"Wow skat, prøv at se det store tårn" beer min mor mig om og peger ud af vinduet i taxien. Efter flyvetyren fandt vi hurtigt vores kufferter og til vores held var det de første, som kom ud af rullebåndet. Jeg kigger ud af vinduet og ser gammelt nedslidt tårn. "Wow mor det må jeg sige et virkeligt flot tårn" siger jeg med ret meget sarkasme i stemmen. "Det er det jeg siger" hun har nok ikke regnet ud at det var for sjov, men lad hende nu bare selv finde ud af det. Vi kører ikke i lang tid før vi kommer til vores helt nye hus. "Så er vi her" siger taximanden. Min far, som sidder forest giver ham sine penge og stiger ud af bilen. Jeg følger villigt med og tager mine to kufferter og min Day taske. "Helle for at vælge først!" råber jeg og løber alt hvad jeg kan mod huset også dum som jeg er tror jeg, at døren er åben, så jeg kommer måske til at smadre hele min krop ind i døren. "Av for helved i helvedes fucking store klamme rådne navn" råber jeg pisse surt. Jep Madison Miller har et kæmpe svaghed for bande ord, bare de mindste ting kan få mig til at bande. "Så så Madison, kan vi lige få kammertonen frem" siger min mor, som er kommet hen til døren med den forbandede nøgle. "Åben nu bare den skide dør" råber jeg af hende. Selvfølgelig låser hun nøglen stille op bare for at irritere mig.Huset er helt hvidt udenfor og ligger lige overfor et meget meget meget kæmpe hvidt hus. Gad vide hvem der bor der inde? Jeg når lige at komme ind i huset og bliver helt mundlam. Huset er meget moderne, lyst, hvide møbler og træ møbler og to etager. Jeg kan godt lide det lidt gammeldags facon inde i det moderne facon. Hahah det gav sikkert ikke mening. Huset er fuld af vinduer og meget åben. "Du er godt klar over dit værelse allerede er gjort klar?" spørger min mor. Fuck det er rigtigt, de havde taget her over i en uge og gjort alt klart, så håber jeg bare de har gjort det godt. Jeg løber op af trappen og finder en dør, hvor der stor Madison med sorte bogstaver. Jeg åbner ligeså stille døren og uden jeg ligger mærke til det, så laver jeg små trommelyde med min mund. Helt mundlam, det må jeg sige det har de sgu gjort godt. Temaet er hvid og sort lige som jeg ville have det. "Kan du lide?" spørger min, som har sneget sig herop uden jeg har hørt det. "Ja jeg elsker det" siger jeg begejstret og går hen og giver hende et kram. "Kom med nedeunder der er mere du skal se" siger min mor hemmelighedsfuldt. Små hvin kommer ud af min mund, mens jeg går ned i haven med min mor. "Argh!! har vi en pool?" spørger jeg, men jeg kan jo se den så jeg kan jo regne svaret ud. "Kan du da ikke se noget?" driller min far, som er kommet ud til os. "Ha ha meget morsomt" siger jeg sarkastisk.
Da jeg var 5 år startede jeg til svømning og har gået til da jeg var 15 år, så i godt ti år har jeg svømmet. Jeg stoppede på grund af at vi altid flyttede rundt også mistede jeg mange træningstimer og til sidst smed de mig af holdet. Svømning har altid været mig. Jeg elsker mine forældre over alt på jorden og vores nye hus er bare fantastisk, så jeg håber inderligt meget vi kan beholde huset og leve som en rigtig familie.
YOU ARE READING
Lost In The Wrong Boy
Teen FictionMadison Miller? Jep det er 16 årig mig, som bor i London. Jeg bor selvfølgelig med min mor og far... Hvis ikke du har regnet det ud endnu, er jeg ene barn...! Ret nederen efter min mening. Jeg har altid skulle klare mig selv, fordi min mor og...