Are you my .......? Seriously!

*~Kapitel 2~*

Jeg rejste mig langsomt op og lagde min sorte notesbog fra mig. Jeg gik over til min kommode og fandt noget undertøj, en hvid tanktop med Starbucks mærket på, sorte shorts og et par hvide ankel strømper. Jeg gik ud på toilettet og lagde tøjet på toilet brættet, som selvfølgelig var slået ned. Jeg tog mit nattøj af og lagde det i vasketøjskurven, også gik jeg i bad.
Ude i badet tænkte jeg på den korte uge der nu var tilbage før jeg kunne tage afsted på min rejse. Hvad det første jeg skulle gøre når jeg kom til England var og alt sådan noget, for helt seriøst det var ret vigtigt at vide. Da jeg var færdig slukkede jeg for vandet og gik ud. Jeg tørrede mig og tog mit tøj på. Jeg satte mit hår op i en løs høj hestehale med sådan en sød lille elastik med en sløjfe ting på, jeg tog også en sløjfe i selve håret. Jeg tog mine sorte Ray Ban solbriller på og gik ned i køkkenet.
Jeg greb et æble og min pung som foresten lå på køkkenbordet. Jeg gik ud for at tage mine sko på, da jeg kom i tanke om at jeg havde glemt min telefon så jeg spænede op på værelset efter den og ned igen. Da jeg kom ned tog jeg mine sorte vans på greb min sorte skulder taske og så var jeg ude af døren. Mine plejeforældre var allerede taget afsted på arbejde da klokken var et kvarter i 12. Jeg skulle møde klokken 12 så jeg havde ikke travlt. Starbucks lå ca. 10 minutter væk, så jeg tog min telefon og høretelefoner op af tasken satte dem i og spillede noget musik. Jeg gik stille og sang med, da jeg pludselig kunne se Starbucks. Jeg gik rundt om bygningen da vi der arbejder her, altid går ind af bag indgangen. Da jeg kom indenfor blev jeg mødt af Anna, Anna var en af dem der arbejdede her. Hun smilte stort da hun så mig og kom over for at kramme mig. Hun svang sine arme rundt om mig og jeg gengældte selvfølgelig. Anna var som en store søster for mig, og jeg som en lille søster for hende. "Hey Chaklin, hvor har jeg dog savnet dig. Jeg har forresten en overaskelse til dig, når vi har fået fri." Sagde hun. Jeg smilte til hende og følte en nysgerrighed brede sig i kroppen. "Først når vi har fået fri?" Spurgte jeg. Hun nikkede bare som svar. Jeg lavede sad-face og vi begyndte at grine. Da vi havde grint færdigt gik vi over bag skranken der var og sådan startede dagen. Som alle andre dage kom der end masse mennesker, men ikke sådan at det blev et alt for stort kaos for os der arbejdede. Det var altid hyggeligt at arbejde med Anna, hun smilte så stort at man komplet glemte alt hvad der var sørgeligt i ens liv. Anna var altid glad og i godt humør, hvilket smittede af på os andre. Argh jeg kommer sådan til at savne hende når jeg rejser! Anna ved det foresten godt. Jeg fortalte hende det sidste gang jeg var på arbejde. Hun forstod mig godt. Hun er sådan en person der ikke kan leve uden sine venner eller hendes familie, så hun ønskede mig alt held og lykke. Jeg kiggede hurtigt op på uret og så at vi havde fri om 10 minutter, så jeg gik ind for at pakke mine ting. Anna kom ind til mig lige i det jeg var blevet færdig. Hun kom gående imod mig med en hvid seddel i hånden. Hun stod nu helt foran mig og rakte mig papiret jeg tog imod det og læste. Det var en check på 55.000 kroner! Jeg var helt i chok! Jeg kiggede op på hende med tåre i øjnene hun vidste hvor meget dette betød for mig. "M-me-men hvor-hvordan?" Stammede jeg. "Jeg snakkede med chefen også kaldet min far og han gav mig lov til at give dig lidt ekstra løn og lidt til som gave fra os. " svarede hun. Jeg sprang på hende med åbne arme og krammede livet ud af hende. Hendes far ejede Starbucks firmaet og var ret rig, men jeg havde aldrig troet at han ville bruge så mange penge på mig.
"J-jeg kan ikke f-få lu-luft." Stammede hun. Jeg gav hurtigt slip og vi var flade af grin. "Tusind t-tak" sagde jeg stadig helt målløs. "Det var så lidt, men det er ikke alt. Vi har også betalt for en ejer lejlighed til dig og Catarina." Sagde hun. "A hvad har i? Og skal Catarina med?" Spurgte jeg forvirret men glad. "Ja hun spurgte hendes chef om hun ikke kunne blive forflyttet til London, da du skulle flytte derned, og han svarede at han allerede havde tænkt på det. Så ringede han rundt og det blev ordnet." Nu løb tårerne for alvor ned ad mine kinder. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare. Jeg mener min bedste veninde skal med mig til England for at udleve min drøm, også hendes da hun altid har drømt om at blive model i Udelandet. Min 'papsøster' Anna har betalt mig en lejlighed og 55.000 kroner! Hvem ville ikke være målløs! "Årh kom her!" Sagde hun. "Jeg elsker dig, Anna, jeg ville ønske du også kunne tage med!" Svarede jeg. "Jeg kommer faktisk også snart og bor lige inden ved siden af jer. Jeg har nemlig også fået et job dernede, på den Starbucks som ligger på den andenside af gaden. Sammen med dig!" Jeg hoppede op og ned af glæde, og tårerne strømmede ud af mine øjne. "Forresten i flyver i morgen tidlig mens dine forældre er på arbejde så lad os skynde os hjem og pakke dine ting, Jeg hjælper!" Sagde hun og gik overfor at hente hendes ting. Hvem havde troet dette? Jeg nev mig hurtigt i armen for at være helt sikker på at det ikke var en drøm. Det var det ikke. Jeg er utrolig glad, det kan slet ikke beskrives. Anna var nu færdig og vi gik ud og så gik turen ellers hjem til mig.

><><><><><><><><><><><><>< andet kapitel i dag! Jeg håber jer i nyder historien og syntes om den. I må meget gerne spørge om spørgsmål i kommentaren, eller ideer hvis nu i har en vildt god ide til hvad der kunne ske. I må også gerne sige hvis i mener der er noget jeg kan gøre bedre eller stemme på den hvis i syntes den er god. Tusind tak fordi i læser med.