Lost In The Wrong Boy

Kapitel 7 "hvem er du?"

"Nå skat er du klar til at starte i skole i morgen?" Spørger min mor og tager noget lassange i munden. "Hvorfor kan jeg ikke bare starte efter sommerferien? Der er jo kun to uger tilbage" spørger jeg og laver hundeøjne. Det plejer aldrig at hjælpe, men vi må da kun håbe.

Hvis du er der oppe et sted, så lov mig du hører mig og lader mig blive hjemme fra skole i de næste to uger. Please hver du den rareste mand i hele verden og lov det. Jeg lover jeg aldrig bander igen...

"Nej det går ikke" siger min mor endelig. Pis også jeg gider sgu ikke i skole. Argh fucking hjælp mig. Åhh ups jeg er nok dårlig til det med ikke at bande.... "Hvorfor ikke" plager jeg og prøver igen med mine hundeøjne. "Fordi du har misset nok skoletimer i år" siger min mor bestemt. Når min mor har valgt noget efter sin mening er det sådan og ingen, og siger jeg INGEN kan lave det om. "Argh fint så" sukker jeg. Vi sidder i noget der vare 100 år, men nok nærmere et kvarter før der nogen der banker på vores dør. "Åbner du?" Spørger min far. Jeg giver ham bare dræberblikket og rejser mig fra min behagelige stol. "Selvfølge chef" mokker jeg. Tænk hvis det er en tyv, voldtægtsmand eller værre endnu min bedstemor. Ja så tænker i nok 'hva fuck' jep min bedstemor er noget af det værste der findes. Hun er så fucking sur hele tiden. Hun minder om en teenager, hun kan være glad i 5 minutter også går der 2 også er hun ligeså hysterisk, som mig uden mad. Ja jeg kan blive pisse sur, hvis jeg ikke får noget mad i lang tid....

Jeg åbner stille døren og ser heldigvis ikke min bedstemor.. En lidt ældre mand med sin kone og tre børn står uden for. "Øhm Hej" siger jeg ret akavet. Min mor og far kommer heldigvis ud inden det bliver for akavet. Narh det er ret akavet. "Åh det er mig en ære at møde jer" siger min mor og giver manden og damen hånden, efterfulgt af min far. "I lige måde, det her er min kone Estella" starter han ud med og peger på en kvinde i måske 30-40 års alderen. "Det er min mindste søn Adam og datter Sky" bliver han ved og peger på en dreng omkring 10 års alderen og en pige på omkring 7 års alderen. "Og det her er min ældste søn Adrian" slutter han af med og peger på en høj, måske ret lækker dreng, som nok er på min alder. "Hyggeligt at møde jer" siger min far. Vent kender de dem eller er jeg bare totalt dum? "Lige et spørgsmål" spørger jeg manden. "Kom med det" smiler han. "Hvem er du?" Spørger jeg nysgerrigt. "Madison!" Skælder min mor mig ud og giver mig et puf i siden. Manden griner lidt før han svarer. "Jeg er ...........