The strange rescued me.

What donesn't kill you Fucks you up mentally

"Den alle de andre undgår....."

Mit liv, så sorte ud og det var det også. Næste dag i skolen, var heller ikke bedre.

Selvfølgelig var det lige som dagen før. De havde det jo alle på deres mobiler, og for ikke at tage fejl, var der en eller anden der havde taget det op på den store skærm i klassen, normalt ville lærerne gøre noget ved det, det er jo mobning, men så længe det "kun" gik ud over mig, så var de ligeglade. Jeg havde jo "ødelagt" deres klasse, det var jo min skyld det hele, det var jo min skyld at de gik efter mig.

Hvordan? og hvorfor?

Fordi jeg havde været sammen med to af dem, der sket jo intet da jeg var sammen med dem. Det var kun efter Mads begyndte at gå efter mig, og gøre alt det seksuelle i mod mig, og jeg ville det jo ikke en gang selv. Men hvad skulle jeg gøre? Han havde mig jo, hvor han ville have mig. Han var ikke lige frem dum og jeg var et nemt bytte, jeg var enligt bare kød for ham, noget han kunne gøre hvad han ville med. Jeg tror lidt alle vidste jeg var slået og nem at slå til, for jeg kæmpede jo enlig ikke igen, jeg var bare så lille i deres kæmpe hav. Selv min gamle bedste veninde talte ikke til mig, selv om hun tydeligt kunne se hvordan jeg havde det, hun kendte mig jo ud og ind, desværre. Bare endnu et menneske, jeg havde valgt at stole på, som gik galt. Jeg lærte ikke at stole på nogle. Hvorfor skulle jeg? Jeg prøvede at få nye vener, det var så svært. Alle "kendte" mig jo som den svag, som alle bare kunne gøre hvad de ville med. Klokken ringede, og jeg faldt ud af mine tanker. Dansk var over, to timer, havde en bog ligget foran mig, jeg kunne se jeg havde skifte siderne, men jeg havde ikke læst et eneste ord. Læren så kort på mig, og ned i bogen, da hun gik forbi, det lille smil kom frem, hun så op på mig igen og smilet forsvandt så fra hendes mundvig igen. Jeg sukkede, bare endnu en normal ting i min meget mørke hverdag. Jeg tog bogen og satte den på hyllen, som om, jeg havde læst hvad jeg skulle for i dag. Men jeg vidste ikke noget om bogen, det kunne godt være jeg var på 252 ud af 301, men jeg havde ingen ide om hvad der var sket, drengene var for meget i mit hoved. Nu havde vi den lange pause. På 45 min. det var mening at vi skulle spise i den, men jeg gik bare ude for skolen og ned på et grønt område tæt på skolen. Mad var ikke lige frem noget for mig, jeg spiste aldrig rigtigt noget, måske ikke så sundt men jeg orkede det virkelig ikke. Jeg kom ned til mit lille fri sted. Det jeg bare ikke vidste at Mads var gået med mig, han havde bag mig hele vejen, men jeg gik med musik i ørerne. Jeg satte mig ned under et træ, kort efter kunne jeg mærke noget kold og vådt i min nakke, jeg vente mig om og så lige ind i hans klamme kolde øjne.....

(Tak for at du læste, håber du kan lide den. <3)