The strange rescued me.

I'm gone

 "Jeg bliver ikke dræbt, jeg dræber...."

Jeg kom ud af toget, manden havde sættet og set på mig igennem hele turen. Jeg troede han vidste hvem jeg var, jeg stod ud af toget og prøvede at komme væk fra ham, men han følte efter mig. Jeg gik ind imellem folk for at komme væk fra ham, men han var lige efter mig, han lignede ikke en der jagtede piger rundt i byen, han var ret lækker. Jeg løb ned i mellem folk, bare vej ned imod metroen, for at skulle ud til lufthavnen, jeg ville tage væk fra landet, ud hvor ingen ville kunne genkende mig. Jeg satte mig ind i toget og ventede på det kørte, han var ingen steder at se. De kørte efter to min. Han kunne umuligt havde noget med. Jeg satte tilbage og slappede af. Han var stadig ingen steder at se. Musikken spillede der ud ad i mine hørertelefonener.

"If you were dead or still alive. I don't care, I don't care. Just go and leave this all behind. Cause I swear, I swear, I don't care. Love changing everything, you won't be left for me. Love changing everything, you won't be left for me"

Jeg elskede den sang. Jeg kunne den udenad. Jeg havde hørte den så mange gange nu. Jeg lukkede øjne i et kort øjneblik, jeg kunne mærke der var en der satte sig ved siden af mig. Jeg ville ikke åbne øjne, det var sikker bare en eller anden person. Jeg hørte, da de sagde "Lufthavnen, næste stop" over højtalerne. Jeg åbnede først øjne der, han sad ved siden af mig. Han så på mig, jeg så også på ham. Han smilede sødt til mig. "Hey." sagde han. Jeg nikkede som svar. Han skulle til at sige noget, da jeg rejste mig og gik ud af toget. Han sad tilbage og kiggede på mig. Jeg gik videre. Jeg var kun få meter væk fra lufthavnen. Jeg tog hætten op igen og gik indenfor.

Folk kiggede meget underligt på en, men jeg var ligeglad, alt i mig sagde at de vidste hvem jeg var. Jeg gik forbi en lille butik og kiggede ind af vinduet, der lå en avis. "Pige forsvundet, politiet søger mennesker der har set hende". Det var mig der var på billedet, det var bare mit profil billede fra Facebook. Jeg rystede på hovedet og gik videre. Jeg hev hætten lidt bedre op rundt om mit ansigt, folk kiggede efter en alligevel. Jeg havde stadig musik i ørene, jeg prøvede bare at gemme det hele væk, jeg ville ikke se på nogle. En mand tog fast i min arm og vendt mig rundt, så min hætte faldet ned. "Det er dig fra avisen." sagde han. Jeg stod chokket og så på ham. Han begyndte at hive mig med. Jeg kiggede forvirret rundt, alle var stoppet og kiggede på os, med deres mobiler oppe. Imellem alle menneskerne, genkendte jeg hans ansigt. Han var gået efter mig ud af toget. Jeg tog min hånd frem imod ham. Han prøvede at tage den, men vi blev revet væk. "Help!" råbte jeg og så tilbage manden der hev mig. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, jeg kunne ikke få vejret. "Slip." fik jeg stille frem, han hørte mig ikke. Jeg så tilbage og så ham prøve at komme forbi folk. Jeg stoppede lige pludselig. Manden stoppede også, men prøvede at hive i mig endnu. Jeg stod og så på ham. "Slip!" skreg jeg af ham denne gang. Han så på mig og rystede bare på hovedet og gik videre. Jeg knyttede min hånd og råbte. "Hey nar, se på mig!" Han vendte sit hoved og jeg slå ham på siden. Han slap mig i chokket, alle holdet vejret. Jeg stod og så på ham endnu, han var faldet. Jeg hev efter vejret og vendte mig rundt og så på alle de andre, der stod og kiggede på. Jeg lukkede øjne og begyndte at gå. Folk stod bange og så på mig, selv ham. Jeg gik lige forbi ham. Jeg gik videre i mod lufthaven, jeg kunne hører politiet komme. Jeg gik bare og ventede på at der var en der ville tage fast i min arm og jeg havde ret. Jeg lukkede øjne og vendte mig stille om. Han stod foran mig. "hey." hviskede han. Jeg stod bare og så på ham. "Hey." svarede jeg efter nogle sekunder. Han smilede bare jeg svarede. Elevarten kom og jeg kiggede tilbage på den. "Jeg skal ind." sagde jeg lavt. Han nikkede bare og slap min arm. Jeg nikkede og vendte mig og gik ind, i det kom politiet løbende ned af trappen. Jeg så bange, de havde sikkert set jeg havde prøvet, at få hjælp af ham. Jeg så forvirret rundt, tog fast i hans arm og hev ham ind til mig, inden i elevarten. Dørene lukkede sig og vi kørte op, under at politiet så os. Jeg slap ham og så på ham med store øjne. "Hvem er du?" spurgte jeg og så nervøs på ham. "Sorry but I don't understand you." svarede han lavt. "Sorry, but who are you?" spurgte jeg på engelsk. Han nikkede stille. "Joseph Graham Sugg" svarede han og så på mig, han var ikke meget højere end mig, kun fire-fem centimeter. "You?" spurgte ham "Isabella Hansen" svarede jeg kort. Han nikkede og tog stille fast i arm.

"What have you done?" spurgte han, jeg kunne ikke svare ham..."