The strange rescued me.

The Electrically Touch

"Døren gik langsomt op og jeg gik forsigtigt ind af den. Jeg stod bare lidt og kiggede, da jeg fik en besked..."

Jeg tog stille en mobil op af mine lomme, det var ikke min, jeg havde efterladt min mobil i Danmark, jeg læste beskeden:

"Hey little brother, We are missing you in Brighton. I am sitting in the train on the way to you, I have not heard from you a long time, so I hope you don't have any plans today, because I'm on the way. Love from Zoe"

Jeg kiggede bare på mobilen, den var låst op. "Zoe" hviskede jeg stille til mig selv, jeg kendte intet til YouTube udover gamer delen, så jeg valgt at svar.

Hey Zoe, I am sorry, but Joe is not here, He was with Caspar last i saw him, but they was having a fight, and Joe was knocked down. I'am at Joe's house now and I have no idea what is happening, or who you all are, I just know that Joe help me out of Denmark and that Caspar is YouTuber. From Isabella"

Jeg ventede på et svar, men det kom aldrig. Hun havde sikkert ikke set den. Jeg stod stadig i døren, til dette kæmpe hus. Jeg forventede ikke at der ville være nogle i huset, så jeg begyndte at gå lidt rundt, bare for at se det hele, men det virkede meget underligt, her var ikke særlig mange ting, kun lige det mest nødvendige "Han må lige været flyttet ind." sagde jeg højt for mig selv. "JOE!" blev der råbte fra første sal. "Hallo!" råbte jeg tilbage. Jeg gik videre rundt for at lede efter trappen, men jeg kunne bare ikke finde den. "Who are you?" blev der lige pludseligt spurgt bag mig. Jeg vente mig stille om og kiggede på en bleg høj mand med brunt hår. "I am Isabella" svarede jeg lavt. "Oli White here." sagde han og gav mig hånden. "Joe?" spurgte han bare stille og så på mig efter svar. "At Caspar's" svarede jeg stod stadig helt stille og kiggede ned i jorden. "I just call him" sagde Oli og tog sin mobil frem. Han ringede og min baglomme ringede også. Jeg tog den på og vente skærmen til ham. Han stod helt stille og så på mig og mobil. "It is you" svarede han og tog mig i armen og hev mig med hen til trappen. "You know me?!" Spurgte jeg i et halv råb. "Yes "svarede han og hev mig ind i et soveværelse. "Stay here" sagde han og lukkede døren. "Oli?" råbte jeg efter ham men intet svar. Jeg kunne høre ham løbe rundt i huset. Han ledte efter noget, men hvad vidste jeg bare ikke. Jeg stod og slå på døren, men uden held Oli var for langt væk til at hører mig. Jeg stoppede og vente mig rundt. Jeg stod i et soveværelse, det var Joe's, der var mere pyntet og sådan noget. Jeg gik over imod sengen og satte mig stille, på den. Så blød og varm. Jeg lagde mig ned på sengen og lukkede øjnene, jeg kunne mærke en varme og ro igen hele kroppen. Jeg satte mig op igen. Jeg sad jo alligevel i en sengen, så jeg valgt at putte mig ned under dynen. Jeg lå bare under dynen og faldet langsomt i søvn.

Jeg vågnede langsomt op over nogle der stod at talte udenfor døren. "I know, but I don't understand! Who is she?" råbte en kvindes stemme og man kunne hører Oli bedet hende om at være mere stille. Jeg prøvede at hører efter hvad de sagt, men det var alt for lavt, indtil jeg hørte en velkendt og savnet stemme. "She is something special, you don't need to know more!" råbte Joe. Jeg stod op. "JOE!" råbte jeg og slå på døren, jeg håbede bare han hørte mig. Jeg hørte nogle gå op af trappen, men det var højhælende, jeg gik stille længere ind i rummet og satte mig på sengen, jeg ventede stille. Døren blev låst op og blev slået op. "YOU STUPID WHORE!" råbte en ældre kvinde. "I'm sorry" hviskede jeg lavt og så ned. Joe kom ind. "Cut it out Zoe!" råbte han og gik forbi hende og over ved siden af mig. Jeg kiggede stille op på ham, han havde fået et blåt øje og havde et kæmpe sår henover kinden. "Don't listen to her, she's just scared." sagde han stille og tog stille en arm rundt om mine skulder. Jeg kiggede op på Zoe, en gudelige smuk kvinde. "I'm sorry." sagde jeg igen til hende og en tår løb ned over min kind. "No, darling, I'm sorry." sagde hun lavt og satte mig ned foran mig. "What happened to you?" spurgte hun stille og lagde en hånd på mit lår, som sådan her noget var sket før. "A person from Denmark are after me and trying to kill me." sagde jeg og så ned af igen, ned på hendes rolig og beskyttende hånd. "But why?" spurgte hun og jeg kunne mærke at Joe ventede på, at jeg svarede, det samme gjorde Oli som nu stod i døren og lyttede med. "I.... I.... I don't know" løj jeg. Jeg kunne ikke få mig selv til at fortælle hvad det var, der var sket. Jeg vidste bare at lige meget hvad, så var det bedste at jeg blev væk fra omverden og væk fra Denmark, der ville også gå langtid før nyhederne ville komme til England. Jeg satte mig bedre ind til Joe, som stille krammede mig. "You are safe with me." sagde han stille og holdte mig tættere og tættere. "Why are you so sweet to me?" spurgte jeg halv lavt. "I just like... yo.... I mean.... to help people" svarede han lige så lavt som jeg havde talt. "Come." sagde han og rejste selv stille op og tog en hånd frem imod mig, jeg lod stille min hånd kører henover hans håndflade. Jeg kunne mærke meget energi imellem vores hænder som, en masse elektricitet der hele tiden ramte min hånd. Jeg tog langsomt fast i hans hånd og han rejste mig op. Zoe begyndte at gå ud af rummet og Oli var på vej ned af trappen. Jeg gik stille med Joe. Han slap min hånd da jeg skulle ned af trappen, jeg gik meget forsigtigt ned, trin for trin. Jeg var måske kun fem trin, da jeg mistede balancen, jeg gav et lille halv kvalt skrig fra mig. Joe vendte sig om, i det øjeblik jeg kom flyvende ned af trappen. Han åbnede sine arme og jeg faldet ned i dem. Jeg lukkede øjnene og troede jeg lå på gulvet ind til jeg kunne dufte den helt fantastisk duft af mand. Jeg åbnede stille mine øjne og jeg lå på Joe. Tættere på ham end nogensinde før, vores ansigter var kun 10cm væk fra hinanden.

"Jeg kiggede stille på ham, lige ind i de flotte øjne, så dybe og kærlig, mærke den varme fra hans bryst og hans hænder der lå på min ryg. Vi sagde intet, vi kiggede bare på hinanden i det, der føltes som en evighed..."

Kære alle der læser, ville sige mange tak for at i læser min bog, jeg vil se om der ikke kan komme 2 kapitler op i denne uge, I må meget gerne skriv en kommentar, med idéer til bogen. Vi komme til at hoppe lidt frem i tiden, i næste kapitel, men håber ikke det gøre noget. Igen mange tak for at i læser.