The strange rescued me.

Don't Let Me Go

"We are going home"

Joe gik og holdte fast i mig, han havde bare fast i min arm, Caspar gik bag os. Han virkede sur men det forstod jeg endelig godt, jeg havde jo slået ham i maven. Joe så ned på mig, jeg kiggede bare ikke tilbage på ham. Jeg ville være sur, men alt i mig sagde at det var forkert, da de jo hjalp mig med at overleve i England, ellers var jeg alene. Jeg sukkede bare. "What up?" spurgte Joe. "Sad." svarede jeg bare og kiggede ned i jorden. Joe slap stille mig arm. Han gik bare ved siden af mig. "Isa?" spurgte han, meget lavt. "Yeah?" svarede jeg og så på ham. Han smilede stille til mig. "We are going to help you, okay? We are not going to hurt you." sagde han og stoppede op, jeg stoppede med ham. Han tog fast i mine arme. "What are you doing?" spurgte jeg lavt. "Trust me." svarede han og hev mig tæt på ham. Han stod og krammede mig. Caspar var stoppet op. "Joe" råbte Caspar surt. Joe slap mig og så på Caspar. "What?!" råbte han igen. Caspar gik bare videre. Jeg begyndte også selv at gå. Jeg ville endelig bare gerne hjem og så noget mad og sove.

Vi kom hjem til Caspar igen. Joe låste op, jeg tænkte ikke en gang over det. Det var bare normalt nu, at de to drenge delte alt. Jeg havde ikke en gang været der en dag og jeg kunne allerede mærke hvor godt venskab de havde. Jeg gik ind og lagde mig på sofaen. Joe og Caspar forlod rummet og gik ind for, at tale i det andet igen, men denne gang have jeg ikke plan om at skulle væk igen. Jeg lå bare på sofaen og kunne mærke hvor tunge mine øjenlåg blev. Jeg lukke bare stille øjne i, bare for fem minutter, men ca. 2 sek efter sov jeg. Jeg kunne mærke en varm og ro fordele sig ud i kroppen. Jeg vågnede dog ca. 20 minutter sener, da en dør smækkede og Joe kom løbende over imod mig. "Joe." hviskede jeg stille. "Isa, we are going to my place, Caspar is mad at me." svarede han og løftede mig op. "A car is waiting for us." sagde han og gik ud af døren, med mig i armene. Jeg kunne ikke nå at gøre noget, så jeg tog stille fast om hans hals, han duftede så godt. Mandlig men så godt. Jeg lagde mit hoved på hans skulder. Joe halv løb ned af tapperne, han skulle bare væk fra Caspar åbenbart. Vi kom ned på gaden og en Uber holdet og ventede på os. "Can you open the door?" spurgte Joe. Chaufføren gik ud af døren og åbnede døren for os. "Are you two going to the hospital?" spurgte chaufføren. Joe så underligt på ham. "No!" råbte han bare og lagde mig ind bag i bilen, jeg så døren lukke foran mig. Jeg så ud på Joe. Han og talte med chaufføren, Joe så sur ud, men chaufføren så mere bange eller ked af det. Døren gik op og ud af den kom Caspar. Han så lige ind i bilen, lige ind på mig. Han rev Joe og chaufføren væk fra hinanden, han gik lige ind imellem dem og imod bilen. Han havde fået et slag på siden af hovedet kunne man se. Der var et pænt aftryk af slaget. Joe havde sikkert slået ham, jeg mener der var jo ikke andre end os tre i lejligheden, jeg havde ikke slået ham i hovedet, kun i maven, Joe var så kun tilbage i lejligheden. Caspar havde det ikke, før da vi gik ind i lejligheden. Joe så på Caspar og over til mig inden i bilen. Caspar forsatte imod bilen og åbnede dør, hvor jeg lå på bagsædet. Han tog fast i mine ankler og hev mig ud af bilen og tog fast rundt om min overkrop. Han holdte mig tæt ind til ham. "Caspar, let go!" råbte jeg. Caspar tog bare bedre fast. "He will hurt you!" sagde Caspar og løftede mig op og skulle til at gå ind i lejligheden med mig igen. Joe hoppede op på hans ryg og slå på siden af hovedet, sammen sted som sidst, han slå så hårdt at Caspar slap mig og jeg ramte jorden. Jeg så op på de to drenge der kæmpede imod hinanden. Chaufføren råbte efter mig, fik mig op og ind i bilen. "What is all of this?!" råbte jeg af ham. Han havde lukket, låst døren og sat sig ind på sædet. "I don't know, but I know where you are going." svarede han og satte bilen i gang, jeg så imod drengene. Joe var kommet ned fra Caspars ryg og lå nu på jorden. Caspar stod henover ham. Jeg slå på vinduet og skreg af Caspar. "STOP!" "NO CASPAR NO!" det sidste jeg så, var at Caspar havde slået Joe, chaufføren kørte i fuld fart væk der fra.

"GO BACK!" råbte jeg af ham, han svarede mig ikke. Jeg havde ikke andet at gøre end, at blive kørt til der hvor jeg nu skulle hen. "What about money?" spurgte han så om lige puldsligt efter vi havde kørte i næsten 15 minutter. "MONEY" råbte jeg af ham. "YOU HAVE JUST SEEN A MAN GOT BEATEN DOWN, AND ALL YOU CAN THINK OF IS MONEY!" Han havde ikke sagt mere de næste 15 minutter, så var vi også kommet frem. Han gik ud af bilen og åbnede døren for mig. Jeg gik ud og så surt på ham. Jeg stod med ryggen til ham. "Here." sagde han og jeg vente mig halvt om. Han gav min en lille nøgle. "To the house." sagde han og kørte væk. Jeg stod nu foran et hus, men en lille nøgle i hånden og kiggede bare på det. En postkasse: "Joseph Graham Sugg" "Du bor her." hviskede jeg stille til mig selv og gik langsomt over imod døren. Tog fast i dørhåndtaget, satte nøglen ind.

"Døren gik langsomt op og jeg gik forsigtigt ind af den. Jeg stod bare lidt og kiggede, da jeg fik en besked..."