Are you my .......? Seriously!

*~kapitel 13~*

Chaklin's synsvinkel:

Jeg havde nu ringet efter en taxa og vi stod ellers bare og ventede da taxaen kørte ind til siden. Yaii! Vi satte os ind i taxaen og gav chaufføren adressen på det nærmeste rådhus. Han nikkede ret hurtigt, nok fordi han godt vidste hvor det lå? Og kørte så afsted. "Er du enlig ikke den danske model Catarina Mertz som er flyttet herned for at forfølge drømmen?" Spurgte taxachaufføren "øhh jov, jov det er jeg." Sagde hun smilende. "Mine 2 døtre ser virkelig meget op til dig." Sagde han med et smil. "De lyder som nogle skønne børn!" Svarede hun og gengældte hans smil. Han stoppede taxaen hvilket nok betød at vi var der. "Inden i går må jeg så ikke få et billede og 2 autografer?" Spurgte han venligt. "Jo selvfølgelig." Svarede hun. Han trak sin telefon op af lommen og tog et billede. Han fandt også noget papir i det der rum der er i den modsatte side af føresædet. Catarina skrev ligeså fint sin autograf på papirerne. "Hvad hedder dine børn?" Spurgte hun. "Alison og Sabine" svarede han. Hun skrev så til Alison på den ene og til Sabine på den anden. Efter sætningen lavede hun et lille hjerte, hvilket hun altid gjorde det var så sødt! "Nå vi må hellere komme afsted" sagde hun og smilte. Jeg betalte og vi trådte så ud af taxaen.

Catarina's synsvinkel:
Tænk at han faktisk havde genkendt mig. Jeg var lidt i chok, jeg havde jo ikke som sådan troet at det rent faktisk gik i opfyldelse. Jeg mener jeg rejste hertil for både min og Chaklin's skyld, og begge vores allerstørste drømme skulle til at gå i opfyldelse. Jeg var blevet en halvt kendt model hvilket var mere end hvad jeg i min vildeste fantasi havde troet ville ske. Ikke nok med det var vi nu på vej ind på rådhuset for at finde noget om Chaklin's rigtige familie. Jeg kunne tydeligt mærke at hun var nervøs, men helt ærligt hvem ville ikke være det. Vi gik stille hen ad vejen og var kun få meter fra rådhuset. Man kun se at Chaklin knyttede sine næver og bed sig i læben, det gjorde hun altid når hun var nervøs. jeg forstod hende godt, mange ting måtte gå gennem hendes hovede altså det er hendes rigtige familie hun aldrig har mødt, hun skal ind og se om i det hele taget er her i London og om de overhovedet vil møde hende. Jeg havde selv været på randen til at bryde sammen tror jeg. IBB.... Jeg er så spændt på hendes vegne! Bare alt går godt!!

Chaklin's synsvinkel:
Vi trådte ind på rådhuset, og jeg var ved at sprænges af nysgerrighed. Men jeg holdte facaden, jeg ville ikke ligne en handicappet alien når de muligvis ikke en gang ville se mig! Vi gik op til skranken, hvor en mand med lysebrunt hår omkring 40'erne smilede til os. "Hvad kan jeg hjælpe jer med?" Spurgte han venligt. "Jo vi søger en dame, med efternavnet Payne der fødte i år 1995 her i London. " svarede jeg mens jeg smilede. Godt nok prøvede jeg at holde en facade men jeg kunne ikke fjerne mit smil, det var så godt som limet fast. "Okay hvis i går ned ad gangen her og til højre, skulle der meget gerne komme et stort rum. Det er et vente værelse, hvis i trækker et nummer skal der meget gerne komme en der kan hjælpe jer meget mere ind jeg." Svarede han smilende tilbage. "Tusind tak." Svarede Catarina, også gik vi.

><><><><><><><><><><><><><
Igen bare lige et hurtigt kapitel.❤️