"Hvad er det her for et sted?" Spørger jeg. "Det er her IFK hører til" smiler Adrian med sit skumle smil, men ret lækkert. Stop Madison, du skal ikke tænke på andet end at finde IFK. "Madison kommer du?" halv råber Adrian henne ved en meget høj mur. Jeg måtte være faldt i staver, mens jeg tænkte på hans mega lækre smi.... MADISON TAG DIG FUCKING SAMMEN. "Argh" ryger ud af munden på mig, da et kæmpe krep tager fat om mig. "Slip mig" råber jeg og vender hovedet om, og ser en høj robust mand. "Narh, jeg tror Ejnar vil blive glad når han ser jer" smågriner han med et smil, som overhovedet ikke ligner Adrians. "Lad hende være eller jeg skyder dig." råber Adrian og peger pistolen mod ham. Fuck Adrian havde jo en pistol. Helt ærligt tror jeg ikke han rammer manden, men mig. "Hvis du skyder, skyder jeg din lille ven" griner manden, som hedder Hubert. Et lille grønt lap på hans bluse, står der Hubert, så jeg går ud fra han hedder det. Jeg mærker, at en pistol lander på siden af mit hoved. Adrian bare løb og dræb Ejnar, jeg skal nok klarer mig" bønfalder jeg Adrian, men når han har bestemt sig for noget har han bestemt sig for det og intet kan ombestemme ham.. "SLIP HENDE" råber Adrian og trækker sin finger tættere på aftrækkeren. Det samme gør Hubert med pistolen i mit ansigt. Uden helt at tænke tager jeg mit ben frem og sparker det så hårdt bagud og rammer heldigvis Hubert i klokkepartiet, men som regel sker der noget uheldigt og Jeps, der skete noget uheldigt, for da jeg svinger mig om mod Adrian, trykker Hubert på aftrækkeren. Uheldigt rammer et patron min højre skulder. "Argghhh" skriger jeg så højt og falder bagud, men bliver grebet af et par hænder. "Er du okay?" spørger Adrian panisk. "Jaja der skete ikke noget" måske lyver jeg for Adrian, men vi har ikke tid til, at han skal tage sig af mig. Jeg dækker hurtigt mit sår med en hel masse grimasser uden lyd.
YOU ARE READING
Lost In The Wrong Boy
Teen FictionMadison Miller? Jep det er 16 årig mig, som bor i London. Jeg bor selvfølgelig med min mor og far... Hvis ikke du har regnet det ud endnu, er jeg ene barn...! Ret nederen efter min mening. Jeg har altid skulle klare mig selv, fordi min mor og...