en knude i både mave og hals af at tænke på hvordan han havde været den nat, hvordan han havde slået Niall og hvordan han havde været falsk. "Hey?" Niall pressede sit hovede ned mod min hals. "Niall?" Selvom at jeg havde savnet Niall og at jeg rent faktisk nød det, var jeg ikke lige i humør til at putte med ham lige der. Han pressede langsomt sit hovede helt ned til min hals og gav den et kys. "Niall" "Mmh?" Niall beholdt sit ansigt på min hals. Jeg vendte mig om i mod ham. "Hvad er der?" Jeg svarede ham ikke. "Ked?" Jeg trak på skuldrene. Jeg var nok ikke ked nærmere lidt skuffet over Calum. Jeg sagde ingenting om det til Niall. Nu hvor det endeligt gik så godt, ville det være synd at sige det og risikere at ødelægge alt. "Lisa?" Spurgte Niall og så ret så desperat på mig. Han lagde sin hånd på min hage. Mit hovede lå tungt på min pude. Niall sendte mig et lille bekymret smil. En tåre gled ud af mit øje, selvom at jeg prøvede at holde den tilbage, sluge klumpen i min hals og bekæmpe den hvirvl af tanker og bekymring der hobede sig op i mit hoved. Alligevel flød det ud med tåre. Mest af alt var jeg forvirret, nok en del overtræt og så en smule trist over at Calum nu var væk. Niall tørrede et par tårer væk, imens han holdte sine øjne placeret på mine. "Det er nok bare det hele." Startede jeg. Han så lidt forvirret på mig. "Du ved.. Hvad gør vi med Tilde? Du var tæt på pludseligt ikke at være her mere.. Min far er sur? Og jeg" mere nåede jeg ikke at forklare før Niall plantede sine læber på mine. Hvad havde jeg egenligt gang i med ham? For det første havde han såret mig utroligt, for det andet havde jeg nok ikke tilgivet ham helt og for det tredje havde jeg lovet min far ikke en gang at snakke med Niall udover hvis det var virkeligt nødvendigt. Mine bekymringer om Niall sluttede da jeg trak mine læber fra hans. Han lagde igen sin hånd på min kind og tørrede flere tårer af min kind igen. "Det er i orden. Forstår dig godt. Der er sket meget på så kort tid." Han kyssede mig på panden inden han rejste sig op. "Godnat Lisa." Han slukkede lyset, lukkede døren efter sig og jeg lagde mig til at sove med tårer trillende ned af mine kinder.