Chaklin's synsvinkel:
Da vi nåede venteværelset skulle man trække et nummer og vente, så det gjorde vi. "Nummer 67?" Spurgte en ung lyshåret dame, "det os!" Sagde jeg hurtigt og vi rejste os op og gik over til skranken. "Hvad kan jeg hjælpe med?" "Jov vi leder efter en dame med navnet Karen Payne, damen fødte et barn i år 1995 her i London?!" Sagde jeg. "Okay 2 sekunder så jeg tilbage" sagde hun og gik. Der gik omkring 5 minutter før hun kom smilende tilbage, "her har du et papir med damens adresse, jeg er ikke sikker på om det er hende men hun var den eneste der passede jeres beskrivelse. Held og lykke!" Sagde hun og smilte, jeg smilte stort tilbage og gav Catarina et kram. "Rolig, rolig!" Sagde hun og grinte. "Haha, det bare så svært!!" Svarede jeg. "Forståeligt, men skal vi ikke tage hjem også lede efter hende i morgen, efter arbejde selvfølgelig?" Spurgte hun med et smil. "Jo lad os gøre det!" Sagde jeg og returnerede hendes smil. Vi gik ned af gangen tilbage til det først rum, jeg vinkede kort til manden også gik vi ud. Da vi kom ud holdte der en taxa et par meter væk fra os, så vi gik hen til den. Da vi nåede der hen bankede jeg blidt på ruden, manden rullede ned og Catarina spurgte "Er du ledig?" "Ja, ja det er jeg. Hop ind." Svarede han og smilte. Vi hoppede ind og gav ham adressen og han startede taxaen og kørte. Da vi nåede frem takkede vi, betalte og gik ud. Jeg kiggede over på den anden side ad gaden og så en masse piger stå op af ruden til Starbucks, altså der hvor jeg arbejder. Hvad mon der er sket? Er det alvorligt?! "Hvad sker der, der?" Spurgte Catarina pludseligt og pegede hen på Starbucks. "Aner det ikke, burde vi tjekke det ud?" Svarede jeg. "Ja lad os!" Sagde Catarina, haha typisk os. Vi altid så nysgerrige, vi gik over på den anden side af vejen og maste os igennem de mange tøser. Da vi kom ind kunne jeg ikke se hvad der skulle være så specielt, jeg mener det ligner sig selv?! Til gengæld så jeg Harry side der med en af hans venner. Burde vi sige Hej? Der kom Catarina mig i forkøbet, for pludselig trak hun mig med fuld kræft derover. Okay hvad sker der lige for hende?! "Hej Harry" sagde hun da vi var nået derhen. Harry drejede hovedet og så på os, "Gud hej med jer, hvad laver i her?" Sagde han og gjorde plads til at Catarina kunne sætte sig ved siden af ham. Catarina satte sig og jeg blev bare stående, "vi ville bare se hvorfor alle de piger står her og vi har stadig ikke fundet ud af det, ved i det?!" Spurgte jeg. Hans ven kiggede mærkeligt på os også over på Harry men med et blik der sagde 'var-det-dem-du-snakkede-om?' Harry nikkede hurtigt. Hvad mon det gik ud på?! hans ven smilede og gjorde så plads ved siden af ham så jeg også kunne side ned. Jeg satte mig og kiggede over på hans ven. Wow han var enlig lækker! Lyst hår og krystal blå øjne. "Hej jeg hedder Niall" sagde hans ven der åbenbart hed Niall. "Hej Chaklin, min veninde her hedder Catarina." Svarede jeg og smilte sødt. Han smilte tilbage og sagde så, "nej vi ved ikke hvad de piger laver her." Jeg nikkede og kiggede hurtigt over på pigerne de stirrede direkte hen imod os? Okay hvad går der ad dem?! Jeg vendte blikket tilbage på de andre og sagde så, "kommer i tit her?" "Enlig ikke, vi havde bare været ude og gå en tur da vi blev tørstige." Svarede Niall, "okay syntes heller ikke jeg havde set jer her før?" Svarede jeg. "Hvad mener du?" Spurgte Harry. "Jeg arbejder her også bor vi på den anden side ad gaden. Så det ville være mærkeligt hvis i kom her tit og jeg ikke havde set jer." Forklarede jeg. "Bor i, i den bygning der?" sagde Harry igen og pegede over mod vores bygning. "Ja, vil i ikke med op?" Spurgte Catarina, da hun så de næsten havde drukket færdig. "Tjo hvorfor ikke?" Svarede Niall og kiggede over på Harry som bare sad og nikkede. De drak derefter ud også rejste vi os på vej over til vores hjem.
YOU ARE READING
Are you my .......? Seriously!
RomanceMit navn er Chaklin Payne, jeg bor i en plejefamilie men ikke meget længere. Om en uges tid rejser jeg til England for at finde min oprindelige familie, hvordan det bliver når jeg møder dem, om det er godt eller dårligt? For at være ærlig så har jeg...