Troen på vampyrer

Kapitel 3

Kap 3.

Efter morgenmaden gik vi over i en bygning, den var stor og så meget ny ud. ”Ja, det er så her jeg arbejder” Sagde Zan og låste døren op med en nøgle, døren var sort, det lignede ikke en trædør, nærmere en af jern Vi gik indenfor, det var lyst, jeg lagde mærke til der ikke var et eneste vindue, en masse døre, ligesom dem den vi først kom ind af, der var bare et meget lille ”vindue” med gitter for, ellers var der bare hvide vægge, ingen møbler eller noget, bare en slags gang.

”Hej” Sagde en stemme jeg aldrig havde hørt før.

”Det her er Rose, vores rengørings dame” Sagde Zan, han prøvede at lyde venlig, men jeg kunne godt høre at der var noget der ulmede i baggrunden mellem de to.

”Hej” mumlede jeg lidt genert og kiggede ned i gulvet, normalt var jeg ellers ikke genert, men spændingerne mellem de to gjorde mig lidt utilpas.

Rose gik videre, ind i et andet rum, sammen med sine rengøringsting.

Zan viste mig– gennem et lille vindue i døren, med gitter i – et lille rum, med en tæller, jeg havde ingen anelse om hvad den tæller, var til, men den skrev 1 dag og 5 timer, så var der også en seng, og så var der et menneske som lå i sengen og sov.

”Kom med mig, så kan du se hjerteslag, puls og alle de andre målinger vi foretager os” Sagde Zan, der var begejstring i hans stemme, han satte kursen mod sit kontor.

Den dag på biblioteket, hvor han havde spurgt om jeg ville se et ægte monster, der troede jeg han var en af dem der havde sådan en samlings hal af skulpturer med monstre, vampyrer, vareulve og alle de ting som ikke eksistere i virkeligheden, jeg havde set sådan en samling en gang før, og den var virkelig god.

Kunstneren der havde lavet samlingen, havde læst en masse science-fiktion bøger, hvor han så lavede skulpturer af personerne i bøgerne, som ikke var mennesker, det synes jeg var ret fedt at se, jeg havde egentlig heller ikke snakket med ’ejeren’ af det mini museum, der var en veninde som jeg var taget ud at rejse med, som havde taget mig med dertil, hun kendte åbenbart godt ejeren.

Det var ikke en alemindelig samling, der var en samling lavet af private kunstnere, som ikke udgav deres ting, men samlede dem i en stor hal eller i et hus og holdt dem skjult, en form for et museum.

Jeg vidste ikke rigtig hvad det var jeg havde rodet mig ud i, men det her var i hvert fald ikke hvad jeg havde forventet.

Han gik hen til computeren og vippede skærmen så jeg bedre kunne se.

”Her kan du se resultaterne på alle målingerne vi foretager på forsøgspersonerne” Sagde han, og et stolt smil kom over hans læber.

Jeg undrede mig lidt, fangede de tilfældige mennesker, og lavede forsøg på dem, eller hvad var det her for noget. Var jeg en af de mennesker de så lige pludselig satte i bur og afprøvede ting på? Hvad skulle jeg gøre, jeg kunne jo ikke bare stikke af, for jeg havde ingen anelse om hvilken vej der var hjem, og jeg havde jo sagt, den dag på biblioteket at jeg ville være der 1 uge til 14 dage.  

Mens vi stod der og kiggede på de forskellige tal, bankede det på døren og Rose kom ind. Jeg vidste der var noget mellem de to, men jeg tror ikke det var noget positivt, jeg havde på fornemmelsen, at Zan og Rose havde haft noget sammen, men jeg tror ikke ligefrem at Zan er en person der nøjes med en pige ad gangen.

”Må jeg se mig lidt om?” Spurgte jeg forsigtigt Zan.

Han svarede ja, så jeg gik ud og lukkede døren. Der var egentlig ikke så meget at se på, en masse låste døre, men jeg havde alligevel lyst til at se ind til ”forsøgspersonerne” de lå helt stille, så stille at jeg tvivlede på om de overhovedet trak vejret, men det gjorde de, det viste målingerne.

Jeg kunne høre at Zan og Rose begyndte at råbe ad hinanden, så jeg gik ind i huset. Der var meget menneske tomt i huset, og der kunne godt trænge til at blive støvet lidt af, det var tydeligt at Zan boede her alene. Jeg sad der alene på mit værelse, og læste i den bog som jeg havde taget med. Jeg havde ingen anelse om hvor længe der gik inden Zan kom indenfor, men da han kom ind, var jeg ikke i tvivl, han smækkede med døren og væltede noget nedenunder, jeg gættede på at Rose havde gjort ham godt sur.

Det bankede på døren og jeg sagde ”Kom ind”

Jeg sad bare der og kiggede ned i min bog, først da han rømmede sig så jeg op fra bogen, han kiggede lidt ned.

”Ja undskyld, men min bog er simpelthen bare så spændende” Sagde jeg og kiggede på Zan.

Han rettede sig op, kiggede på mig

”Ja, jeg ved godt du ikke kom her for at arbejde, men eftersom mad og husly koster lidt, så ville jeg bare spørge om du ville have noget imod at gøre rent mens du er her?” Han lød lidt flov over at spørge, men jeg var sød ved ham.

”Jo, det kan jeg sagtens, intet problem” Sagde jeg og smilede til ham.

Jeg tænkte at Rose måtte være blevet meget sur over min ankomst siden hun havde sagt op.