Are you my .......? Seriously!

*~kapitel 12~*

Jeg vågner stille op med et smil plantet på mine læber. Jeg har fri idag, det er nemlig lørdag. Jeg rejser mig langsomt op fra sengen og går ind i vores Walk in closet. Derinde finder jeg et sødt sæt tøj som består af, et par denim blå ripped jeans, en sort løs crop top og et par sorte ankelstrømper. Jeg går ned i køkkenet og begynder at lave morgenmad, vafler! Jeg kigger hurtigt på uret og ser at klokken kun er 09:22, så sover Catarina nok stadigvæk. Da jeg er færdig med morgenmaden, tager jeg lidt på min tallerken og stiller resten i køleskabet. Hvis Catarina ikke er vågen klokken 10, vækker jeg hende! Meget længere kan jeg nemlig ikke vente! Gud ja det har jeg da helt glemt at fortælle jer! Sry. I dag skal Catarina og jeg ud og lede efter min familie! Jeg er sygt nervøs men samtidig overdrevet spændt, men også lidt nysgerrig. Mon jeg ligner dem? Har jeg nogen søskende? Yngre eller ældre hvis jeg har? Alt sådan noget kørte gennem mit hovede. Jeg var vild efter at få at vide hvem de var, for slet ikke at tænke på tanken om faktisk at møde dem!! Jeg tog den sidste bid fra min sidste vaffel i munden. Jeg rejste mig og gik igen op på mit værelse, men denne gang gik jeg hen til mit skrivebord. Jeg trak stolen ud, satte mig og tændte for min MacBook. Jeg trykkede på Google ikonet og søgte efter det nærmeste rådhus. Jeg surfede lidt rundt på nettet og efter 10 minutter fandt jeg et der lå relativt tæt på der hvor vi boede. Jeg sendte vejen til Catarinas e-mail og slukkede så for computeren. Jeg gik ind til Catarina som stadig sov. Hun havde fået pakket rigtig flot ud, jeg hoppede op i sengen og hun vågnede af det. Hun sprang en halvmeter op i luften af ren forskrækkelse og jeg var flad af grin! Hun sendte mig et hurtigt dræberblik og rejste sig så. Hun gik ind i vores Walk in closet og kom ud ca. 10 minutter efter med tøj på. Tøjet bestod af en hvid og blomstret kjole, en cowboy jakke udover og et par hvide ankelstrømper. Haha jakken var min. Jeg sendte hende et blik der sagde, 'er du klar?' Og hun svarede bare "rolig, rolig. Må jeg i det mindste få noget morgenmad?" Jeg grinte og nikkede så. "Jeg har lavet vafler!" "Jamen hvad venter vi så på!" Catarina var næsten lige så madglad som mig, Næsten! Har faktisk aldrig mødt en der elskede mad mere end mig. Haha, til mit forsvar ville menneskerasen dø uden mad! Ved det lausi undskyldning men det jo rigtig nok?! Vi gik ned i køkkenet hvor Catarina tog 2 vafler ud og begyndte at spise. Da hun var færdig gik vi begge ud i gangen og tog sko på. Jeg tog mine hvide og sorte Adidas og hun tog hendes hvide Converse. Da vi begge var klar til at gå gik vi ud af døren, nu begynder jagten på min rigtige familie og jeg kan ikke vente!

><><><><><><><><><><><><><
Kapitel 12 er nu ude?! ~ Celina ❤️