Are you my .......? Seriously!

*~kapitel 6~*

Chaklin's synsvinkel:

Jeg vågnede ved at Catarina blidt ruskede i mig. "Vågn op, vågn op. Vi lander om 15 du skal være klar." Jeg satte mig træt op i sædet og kiggede langsomt rundt. Var vi der allerede? Åbenbart?! "Det vil altså sige at vi er i England om mindre end kvarter?!" Udbrød jeg da hendes ord lige havde sivet ordentligt ind i mit hovede. "Jaer! Det var jo det jeg sagde." Grinte Catarina. Jeg grinte kort med men så lavede flyet det der bomb den laver når det lander. Jeg var sikker på jeg ville være fløjet 2 meter op i luften, hvis ikke det var fordi at jeg havde en fly sele på der afholdt mig fra det. "Fuck et chok!" Mumlede jeg, men Catarina forstod godt hvad jeg mente. "Hahaha" grinte hun. Vi sad stille i omkring 10 minutter før vi kunne forlade flyet. Da vi var steget af flyet gik vi ned til der hvor man får sine kufferter og vores kom kort efter. Vi bevægede os nu ned mod Starbucks for at få noget at drikke. Da vi havde bestilt ventede vi bare på at vores bestilling var færdig. Da vi havde fået vores drikkevarer gik vi ud og jeg prøvede at præge en taxa, uden held. Jeg sukkede irriteret da alle taxierne kørte forbi mig. "Skal jeg hjælpe?" Spurgte en stemme bag os. Jeg vendte mig om i takt med Catarina og mine øjne mødt en fyr ca. Vores alder tror jeg. Han havde brunt krøllet hår og var vel okay høj. "Jov tak, men jeg tror ikke det vil hjælpe vi har prøvet i ca. 20 minutterne nu." Sagde Catarina. "Hmm.... Lad os se på det." Sagde han. Han piftede højt og rakte hånden i vejret. 2 minutter efter stod der en taxa foran os. "Okay hvordan gjorde du det?!" Spurgte jeg hurtigt med åben mund. "Det bare noget jeg kan." Svarede han. "Jamen i så fald tak." Sagde jeg. "Nå jeg må videre, mit navn er forresten Harry. Men det vidste i nok godt." Sagde han og smilte. "Catarina her, men bare kald mig Carlos. Dette er Chaklin, men du kan bare kalde hende Shorty." Sagde Catarina han smilte og skulle til at gå da jeg skyndte mig at spørge "hvad mente du enlig med at vi nok allerede vidste det?" Sagde jeg og kiggede på ham. "Vidste i det ikke?" Spurgte han. "Øhh.... Nej, vi er lige landet så hvorfra skulle vi vide det?" Spurgte jeg igen. "Det øhh... Det ved jeg ikke. Nå men her er mit nummer ring til mig hvis i får brug for en til at vise jer rundt i London" sagde han. "Det skal vi gøre, tak og her er mit hvis du nu skulle for brug for mig." Sagde jeg. "Nå men vi skal gå og det skulle du også så vi ses vel bare." Sagde Catarina da hun så at taxaen stod klar til at køre. "Det skal jeg gøre, vi ses." Sagde han og smilte lidt flirtende til Catarina. Vi satte os ind i taxaen og snakkede. Da jeg kiggede ud af vinduet var vi ikke kørt. "Hvorfor er vi ikke kørt?" Spurgte jeg nervøst. Han kunne være en drabsmand?! "Du har ikke givet mig en adresse mrs." "Åhhh.." Sagde jeg og rødmede dels fordi jeg havde glemt at give ham adressen, men også fordi jeg i mit hovede havde troet at han var en drabsmand. + så skulle der næsten intet til før jeg rødmede. Jeg gav ham hurtigt adressen og så kørte vi ellers bare derud af. Catarina og jeg sad og snakkede om alt mellem himmel og jord da taxachaufføren pludselig afbrød os, "vi er der nu." Sagde han "Okay tusind tak." Svarede jeg. Vi betalte ham og trådte stille ud af taxaen.

><><><><><><><><><><><><><
Endnu et kapitel er udgivet, hvis der er stavefejl må i meget undskylde. Jeg har hele tiden skrevet på telefonen og det bliver jeg også ved med. Men den kan godt være lidt besværlig så..... Ja.
I må meget gerne stemme hvis i kan lide den også tusind tak for at læse min historie. ~ Celina ❤️