The day my life started

11. After the breakup

                   

Det er første uge af sommerferien. Jeg sidder bare derhjemme i min seng og ser triste film. Jeg er helt færdig. Jeg savner Cole så frygtelig meget. Det er 9 dage siden mig og Cole slog op. Det er noget tid siden jeg har set Cille eller Mike. Jeg har faktisk bare siddet derhjemme alene. Når min bror har været hjemme har han trøstet mig og været den bedste man kunne ønske sig. Hver dag har han is med hjem som vi deler. Han er meget støttende i alt det her. Jeg skal snart gøre mig klar. Jeg skal nemlig ud med Dylan, bare som venner selvfølgelig.

Jeg er endelig blevet færdig, jeg har været i bad, ordnet min makeup, ordnet mit hår så jeg er klar. Dylan henter mig når som helst nu.

Ding dong. Det er nok ham så jeg går hen til døren.

''Hey! Er du klar?" Spørger Dylan da jeg åbner døren.

"Ja. Men hvor skal vi hen?" Spørger jeg.

"Vi skal ud og køre på min motorcykel. Vi kører byen rundt og kører op til bjergene og spiser lidt aftensmad der bagefter," svarer Dylan.

"Det lyder helt perfekt. Lad os komme i gang".

Vi kører byen rundt lige nu og det er helt fantastisk. Jeg holder armene rundt om Dylan. Han kører helt utroligt, virkelig selvsikkert og hurtigt. Alle menneskerne på gaden er der kun i få sekunder, så hurtigt går det. Vinden for duften af ham til at strømme ind i mit ansigt, det er fantastisk. Han holder ind til siden ved en form for forladt bygning? Måske, jeg ved det ikke.

"Din tur," siger han og hopper af.

"Hvad? Jeg ved ikke hvordan man kører sådan en," siger jeg helt nervøst.

"Rolig nu," siger han og griner. "Det er derfor jeg vil lære dig det". Han viser mig hvor de forskellige ting er og hvad det skal bruges til.

Et par timer er nok gået og jeg er ved at få godt styr på hvor tingene er henne.

"Du ved godt at det er mega ulovligt ikke? Jeg må altså ikke køre på den, jeg har jo ikke kørekort," siger jeg.

"Nej, men jeg stoler på at du kører ordenligt".

"Det er meget pres," siger jeg og griner. Jeg sætter mig foran og kører et par runder, fuld fart, lav fart osv. Jeg kører hen til Dylan og han hopper om bagpå. Han lægger sine hænder på min hofte. Jeg tager en dyb indånding og kører ud på vejen. Jeg er rigtig nervøs så i starten kører jeg lidt slingret, men så hvisker Dylan at jeg ikke skal være bange i mit øre. Jeg kører derud af, ingen kan stoppe mig. Jeg sætter farten mere og mere op. Dylan hvisker til mig at jeg skal køre op i bjergene, så det gør jeg.

Jeg vælger et sted i bjergene hvor vi skal spise aftensmad. Det er en helt fantastisk udsigt. Jeg kan se hele byen. Det hele er helt mørkt også er der lys i vinduerne. Det ser så smukt ud. Dylan lægger et tæppe ud ved kanten af bjerget. Han finder en flaske vin frem og to glas. Jeg finder to kebabber i kurven. Han rejser sig op og tager et billede af mig.

"Det skal på instagram," siger Dylan og griner. "Sammen med den skønneste".

"Du er så sød," siger jeg og aer ham hurtigt på armen. Jeg tager vinen og åbner den, hælder det op i glassene og giver det ene glas til Dylan.

"Hvordan har du det egentlig efter jeres break up?" Spørger Dylan. Jeg tøver lidt med at svare men beslutter mig for at svare.

"Altså, jeg har brugt det meste af min tid med is og dårlige film. Hvad med Cole?"

"Jeg ville virkelig gerne sige at han var ked af det, men han virker ikke ked af det, han fester bare hele tiden," svarer Dylan. Det gør mig lidt ked af det, meget faktisk. "Men lad os ikke snakke om ham. Hvilke film har du set?" Spørger han så og vi griner.

Vi kører tilbage til byen. Han sætter mig af ved en biograf tæt på hvor jeg bor, min bror ville dø hvis han så mig på en motorcykel.

"Det har seriøst bare været så sjovt," siger jeg.

"Ja. Håber du blev i bedre humør," siger han.

"Det gjorde jeg. tusind tak," siger jeg og giver ham et kram. Det bliver et langt kram. "Vi ses snart". Lige da vi bryder krammet og jeg vender mig om ser jeg Cole stå med nogle drenge. Han kigger på mig, jeg tror han så mig og Dylans kram. Vi står længe bare og kigger hinanden i øjnene. Jeg kan se at det gør ligeså ondt på ham som på mig. Jeg har altid bare kunne læse ham. Han skal lige til at gå over til mig så jeg skynder mig videre.

Jeg åbner hoveddøren fordi nogle har banket på den som en sindssyg.

"Dylan? Hvad laver du her?" Spørg jeg dan jeg ser at det er Dylan som banker.

"Må jeg ikke sove her i nat?" Spørger han.

"Ja selvfølgelig. Hvorfor? Hvad sker der?"

"Cole råber af mig derhjemme. Han er sur over at jeg er sammen med dig. Han er virkelig sur, jeg måtte bare væk," siger Dylan. Jeg følger ham op på mit værelse, det er vist første gang han er der.

"Jeg har faktisk besluttet mig for at starte på din skole," siger han på vej op af trappen.

"Virkelig? Hvorfor?" Spørger jeg.

"Mit sabbatår er slut. Min aftale med min mor er 'udløbet'," siger han.

"Hvilken aftale?"

"Vi aftalte at jeg får en sabbatår, også lover jeg at studere hårdt når jeg kommer tilbage til skolen".

"Fed aftale alligevel," siger jeg og griner. Vi går ind på mit værelse.

"Wow, så det er det berømte værelse. Det er virkelig et flot værelse," siger han da han kommer ind af døren.

"Haha tak. Ja det er vel så det berømte værelse".

"Hvor skal jeg sove?"

"Frit valg. Vi har et gæsteværelse, en sofa, nogle andre ting. Hvor vil du gerne være?" Spørger jeg.

"Jeg sover bare i gæsteværelset," siger Dylan og vi går mod værelset. Det er lige ved siden af mit værelse. Da vi kommer derind lægger han sig på sengen og jeg lægger mig ved siden af.

Vi har ligget og snakket det meste af natten. Det har været virkelig sjovt! Vi er kommet frem til at han skal bo her i nogle dage til alt det med Cole har dæmpet sig lidt. Det var faktisk mest for hyggens skyld.