Jeg vågnede tidligt om morgenen, så jeg gik nedenunder for at se om Zan var stået op. Der lå en seddel på bordet med beskeden ”Jeg er på biblioteket, her er nøglen til rengøringsrummet, ring hvis der er noget – Zan”
Jeg gik over mod bygningen, med nøglen i hånden, det var egentlig ikke fordi jeg gad gøre rent, men jeg kunne jo heller ikke sidde stille hele dagen og lave ingen ting.
Jeg tog en spand, en kost, en klud og en mobbe, så kom jeg sæbevand i spanden og gik ind på Zans kontor for at gøre rent, tallene på tavlerne ændrede sig hele tiden, nu stod tælleren på 2 dage og 21 timer, jeg havde ingen anelse om hvad det var den talte, ud over dage og timer.
Rengøringen gik langsomt, og jeg var inde i alle rummene med de sovende mennesker, eller hvad de nu var. Mens jeg gjorde rent, så jeg på menneskerne, jeg kunne ikke lade være med at tænke på hvorfor de lå der, og hvordan de var havnet her i det her rum, og hvad var der galt med dem?
De lå bare der på drømme sengen, væggene var hvide, ved siden af sengen var der et bord med en masse medikamenter, slanger og nogle æsker, ellers var rummet tomt.
Jeg gik videre, til det sidste rum, jeg prøvede at låse døren op, men jeg kunne ikke låse den op, så jeg ringede til Zan.
”Hej, det er Katie” Sagde jeg.
”Hej” Han lød overrasket over jeg ringede.
”Altså, jeg er ved at gøre rent, men nøglen gider ikke låse døren op”
”Der ligger en ekstra nøgle inde på mit kontor, lige midt på skrive bordet” Svarede han.
”Okay tak” Svarede jeg og lagde på.
Jeg fandt nøglen, den lå hvor han sagde, jeg gik tilbage til døren og stak nøglen i låsen, drejede mod højre og hørte et ”Klik”, jeg åbnede døren med min albue og puffede den op med ryggen, jeg havde alt mit rengøringsudstyr med ind i rummet på en gang, da jeg vente mig om så jeg en mand ligge på en madras, i det jeg satte tingene på gulvet satte manden sig op, jeg begyndte at skrige, for jeg havde ikke regnet med at han ville rejse sig op, jeg havde regnet med at han var død.
Han sad og kiggede på mig, han sagde ikke noget.
”Jeg skal bare gøre lidt rent, så skal jeg nok gå igen” Sagde jeg
Han kiggede stadig på mig, men så rejste han sig op og gik hen til mig, han tog hurtigt fat rundt om mig og trak mig hen til madrassen, jeg begyndte at råbe, for jeg vidste ikke hvad jeg ellers skulle gøre. Han tog hovedet ned mod min hals, jeg var så bange, hvad pokker var det her for noget?
”Shh…..” Hviskede han i mit øre.
Det skar igennem min hals, det var som om en kniv var blevet stukket lige ind i halsen på mig, jeg havde lyst til at skrige, men det kunne jeg ikke. Jeg kunne mærke mit hjerte kæmpe mere og mere, min krop var slap, mens min hjerne kæmpede som en gal for at finde ud af hvor smerten kom fra, og hvordan jeg kunne stoppe den. Smerten stoppede bare sådan lige pludselig, jeg kunne mærke at han stadig holdt fast i mig, jeg prøvede at fokusere på hans ansigt, men så slap han mig, og jeg landede på hans madrads.
Jeg var træt, jeg kunne ikke holde mig vågen mere, selvom jeg kunne høre nogle der råbte, så lagde jeg mig bare til at sove.
Jeg var helt ør i hovedet, og jeg kunne mærke at min krop ikke havde sin sædvanlige styrke. Jeg forstod ikke helt hvad der var sket.
Et hoved dukkede op over mit, jeg blev helt forskrækket og kom til at skrige. Udenfor døren rejste en person sig så hurtigt at stolen som personen havde siddet påvæltede bagover, ”BANG” lød det ude fra døren.
”Katie, Katie er du okay”
Det var Zan der råbte på den anden side af døren, han vidste jeg var herinde, men hvorfor hentede han mig så ikke?
”Sig du har det fint” Hviskede ham manden der havde gjort mig ondt tidligere.
”Jeg, jeg har det fint” Sagde jeg.
أنت تقرأ
Troen på vampyrer
مصاص دماءKatie har levet hele livet med en tro på vampyrer. Efter et skænderi med søsteren Daisy forsvinder Katie, og ingen ved hvor hun er taget hen, heller ikke Katie selv. Det ender med en forelskelse, men overlever hun den?
