Lost In The Wrong Boy

Kapitel 16 "woow kender din familie til mobiltelefonen?"

"Så hvad var det du vil fortælle mig?" Spørger jeg Adrian, da vi har spist færdig og er kommet op på hans værelse. Adrians værelse er virkelig pænt i forhold til andre drenges værelser. Intet rod på gulvet.. "Kan du huske de der sorte mennesker, som du snakkede om?" Spørger han og sætter sig ned på hans seng. "Ja! De der mega sindsyge personer". Hvorfor vil han snakke om dem nu? "Efter du sagde det på skolen, hvor min far hørte det, er min far og mor blevet mega underlige, som om de skjuler noget". Hvad er det overhovedet jeg skal bruge det til, det har jo ikke noget med mig at gøre. "Såå hvorfor blander du mig ind i det?" "Fordi, da vi kom hjem hørte jeg min mor og far snakke i telefon, de snak--" han når ikke mere at sige før jeg afbryder ham. "Woow kender din familie til mobiltelefonen?" Griner jeg sarkastisk. "Argh nej, de snakkede med dine forældre om de der sorte mennesker og noget, som hedder IFK". Måske er det rigtigt, da jeg kom grædende hjem fra skole gik jeg hurtigt op på mit værelse igen, men jeg hørte også de snakkede med nogen og de nævnte IFK. "Er du sikker på det var mine forældre" spørger jeg. "Hvis dine forældre hedder Pennie og Robert? Så ja det er dem!" Adrian har faktisk en ret stort temperament, han bliver ret hurtig sur. "Hvis vi siger de skjuler noget, hvad er det så?" Jeg kan ikke klare tanken om at mine forældre skjuler noget. "Det ved jeg ikke, men vi må holde øje med dem og samle notater. Okay?" Ikke nok med Adrian har et stort temperament, så kan han også blive meget seriøs. "Jeg er med, men jeg smadre dig sønder sammen, hvis de ikke skjuler noget" advarer jeg ham. "Aftale" siger han og vi giver hånd.

"Farvel, vi må finde en anden dag" siger min mor til Estella og Edward. "Ja det må vi" siger hun og vinker tilbage. "Åhh Madison, kom og giv mig et kram!" Griner Adrian og springer næsten på mig. "Rolig nu,  jeg kan ikke lide dig på den måde, som du kan lide mig" griner jeg. "Ha ha hvor er du sjov!" Griner Adrian sarkastisk. "Kom vi skal hjem, det er jo sidste dag i skole i morgen inden sommerferien"

Undskyld for det korte kapitel, men også fordi jeg ikke har opdateret så meget!! Jeg har ikke kunne finde på hvad jeg skulle skrive, og tiden har heller ikke lige været der.