Lost In The Wrong Boy

Kapitel 22 "Jeg er med!"

"SPARK FOR FANDEN" råber min mor efter mig. Er du seriøs, det er fucking hårdt at blive en agent... "Jeg kan ikke sparke hårde!" Råber jeg tilbage. Hurtigt føles det som om jeg har fået en kæmpe mavepuster, hov vent jeg fik en kæmpe mavepuster og jeg kan sige det ikke er sjovt når man har menstruation. "1: HVER ALTID OPMÆRKSOM 2: ALDRIG MIST MODSTANDEREN AF SYNE OG 3: SIG ALDRIG DIN TRÆNER I MOD." Råber min mor tilbage, som havde fået Adrian til at give mig en mavepuster. "Du ikke min træner, du er min mor" mumler jeg. Adrian det lede svin skal få betalt. Jeg hopper op på ryggen af ham og svinger ham bagover, så han falder, men når at hoppe af inden jeg falder med. "Aldrig slå en pige i maven når hun har menstruation" siger jeg hårdt tilbage, mens jeg siddet på ham. "Super godt skat, i skal begge nok blive gode" siger min mor og klapper i hænderne.

Vi har trænet i omkring 2 timer, og jeg kan kun sige det var fucking hårdt, men vi har lært det meste og vi fik afvide vi lærte hurtigt. 1:0 til den nye hemmelige agent.

"Skal vi tage på Mac Donalds?" Spørger Adrian, som er blevet færdig med at klæde om. "Selfølgelig" griner jeg småt. Vi går ud i hans indkørsel og finder en mega lækker rød Mustang. Vi sætter os hurtigt ind og køre så hen til Mcd. "Så du synes ikke det er lidt mærkeligt det med vores forældre?" Spørger han efter lidt tids stilhed. "Jo, men vi bliver jo nødt til at leve med det" sukker jeg. "Bare vi kunne gøre noget så vi kunne leve 'normalt'" siger Adrian meget seriøst og alvorligt.

"Vi bliver nødt til at gøre noget" blevet Adrian ved med at sige. "Hvad kan vi gøre?" Spørger jeg. Vi ka--" siger han, men bliver afbrudt, da vores mad kommer. Jeg har bestilt en Mac chicken menu og Adrian har bestilt en big tasty bacon menu. "Vi kan måske finde ham før han finder os" prøver Adrian. "Det er for farligt, og det er vores forældres job." Siger jeg og tager pomfrit i hånden. "Vi skal hjælpe, vi kan søge alt om ham også finder vi ham også vi ødelægger ham" smiler Adrian over sit hovede. Jeg vil elske at gøre det, men jeg er mega bange. Adrian må have opdaget hvor nervøs jeg er for den ide, for han tager begge mine hænder. "Vi kan gøre det her sammen, og når vi har gjort det, så er vi frie, okay?" Arhhhhh hans blå smukke lysende øjne og jeg kunne blive ved. På en måde får han mig overtalt ret hurtigt. Han har jo ret det er det bedste, så kommer vores forældre heller ikke til skade. "Jeg er med"