Lost In The Wrong Boy

Kapitel 27 "Det var ikke en del af planen"

"Er du klar?" spørger Adrian og kigger på mig. "Ja, lad os dræbe ham" siger jeg tilbage og giver Adrian et kram, som hurtigt bliver gengældt.

"Nå nå, det tog godt nok lang tid før i kom" smågriner en mand, som nok er Ejnar. Hurtigt tager jeg fat i Adrians nakke. "Her er han, nu kan du få fat i hans familie" smiler jeg selvsikkert og skubber hårdt til Adrian, så han ryger hen til Ejnar, der hurtigt tager fat i ham. "Hvad har du gang i? det var ikke en del af planen" råber Adrian efter mig. "Du ødelægger planen" råber han igen og prøver uden held at ryste sig fri. "min plan går fremragende" smiler jeg og sætter mig på en stol overfor Ejnars skrivebord. "Og jeg som gik og troede, at jeg skulle betale dig for at give mig ham" giner Ejnar og giver en af sine vagter Adrian og sætter sig overfor mig. "Plizz Madison lyt okay, han er farlig" bliver Adrian ved med at sige.

"Så hvad vil du gøre med ham?" spørger jeg Ejnar. "Jeg venter til hans forældre kommer også vil jeg dræbe ham" griner han. "Må jeg gøre det?" spørger jeg ret så selvsikkert, for det vil være mig en ære. Ejnar rynker brynene og siger. "Vi gør det sammen." mit smil på læben bliver større og kan slet ikke fjernes igen.

"Madison hvordan kunne du gøre det?" råber min mor vred, men også ked af det. "Jeg er ikke længere på jeres side." Min mor tager sin pistol og peger mod Ejnar og er tæt på at trykke på aftrækkeren. "Hvis jeg var dig ville jeg ikke gøre det?" siger jeg og trækker mine to pistoler op, den ene mod hende og den anden mod Adrian. "Ejnar tag Adrian" beordre jeg ham og uden tøven tager han Adrian. "Hvad er der dog sket med dig" hvisker min mor for ikke at høre gråden i hendes stemme. "Jeg har vel ændret mig" griner jeg hånligt tilbage. Uden tøven trykker min mor på pistolen, som er rettet mod Ejnar, men intet sker. "Nårh ja, de eneste pistoler der virker er mine to og Ejnars, så held og lykke." Min mor taber pistolen og græder ind til min far, mens ude fra sidebanen står Charter og Estella og græder. "10-9-8" begynder Ejnar at tælle og det betyder han skyder snart. "VENT!" råber jeg, alle retter deres hoveder mod mig og Ejnar stopper med at tælle. Hurtigt svinger jeg mig rundt trykker aftrækkeren i bund. Ejnar og Adrian falder, men kun en af dem piver over skuddet.