The strange rescued me.

Det sidste forsøg

"Feel at home" sagde Caspar og forsvandt ind i et andet rum. Jeg satte mig bare i sofaen og så rundt, da døren gik op..."

Jeg kiggede over imod døren og der stod Joe. Han kiggede på mig og nikkede, han gik bare videre ind i det rum hvor Caspar også lige var gået ind, hvorfor ved jeg ikke. Døren stod stadig åben, måske skulle man tage sin flugt ud og væk fra dem her, igen jeg kendte dem jo ikke. Jeg så tilbage på døren og rejste mig langsomt op og gik meget forsigtigt over til den, helt stille, så Joe og Caspar ikke ville hører mig. Jeg trak ikke engang vejret, jeg hørte døren gå op fra det rum hvor de var inde, jeg stod nu i døren. Jeg åbnede døren, i samme øjeblik som Joe og Caspar kom ud fra rummet. "Isabella" sagde Joe. Jeg så bange på ham og Caspar. Caspar så ikke særlig bange ud, men Joe der imod, så skæmt ud. Joe begyndte at gå over imod mig. "No!" råbte jeg. Jeg var måske også selv bange for dem, de virkede for rolig til at være normalt og hvorfor skulle han hjælpe en der ikke kendt?

Hvorfor havde han prøvet at redde mig fra manden?

Hvorfor havde han løbet efter mig?

Hvorfor havde han taget mig med på flyet?

Hvorfor havde de taget mig med hjem til Caspar?

Hvorfor ville de hjælpe mig?

Hvorfor skulle jeg være noget særligt?

Jeg så stadig på Joe, han var kommet tættere på imens jeg havde været i mine egne tanker. "Stop!" råbte jeg af ham, jeg havde ikke lagt mærke til at Caspar var væk, han var kommet om bag mig. "Isabella, what are you doing?" spurgte Joe. Jeg stod bare lidt og tænkte over hvad jeg skulle svare. "I don't know you boys, why are you helping me?" spurgte jeg og slap døren. Caspar hoppede på mig og tog fast rundt om mig. "Let me go!" råbte jeg, men Caspar blev ved at holde fast. "Caspar!" råbte Joe, men han slap stadig ikke. Jeg så surt på Joe og fik en arm fri. Joe så bange på mig og rystede på hovedet. "Caspar let go!" råbte han, han vidste godt hvor farlig jeg var. De måtte ville aflever mig til politiet, men jeg nægtede at tage hjem, jeg ville aldrig hjem igen, aldrig. Jeg slog Caspar hårdt i maven og han gav slip. Han lagde sig på gulvet og hev efter vejeret. "You betrayed me!" råbte jeg til Joe og løb ud af døren, jeg kunne hører Joe satte sig ned ved siden af Caspar og prøvede at hjælpe ham. Jeg kunne ikke hører dem mere, jeg var ude. Jeg var allerede langt nede af gaden og jeg løb endnu, hurtigere end nogensinde før, jeg havde ikke hørte nogle var løbet efter mig, så jeg troede, at jeg var fri, Caspar og Joe bare ville havde givet op på mig, men jeg tog fejl. Jeg kiggede tilbage og der var de begge, løbende efter mig i hurtigt fart. Jeg satte farten op, mere og mere. Jeg havde aldrig nogensinde løbet så hurtigt i hele mit liv, jeg gjorde mit bedste for at komme væk fra dem, men de gjorde også det bedste de kunne for at fange mig. Hvordan skulle jeg kunne komme væk fra to vel trænede dreng? Jeg så rundt, der var en lille side gade, jeg ville kunne løb ind ad den, men de ville se det, jeg kunne også løbe imellem folk, hvor de ville miste synet af mig, men Joe var god til at finde en person han gerne ville finde. Jeg løb ind af siden vejen og forventede de ville løbe videre, men de løb ned ad samme vej som mig, jeg satte i løb igen, imens de langsomt var ved at komme efter mig, de var hurtige og jeg havde ikke mere til i mig og de var kun lige begyndt. Caspar var lidt længere frem end Joe, men ingen af dem var langsomme. Jeg så tilbage igen, de var kun få meter væk fra mig, hvis de hoppede ud efter mig, ville de kunne fange mig. Jeg kiggede fremad igen, en kæmpe mur kom tættere og tættere på mig. Drengene gav ikke op, så en af os måtte. Jeg lukkede øjnene i og stoppede med at løbe, jeg gik kun nu, jeg kunne hører drengene også stoppede op. Jeg stod nu helt stille, det samme gjorde de. "Don't Joe, she's dangerous!" råbte Caper. Joe var langsomt på vej hen imod mig. "Isabella?" næsten spurgte han. Jeg vente mig om. "What? What do you want from me?" spurgte jeg. Ham smilede stille da jeg vendte mig. "Help you." svarede han. Jeg rystede bare på hovedet. "Why?" Det var der eneste jeg kunne få frem. Han tog fast i min arm. "Just come with me." svarede han og begyndte at gå med mig, jeg fik bare med. "Joe." hviskede jeg. Caspar gik bag os. "Yeah." svarede han. "Are you taking me to the police station?" spurgte jeg, men han rystede bare på hovedet.

"We are going home"