Jeg vågnede næste morgen, Caspar lå ikke ved siden af mig, men dynen var slået til siden som om der var en der havde ligget der. Jeg rejste mig langsomt op. Jeg kunne ikke hører vandet løbe og jeg kunne ikke hører nogle tale. Jeg gik stille ud af døren, stadig i Caspar's T-shirt. Jeg gik ud i køkkenet på kattepoter for ikke at lave for meget larme, måske sad han og arbejde på noget. Jeg gik ud i køkkenet og åbnede et skab og tog et glas ud af det, vente mig rundt og tabte glasset. Jeg stod som for stenet i det øjeblik jeg så ham stå der. "Hallo" sagde han lavt. Glasset var ødelagt og det lå rundt om mine fødder. "What are you doing here" svarede jeg ham lavt. "Don't be afraid." sagde han og gik over imod mig. "CASPAR!" råbte jeg i håb at han ville komme og hjælpe mig. "He isn't home, he asked me to come and get you." svarede han og var næsten helt over ved mig nu, han havde stadig sko på, så glasset var ikke et problem for ham, kun for mig. Jeg kiggede ham lige ind i øjnene. "Why?" spurgte jeg lavt. Han kiggede væk og lukkede øjnene kort. "Because of what happened yesterday." svarede han. Jeg vidste jo godt det var derfor og nu vidste jeg, at han også vidste hvad der var sket. Jeg stod stille og kiggede på ham. "I don't understand." svarede jeg ham og lukkede øjnene i frygt for at han ville se tårerne i mine øjne. Joe tog stille fast rundt om mig og løftede mig væk fra glasset. Han satte mig dog ned igen, lige så snart at det var sikkert igen. Jeg satte mig ned på sofaen. "I don't get it, why are you here, why do you care about me, then you can have all the girls you want." sagde jeg til ham. Han kunne ikke svare mig, han vente sig om og gik. "Come down in the car when you are ready." sagde han og forlod mig til en stille lejlighed, hvor kun samtalen var tilbage i luften. Jeg kunne ikke forstod hvorfor og hvordan Caspar bare ville efterlade mig sådan her, den dreng det havde sagt han elskede mig har nu bare efterladt mig til den dreng han havde kæmpet imod for at få mig. Jeg så rundt. "Det er for helvede ikke passe det her!" råbte jeg på dansk, det var en af de eneste gange jeg havde sagt noget på dansk her over. Det ville jo heller ikke give mening for mig at bruge det, men alt i alt, var det bare for meget. Han havde efterlagt mig alene her, i England, efter alt det der var sket de sidste par dage, så efterlod han mig bare til Joe, en person som han havde kæmpet for at få mig her og så det her! Jeg kunne ikke klare tanken om at skulle bo hos Joe i stedet for Caspar, jeg vidste jo ikke hvad der kunne ske ved det.
Jeg tog alle mine ting, det var nu heller ikke så svært, da jeg stadig ikke havde så meget tøj eller andet. Jeg kunne jo endelig godt mærke hvor det helle var på vej hen. Jeg ville ikke se Caspar i meget langtid nu, for Joe ville helt ikke sikkert ikke lade mig se ham og Caspar ville nok heller ikke lige frem se mig, men det måtte bare være sådan nu, jeg kunne ikke lave om på alt der var sket Det der gjorde mest ondt var jo nok, at den fyr der havde sagt han elskede mig, var gået over, at jeg ikke kunne klare at skulle have noget seksuelle med ham. Han ville ikke en gang hører hvad der var sket siden jeg ikke kunne klare, at det han gjorde i mod mig. Jeg låste døren efter mig og så imod trappe. "En vej." tænkte jeg og til min ting i hænderne. Jeg gik og skrev en besked på samme tid til Caspar, jeg havde ingen forventer på at han ville svare mig, men jeg kunne lige så godt prøve. Jeg spurgte endelig bare ind til, hvad der var sket, siden han ikke lå med mig i morges og at han havde sendt Joe for, at hente mig. Jeg lagde mobilen i lommen efter jeg havde skrevet til ham. Jeg så ned på Joe i det jeg lukkede døren. Han stod ved siden bil og ventede på mig. "Come." sagde han og kastede med hovedet. Jeg gik ned til ham og han tog alle mine ting og lagde dem ind i bilen. "Your mobile" sagde han og tog sin hånd frem imod mig. Han ville gerne havde den. "Why?" spurgte jeg lavt. "Just do it." sagde han og så ventede på mig. Jeg sukkede og tog den op af lommen. "Here." sagde jeg og gav den til ham og satte mig ind i bilen. Han satte sig ind og startede bilen. "Joe?" spurgte jeg lavt og så på ham. Han flyttede ikke hovedet fra vejen i det han kørte væk fra Caspars lejlighed. "Yes?" svarede han mig, da vi var kommet ud af parkringes pladsen. "He is not coming back?" spurgte jeg, man kunne tydligt hører, hvor ked af det jeg var. "I don't know." svarede Joe bare. "Why are you so mad?!" råbte jeg af ham. Jeg havde tåre løbende ned over kinderne. "I'm not mad." svarede han bare og satte musik på, det var tydligt han ikke ville snakke. Jeg rystede bare på hovedet af ham. "Fuck you..." sagde jeg lavt til ham. Han kunne med 100% ikke hører mig.
Vi ankom hjem til ham efter lidt tid, de boede ikke særligt langt væk fra hinanden, han stoppede og gik ud af bilen, uden et eneste ord. Jeg selv blev siddende lidt, han havde lagde nøglerne ligge i bilen, sikkert med vilje. Jeg tog min knæ op under mig og lige mit hoved ned på op, eller mere rigtigt, jeg gemte mig i dem. Jeg prøvede at holde mit fokus, trak vejret dybt, men jeg kunne ikke holde det tilbage. Tårnene løb og jeg hev efter vejret, jeg forstod intet af alt hvad der var sket. Jeg ville heller ikke få svar, da Joe havde min mobil, jeg overvejede at ringe til Zoe, men det var jo svært når han havde den. Jeg så op, min make-up løb, men jeg kunne ikke være mere ligeglade der. Jeg tog nøglerne, gik ud af bilen og slå døren i efter mig. Jeg låste bilen og lod alle mine ting blive i det. Jeg gik over til trapperne og slå døren op. Joe stod lige på den anden side af den. "WHAT!?" råbte jeg af ham og stod bare og så på ham. "Caspar, is calling." sagde han og stod med min mobil i hånden, man kunne se at samtalen stadig var i gang. "I don't want to se him! Never!" råbte jeg og skubbede Joe væk fra døren så jeg selv kunne komme forbi ham. I det jeg gik fordi Joe, lagde Caspar på.
"Jeg kom op i lejligheden og så rundt. Joe var lige efter mig. "Isa?" sagde han og jeg vendte mig hurtigt rundt. "You just shut up Hvae you fucked the girl or should I just be in a room and shut up!" råbte jeg af ham. Han så ned i gulvet, i det jeg kunne hører nogle højhælene imod gulvet. "You are an asshole." sagde jeg og vendte mig om i det, de højhælede stoppen op."
YOU ARE READING
The strange rescued me.
Fiksi PenggemarIsabella var altid så stille, hun ville ikke tale med nogle. Hun var blevet ødelagt indefra, indtil hun en dag, tager væk fra alt og møder en person, en person der laver hele hendes liv om. I denne bog hører man delvis om sex, mobning og andet.