"Jeg bankede på døren og ventede på svar, jeg kunne hører to mandlige stemmer tale sammen og jeg vidste og hvem det var. Døren gik op og der stod Caspar og Oli..."
Jeg stod og så på Caspar, med triste øjne. Han kunne se det med det samme. "What happened?" spurgte han stille og åbnede sine arme op for mig. Jeg kunne ikke holde det mere. Jeg faldt ind i hans arme og græd, bare græd. Han holdte en hånd på mit hovedet og kørte langsomt en hånd henover mit hår. "He found out, about me and who I am." sagde jeg grædefærdig. Han holdte mig tæt ind til sig, han vidste intet om hvem jeg var, og jeg havde ikke talt med ham i alt den tid jeg have været hos Joe. Caspar havde været forbi et par gange hos Joe, Oli havde altid taget Caspar med, men det endte gerne med at jeg blev sendt til Zoe og Alfie, imens Caspar var der. Jeg ved ikke hvorfor med Joe ville virkelig ikke havde jeg var med Caspar. Det var også grunden til, at jeg var taget til Caspar nu. Han løftede mig op og bag mig ind til ham. Han satte mig på sofaen og Oli stod i køkkenet. Han satte selv roligt ned ved siden af mig, jeg var begyndte at finde en skulle mere ro i kroppen, jeg græd i det mindste ikke mere. Han sad bare og kiggede på mig, som om han forventede noget af mig. Jeg så op på ham, han smilede stille til mig. "What do you even know about him?" spurgte Caspar. Jeg svarede "Nothing." Caspar grinede lidt. Han tog sin mobil frem igen og gik ind på youtube, han satte den op til TV-et det stod foran os. "ThatcherJoe" Jeg sad op og så på den med store øjne. Caspar satte en video på. Jeg kunne mærke en klump komme op i halsen på mig. "What is this?" spurgte jeg stille. "It is his work." svarede Caspar mig. Jeg forstod alt nu, hvorfor der var et rum, der var låst af og hvorfor han havde talt så meget inde i det rum. Jeg kunne ikke få mig selv til at spørge om mere, det var nok, at han havde siddet og skrevet med en anden pige hele aften, men at han så også ikke har fortalt alt det her. Han bliver sur over at han ikke ved noget om mig, hvad med ham? Jeg så på Caspar. "I have no idea how much I do not know, but I know I would rather be here with you." sagde jeg og lagde mine arme om hans hals. Han lagde sine arme om mit liv. "I would love to have you here with me." sagde han og jeg smilede stille.
Det blev længere hen på aften, jeg havde ikke hørt fra Joe, der imod havde Zoe og Alfie ringet til mig en masse gange. Jeg havde fået en mobil af Zoe efter den første måned jeg havde været i London. Joe havde der imod ringet til Caspar flere gange og jeg havde hører Caspar råbe ind i mobilen, men det gik alt for hurtigt, så jeg havde ingen ide om hvad de sagde til hinanden, men vi lå i sofaen nu, Oli var taget hjem og vi lå bare og slappede af, han havde armene om mig, og jeg lå bare og puttede mig ind til ham. Han var dejlig varm og det gjorde mig utrolig rolig, jeg følte mig allerede mere elsket her end jeg havde gjort hos Joe. Caspar havde gjort alt for at jeg havde fået det godt igen, han havde endda lade mig finde filmen, vi lå og så nu. Jeg havde så valgt en serie, The Walking Dead. Jeg elskede virkelig den serie. Caspar skubbede forsigtigt til mig. "Yes." svarede jeg uden at tage øjne væk fra skærmen. "Look at me." svarede han grinende. Jeg vente mig om, så vi nu lå ansigt til ansigt, kun få cm. væk fra hinanden. "I would always like to have you here with me, and just lay here with me. I loved you from the first moment." sagde han og smilede til mig. "Caspar." smilede jeg stille. "You are so sweet." sagde jeg og han lagde en hånd på min kind. "Sorry." sagde han og før jeg fik noget at svare, kunne jeg mærke han læbe imod mine. Jeg fik et chok til med at starte med. Jeg lagde forsigtigt en hånd på han. Lukkede øjne og nød det. Jeg havde ikke kunne mærke hvor glad jeg havde været for, at han havde lukket mig ind i hans hus og bare lod mig blive her. Han flyttede hovedet igen og åbnede sine øjne, så samme tid med mig. "You liked it?" spurgte han lavt. Jeg nikkede kun som svar og lagde en arm rundt om hans hals. Jeg hev ham ind til et kys mere. Han lød mig gøre det. Han lagde armene om mit liv og satte sig op, så jeg sad på hans ben og han holdte stadig rundt om mig med armene rundt om han. Han slap stille mine læber igen. "I have always wish this." sagde han og jeg grinede sødt til ham. "Caspar, you are so sweet, you have no idea." han grinede tilbage til mig. "Can we go to bed?" spurgte han lavt. Jeg nikkede som svar, han rejste sig med mig i armene. Han gik ind i soveværelset og lagde mig i sengen. Jeg tog mit tøj af, så jeg bare så i undertøj, selvfølgelig under dyne, han havde taget sine natbukser op og havde taget en kæmpe T-shirt til mig, så jeg kunne få lov til at sove i den. Han kastede den til mig og jeg tog den på, jeg så op på ham og han havde det mest kærlige smil på læberne. Han hoppede ned under dynen til mig og jeg puttede mig ind til ham med det samme. Han smilede til mig og slukkede lyset.
"Døren gik langsomt op og ind kom en person, vi lå stadig i sengen, jeg havde taget Caspars T-shirt på og Caspar lå uden noget på over kroppen. Personen gik over imod sengen og tændte lyset. Jeg vågnede og satte mig op med dynen rundt om mig. "JOE!" skreg jeg og sad med dynen hel tæt ind til kroppen. "Isabella." sagde han og gik hen imod mig. Caspar vågnede og lagde armene om mig..."
YOU ARE READING
The strange rescued me.
FanfictionIsabella var altid så stille, hun ville ikke tale med nogle. Hun var blevet ødelagt indefra, indtil hun en dag, tager væk fra alt og møder en person, en person der laver hele hendes liv om. I denne bog hører man delvis om sex, mobning og andet.