Lost In The Wrong Boy

Kapitel 11 "Jeg er Elina Backer"

"Waow" er det eneste jeg kan sige. Skole er helt anderledes end de andre jeg gik på. Den her skole er kæmpe og har flere etager. På skolen i Fx Indonesien er skolen mega lille og har kun en etage. "Nå kan du lide det du ser?" Små griner min mor. "Ja det er virkelig en flot skole" svarer jeg uinteresseret, da jeg holder mine øjne på skolen. "Vi ses skat" siger min mor og kører videre hen på arbejde.

Jeg står og nærstuderer skolen inden jeg går ind. Skolen har en slags brunlig farve, ude fra ser det ud som om der er 3 etager og på muren foran står der 'Staples High School'.

Jeg går langsomt ind af den store dør, som forhåbentlig er indgangen. Ind træder lille bitte mig med omkring 700 elever kiggende på mig. Det værste ved at være ny er at alle kigger nedstirrende på en. Jeg går stadig langsomt videre, for at få øje kontoret. Desvære er skolen så kæmpe stor at det ikke lige er det nemmeste. "Hey, er du ny her?" Jeg vender mig hurtigt om og ser en brunhåret pige. "Er det så tydeligt at se?" Spørger jeg en lille smule nervøs. "Måske en lille smule" griner hun og tager sin hånd op for at vise hvor meget hun mener. "Jeg er Elina Backer" siger hun rækker hånden frem. "Jeg er Madison Miller" griner jeg og rækker hånden mod hende. "Hvis du vil kan Gemma og jeg vise dig rundt?" Spørger hun. Jeg kigger lidt rundt om hende for der er ingen Gemma til stede. "Hun er ikke kommet endnu" griner hun. "Hun kommer altid for sent" slutter hun. Gad vide om hun kan læse ens tanker. Hahaha. "Meget gerne, men vil du vise mig kontoret?" Spørger jeg. "Selvfølgelig" griner hun og går hen ad gangen.

"Værsgo" siger hun med en fornem stemme og neger ligeså fint. "Åh hvor udsøgt" griner jeg og neger ligsom hende. "Vi ses til time" griner hun og går hen til en lyshåret pige. Det er nok Gemma. Var det ikke det hun hedder?

På døren er der et stort skilt, hvor der står 'kontor' så jeg regner kraftigt med at det er kontoret. Jeg banker stille på og åbner døren. En gammel mand i alderen af 60 sider i en sort stol og kigger ned i nogle papir. Jeg rømmer jeg mig og går hen til bordet. "Åhh du må være Madison Miller" griner han. "Jep det er mig"