Alive 1 .N.H.(Afsluttet)

Søvnløs

LISAS SYNSVINKEL

Jeg havde overstået filmene uden at tænke alt for meget på hvad der foregik på Nialls værelse i Danmark. Tilde lå ved siden af mig i min seng. Maria var taget tilbage til hende og Louis' små værelser. Det var sent og jeg skulle tidligt op i morgen og lede efter et sted Tilde kunne bo. Det var begyndt at være risikabelt at have hende boende på skolen. Tilde sov. Jeg prøvede flere gange at ligge mig ned, lukke øjnene og sov, men jeg kunne ikke. Jeg havde det varmt med Tilde ved siden af mig og hun fyldte. Jeg rejste mig op og gik ud og tog sko på. Jeg anede ikke hvad jeg skulle og jeg vidste godt at man ikke måtte gå rundt midt om natten, alligevel valgte jeg at åbne døren ud til gangen, lukke den forsigtigt igen og gik langs gangen. Jeg gik forbi Louis og Marias værelse. Et øjeblik overvejede jeg at banke på men tænkte at jeg ikke ville vække dem, så fortsatte videre. Gangene var mørke, tomme og jeg stødte tit ind i noget med mine føder som fik mig til at snuble lidt og én af gangene resulterede det også i at jeg faldt og landede oven på mere rod, men jeg rejste mig lydløst op og fortsatte. Jeg var lige nået rundt om et hjørne da en dør gik op bag mig og jeg satte farten op imens jeg prøvede at lade vær at snuble. Trin lød bag mig og jeg var pludseligt bange for at jeg var blevet busted i natterand. En hånd lagde sig på min skulder og mit hjerte begyndte at banke på fuld tryk. "Hvad laver du Lisa?" Spurgte en stemme der var til at genkende. Jeg vente mig om og så er omrids Harrys milde ansigt i mørket. Han smilte til mig da jeg bare stod og gloede på ham. "Altså går du i søvne eller hva?" Hviskede han og viftede med hans hånd foran mig. Jeg rystede på hovedet, "nej." "Du kunne måske ikke?" Jeg rystede på hovedet. "Heller ikke jeg.. Jeg havde længe overvejet at gå ned i køkkenet for at få noget at drikke, men fik aldrig taget mig sammen, også hørte jeg dig og tænkte at det var en god undskyldning." Hans stemme var dæmpet. Vi besluttede os for at gå ned i køkkenet for at få lidt at drikke. Da vi var udenfor løb vi alt hvad vi kunne, hvilket ikke var specielt godt for min fod.. Men vi kom over i køkkenet uden der var nogle der opdagede noget. Vi stod lidt tavshed i drak det saftevand vi havde fundet i køleskabet. "Hvad skete der egenligt mellem dig og ham fyren? Hvad var det nu han hed.. Calum ikke?" Jeg nikkede og vidste ikke hvad jeg skulle sige. "Oh.. Ømt punkt?" Jeg nikkede stille igen og stillede mit glas over til vasken. "Undskyld" sagde Harry stille, satte sig glas ved siden af mit og lagde en arm om mig. "Men du har jo også Niall." Prøvede han at redde den med. Jeg trak på skuldrene, "det har jeg vel.." Harry kiggede på mig med et undrende blik i hans øjne. "Uvenner?" Spurgte han. Jeg nikkede lidt og sagde så "jeg ved ikke om man kan sige uvenner.. Niall er bare en spade en gang i mellem." Harry nikkede "vi kender begge to Niall rigtig godt og ved at han nok over halvdelen af tiden er en spade.." Jeg grinte lidt og vi begyndte at gå mod udgangen i køkkenet. Vi satte i løb tilbage igen, krammede, sagde godnat og Harry nåede at undskylde mere end fem gangen inden vi gik hver til sit.

Næste morgen da jeg vågnede fjerde gang på grund af et opkald fra Niall, besluttede jeg mig for at stå op. Jeg afviste opkaldet og gik ud af og satte mig i sofaen. Jeg tændte min pc og begyndte at søge på værelser man kunne leje eller noget lignede. Helt ærligt kunne jeg slet ikke lige regne ud hvordan det overhovedet skulle komme til at gå. Jeg troede godt at min far ville have Tilde boende, men efter som han flippede fuldstændigt ud da jeg rejste af sted efter hende, fortalte jeg at hun var blevet i Danmark og aldrig var taget med mig. Han havde hoppet på den og snakkede ikke mere om hende. Eller mor for den sags skyld. Det var som om at det eneste ham bekymrede sig om var mig, hvilket drev mig til vandvid. Han bekymrede sig alt for meget. Der var ingen lejligheder tæt på efterskolen som var okay billige og så fine ud. Efter to timers søgningen gav jeg op, skrev en seddel til Tilde og smuttede over til Maria. Jeg havde ikke lyst til at være på værelserne når Niall kom hjem. Maria havde åbnet lige med det samme. Louis var der ikke. "Hvor er Louis?" Maria satte sig ned, "han er til fodboldtræning." Jeg satte mig ned ved siden af hende og vi snakkede, lige indtil min mobil, der lå foran Maria, ringede for femtende gang den morgen. "Det er Niall" sagde Maria da hun havde hapset min mobil fra bordet og vippede med hendes bryn. Jeg tog min mobil ud af hendes hænder, "fedt." "Skal du ikke tage den eller?" Jeg rystede på hovedet og forklarede hvad der var sket over Skype.

Jeg havde ikke taget den da han ringede, men lidt efter lød en bip lyd fra min mobil og jeg havde rent faktisk troet at det var ham der skrev, hvilket det ikke var. Det var hans mor der havde sendt en SMS, med et billede af Niall i fra brylluppet. Hun havde skrevet 'han glæder sig sådan til at komme tilbage til skolen og være sammen med dig igen.' Jeg kunne ikke lade vær med at smile. SMS'en mindede mig om så mange gode minde jeg havde haft med ham og hans familie. Jeg savnede faktisk hans mor. Vi havde det ret godt sammen.

NIALLS SYNSVINKEL

Alle mine ting var pakket og stod klar ved døren, så jeg hurtigt kunne komme ud i taxaen og tilbage på skolen. Det havde været rart at se min familie igen, men nu ville jeg bare gerne tilbage til skolen og snakke med Lisa. Jeg havde haft ringet så forfærdeligt mange gange den morgen og ingen af gangene havde hun taget den. Da jeg stod ude ved mine ting og prøvede med endnu et opkald kom min mor, "hvem ringer du til?" Spurgte hun. "Lisa" svarede jeg kort og lyttede efter lydene fra mobilen. "Er i uvenner?" Spurgte min mor. "Nej, men Lisa er vidst sur på mig og nu gider hun ikke at tage den." "Niall, det hjælper intet. Du kender Lisa og det gør jeg også. Hvis hun ikke vil snakke er det sådan det er.. Der er intet du kan gøre end at vente til hun er klar." Min mor havde ret, men jeg ville så gerne forklare Lisa hvordan der ikke skete noget, udover at jeg afviste hende. Jeg husker ikke en gang hendes navn. Min mor var gået igen og jeg prøvede at ringe en gang til. Igen, tog hun den ikke. Lidt efter kom min mor ud igen. "Så skat. Taxaen er her nu." Jeg vendte mig om og kiggede ud af et lille vindue og så en taxa holde. Min far, min bror og hans, nu kone, kom ud og sagde farvel. Inden jeg gik ud af døren sagde min bror "håber du finder ud af det med damerne" og sendte mig et blink. Min mor daskede ham på skulderen og jeg skred.

Døren til værelserne var låst. Tilde havde min nøgle. Jeg stod lidt med mine tasker over skuldrene og kom så i tanke om at Lisa altid lagde sin nøgle under måtten som lå foran døren. Jeg satte mig på hug og kiggede under måtten og rigtigt nok lå hendes nøgle der. Jeg låste mig ind og satte min ting ind på mit værelse. Jeg listede ind og åbnede døren til Lisas værelse. Først troede jeg at det var hende der lå i sengen, men fandt derefter ud af at det var Tilde. Klokken var halv et og hun sov stadig, typisk Tilde, sent i seng, sent oppe. Jeg listede ud igen og ville til at ligge min ting på plads da jeg så en seddel ligge på spisebordet. 'Hej Tilde!:) jeg er hos Louis og Maria, kom hvis du vil' det var Lisas håndskrift. Jeg droppede at pakke ud og skyndte mig over til Louis og Maria. Det var Maria der åbnede. "Øh, Hej Niall.." Sagde hun med et skævt smil og kiggede lidt ind på Lisa som sad ved bordet og straks kiggede op og fik øje på mig. Inden Lisa kunne nå at gøre noget spurgte jeg "må jeg komme ind?" Maria trådte lidt usikkert til side og lod mig komme ind. Lisa sad og prøvede at lade som ingenting ved at pille ved bordkanten som pludseligt blev meget interessant for hende. Jeg satte mig hen ved siden af Lisa på en stol, som jeg ville skyde på at Maria sad i før. Jeg kiggede op på Maria og sendte hende blik der skulle sige "vil du lige lade os være alene i 2 minutter?" Hun forstod det udemærket. Hun tog hendes nøgle til værelserne og smuttede. Der sad vi så. I stilhed. Hun sad stadig tæt ved siden af mig og pillede ved en lille rids i bordet. Jeg kunne dufte hende. "Lisa jeg" mere nåede jeg ikke at sige, hvilket overraskede mig en del, før Lisa rejste op fra stolen i en lynhurtig bevægelse og sagde "HVORFOR SKAL DU ALTID.." Hun holdte en pause med at råbe og sagde så stille "nej vent, jeg gider ikke snakke med dig." Jeg udstødte et lille grin og spurgte så "hvor godt synes du så at det går?" Hun sendte mig et blik der kunne dræbe en hver, men ikke mig. Jeg ved det lyder strengt men jeg kunne godt lide at se hende sur. Hun rørte noget indeni mig når hun var rasende og havde lyst til at smadre alt. Hun tændte mig. "ORGH!" Hun gik uden hendes sko og smækkede døren efter sig. Jeg skyndte mig op af stolen og løb efter hende. Hun var ikke noget særligt langt med en dårlig fod. "Undskyld" flød ud af min mund og hun vendte sig om. Hun var gået fra rasende til at græde. Hvilket jeg ikke var fan af. Jeg hadede at se hende græde. Altid havde jeg lyst til at slå det ihjel som havde fået hende til at græde, det var bare svært når det næsten altid var mig. "Du skal bare altid være så.. Så.." Hun udstødte et hulk og fortsatte "så mega irriterende" jeg tog fat i hendes arme. Hun strittede ikke imod da jeg trak hende ind i et kram. "Og alligevel står du her" Sagde jeg og hun nikkede mod mit bryst. Jeg aede hende i håret. "Jeg hader dig faktisk" mumlede hun ind i min trøje. Jeg grinte lidt, "ja jeg ved det godt.." Hendes arme gled rundt om min talje og min t-Shirt var begyndt at blive kold af tårer mod min hud.