Troen på vampyrer

Kapitel 14

Vampyren stod ved døren og kiggede ind til mig.

"Hvis du ikke behersker dig nu, så dør vi begge" Hans blik var alvorligt og jeg vidste at han ikke sagde det for sjov.

Zan kom også herhen, han virkede lidt nervøs overfor det her, han satte nøglen i døren og låste op med et klik, jeg var henne ved døren med det samme, vampyren greb mig og holdte godt fast i mig, jeg prøvede at beherske mig, og jeg fik trukket mine højne tænder ind, han tog fat i min kæbe igen for at se mine tænder, han nikkede tilfreds da han så hvor meget selvkontrol jeg allerede havde, men min krop kæmpede stadig for at komme hen til Zan.

Vi begyndte at gå hen mod døren, det var lyst udenfor og det skar i mine øjne, jeg rev mig tilbage, brændte vampyrer ikke i solen?

"Hvad venter du på?" Spurgte han, han var utålmodig og jeg forstod ham, jeg vidste jo ikke hvor længe han havde siddet derinde.

"Solen" Svarede jeg bare.

"Du har dyreblod i årene, så er det intet problem" Svarede han og gik ud i solen.

Han brændte ikke, og der skete heller intet med ham.  Jeg tog et skridt hen mod døren, og stak finger spidserne ud i solen, der skete intet, så jeg fulgte efter ham ud i solen. Jeg kunne høre bilerne køre på vejen langt væk herfra. Jeg kunne høre et dyr der gik i skoven, vandet der løb i åen.

Det var mere fantastisk end jeg havde forestillet mig.

"Kom" Lød en fjern stemme, men alligevel var den tæt på. Det var ham, det var vampyren han kaldte på mig og jeg løb i stemmens retning. Jeg måtte have stået og lyttet så intenst at jeg ikke havde set ham eller hørt ham løbe afsted.

Han stod inde i skoven, og ventede på mig. Skoven var grøn og blomster dækkede hele skovbunden, det var flot, især når solens stråler ramte træernes blade, jeg stod sømmet fast og nød synet, lige indtil hans stemme afbrød mig.

"Hvor skal du hen?" Han stod og kiggede på mig, og jeg ville gætte på at det havde han gjort hele tiden, mens jeg betragtede skoven.

"Hvad mener du?" Spurgte jeg undrende, hvad mente han med hvor skal du hen? "Jeg troede vi skulle være sammen" Jeg sænkede hovedet, det ramte hårdt at han havde sagt jeg måtte tage med ham, og nu stod han der og spurgte hvor jeg skulle hen.

Han tog forsigtigt et skridt hen mod mig, og da jeg blev stående kom han hen til mig, hans fingre rørte min arm, men så fjernede han den igen, i stedet lagde han hånden på min kind og vippede mit hoved opad, så jeg så ind i hans øjne.

"Jeg troede vi tog afsted sammen" M

"Det skal vi da også" Svarede han og kiggede mig dybt i øjnene "Men har du ikke et sted du skal hen?" Hans øjne var fulde af nysgerrighed.

"Jeg vil gerne til London" Svarede jeg.

Han smilede og tørrede mine tårer væk fra kinderne, og jeg smilede også til ham.

"Jeg mener, har du ikke en kæreste at sige farvel til?" Jeg kunne se at det pinte ham at tænke på.

Jeg lænede mig frem, hans læber var bløde.

"Kun hvis du forlader mig" Svarede jeg.

Han smilte til mig, hans øjne lyste af glæde.

"Katie og Sean" Svarede han og nikkede tilfreds, han kyssede mig på panden og tog min hånd.

.................

Det er så her historien slutter, men hvis der er mange der stemmer for det, og historien bliver mere populær, så skriver jeg en 2'er når jeg får ideer til det.

I er velkomne til at skrive til mig hvad i synes, og give ideer til en 2'er :)

Følg mig her på wattpad eller tilføj min historie til dit bibliotek!

- Tjek min nye historie kærlighed og slaveri, første kapitel udkom d. 17/04-15