Troen på vampyrer

Kapitel 11

Jeg vågnede, det var stadig mørkt. Han lå der på gulvet og kæmpede for at trække vejret, jeg hjalp ham op at sidde, jeg var nødt til at holde ham, for han var for svag til selv at kunne. Jeg holdt mit håndled op foran munden på ham.

"Nej" Sagde han

"Ellers dør du" Min stemme var bestemt, og lidt hårdere end jeg ville have, men han forstod det og satte tænderne i. Jeg gispede i det tænderne skar igennem min hud, jeg havde glemt hvor ondt det gjorde. Han tog ikke meget blod, det var utroligt at han kunne beherske sig, når han var så udkørt og i så stor mangel på blod.

"Tak" Hviskede han.

Han lagde sig ned på madrassen igen. Han havde ikke kræfter til at sidde op, jeg håbede bare at blodet var nok til at han klarede sig.

Lyset blev tændt, og en frygtelig ballade begyndte igen, jeg rejste mig op for at kigge ud mellem tremmerne, det var Zan og de to mænd der var kommet ind igen, og de havde en ged med. De kom gående hen mod mig, og hen mod vampyren.

"Flyt dig, så låser vi op" Sagde Zan.

Jeg tog et skridt bagud, og døren gik op med et klik. Vampyren løftede hovedet for at se hvem det var, og sænkede det så igen kort efter.

"Jeg er her for at lave en ny aftale" Begyndte Zan "Du forvandler endnu en mand, og får geden her, men hvis du siger nej, så tager vi pigen med igen"

Jeg trådte bagud, jeg ville ikke ud herfra, de kunne ikke bare tage mig, ikke bare bøje den aftale de lavede i går. Han viftede med hånden, som tegn på at en af mændene skulle komme hen til ham, og den ene mand kom, han lagde sig ned og idet tænderne skar igennem halsen begyndte han at skrige. Aftalen gik igennem, jeg blev han fik geden og Zan fik sig endnu en vampyr.

Han havde dræbt geden, og nu lå den der livløst på gulvet.

"Kom her" Sagde han.

Jeg gik over til ham uden at stille spørgsmål.

"Hvorfor kom du her til at starte med?" Hans stemme var blid og nysgerrig.

"Jeg håbede på at her var en rigtig vampyr" Jeg kiggede på ham, jeg kunne mærke at jeg begyndte at rødme lidt "Og så ville jeg gerne være vampyr" Jeg kiggede ned, der var begyndt at blive akavet.

Hans hånd lagde sig forsigtig under min kæbe og vippede den op så jeg så på han.

"Så du tror på vampyrer?" Hans ansigt var umuligt at læse, følelser skiftede så hurtigt at jeg slet ikke kunne opfange dem.

"Ja" Svarede jeg bare, jeg prøvede at undgå øjenkontakten.

"Se på mig" Sagde han.

Han kiggede blidt på mig, og jeg kiggede på ham, så lænede han sig fremad, jeg lukkede øjnene, jeg håbede at han ville forvandle mig nu, men så ramte hans læber mine, og vi kyssede. Jeg var forelsket, virkelig forelsket i ham.