Vi har fået vores tasker og sidder i en bil på vej til hotellet. Vi har kørt i omkring 1 time og vi er der næsten. Jeg elsker at være i Spanien, der er bare så fedt! Sidst jeg var her skulle jeg optage en film. Jeg fik ikke så meget fritid, så nu glæder jeg mig til at se en masse tid og nyde Spanien.
Bussen stopper og Alex rejser sig med det samme op uden at vide om det er vores stop.
"Så nu skal vi af," siger Alex og tager vores tasker.
"Vent lige, vi skal lige se om det faktisk er her vi skal af," siger jeg.
"Last hotel," siger bussemanden og nikker til at vi skal stå af nu.
"Hvad sagde jeg?" Siger Alex og griner.
*Alex P.O.V*
Vi sidder ved poolen og har det for fedt! Jeg har min yndlings bikini på. Toppen er sort og båndene krydser hinanden på ryggen. Bunden er bare normal og sort. Min telefon ringer pludselig og det er min mor. Jeg pauser min musik og går lidt væk fra poolen.
"Hej?" Siger jeg spørgende. Jeg er ikke vant til at mine forældre ringer.
"Hej skat," siger min far.
"Hvad vil I?" Siger jeg.
"Tonen, Alex. Men vi ville bare høre hvordan det går?" Spørger min mor.
"Fint. Jeg trives," siger jeg.
"Jeg hører fra din bror at du er på ferie med dine venner," siger min far.
"Ja". Jeg kunne godt høre at det ikke bare var en konstatering men nærmere et spørgsmål om hvordan det er, men jeg gider ikke svare hvis jeg ikke behøver.
"Hvordan er det så?" Spørger min mor.
"Fedt," siger jeg.
"Kan du ikke uddybe det?" Spørger min mor.
"Det er rigtig fedt," siger jeg så.
"Det var noget af en uddybelse," siger min far og griner med min mor.
"Hvem er med dig?" Spørger min mor.
"Øhh... Cille, Mike og Dylan," siger jeg.
"Dylan. Hvem er Dylan? Burde vi vide hvem det er?" Kan jeg høre min mor hviske til min far. Han svarer bare med et 'det ved jeg ikke'.
"Så Cole er ikke med. Hvorfor? Ej ved du hvad vi burde?! Vi skal da have middag når du kommer hjem igen. Dig, mig, din far og Cole. En rigtig par- middag," siger min mor.
"Mig og Cole er ikke sammen mere," siger jeg lavt.
"Snak ind i røret, skat," siger min far.
"Mig og Cole er ikke sammen mere!" Råber jeg alt for højt. Jeg kigger flovt rundt og ser at mange mennesker kigger på mig. Inklusivt mine venner. Jeg går længere væk.
"Det var da ærgerligt," siger min mor. Jeg kan tydeligt høre at hun ikke mente det.
"Der er alligevel ikke Plads til drenge i dit liv. Kun lektier," siger min far.
"Jaja. Var der mere?" Siger jeg surt.
"Ja," siger min mor. De tager begge to en dyb indånding.
"Vi skal have et barn," siger min far.
"HVAD?!?!?" Råber jeg, igen alt for højt. "Det er i ALT for gamle til".
"Tak tak," siger min far ironisk.
"Vi er kun i vores 40'erne," siger min mor. Jeg får meget ondt i maven lige pludselig. Som i, rigtig ondt i maven! Jeg stønner lidt og tager mig til min mave. Jeg vil ikke have at de får et barn men jeg vidste ikke at det tog så hårdt på mig.
"Alex er du okay?" Spørger min far.
"Jaja, men når barnet er 20 vil i være i 60'erne. Det er alt for gammelt," siger jeg.
"Vil du have at vi vælger en abort? Vi er kærlige forældre og vi er jo i stand til at have et barn," siger min mor.
"Der må jeg altså sige nej til begge de ting!" Siger jeg og lægger på og går tilbage til min plads.
"Hvad skete der lige?" Spørg Mike.
"Ikke noget. Min mor og far ringede," siger jeg.
"Hvornår har du egentlig tænkt dig at snakke med dine forældre om hvorfor du er så sur på dem hele tiden?" Spørger Dylan da vi er kommet op på værelset. Vi skal snart spise aftensmad så vi klæder om.
"Når grise kan flyve," siger jeg.
"Så aldrig. Hvorfor?"
"Jeg har ikke lyst til at være med til sådan en akavet samtale," siger jeg.
"Men hvis nu det kunne blive bedre mellem jer," siger han.
"De forlod mig i 1 år og 17 dage og er siden da kun hjemme nogle dage om måneden. De er knap nok mine forældre," siger jeg og går ind på toilettet. Jeg lukker døren og skifter tøj. Jeg tager et par shorts på og en løs trøje på.
"Men måske vil de blive hjemme hvis de ved hvordan du har det?" Siger han gennem toiletdøren.
"Det er sødt at du er så optimistisk, men du kender dem ikke. De vil være ligeglade," siger jeg og går ud af døren til toilettet. "Skal vi komme ned til restauranten?"
"Ja," siger Dylan. Jeg kan høre at han ikke helt var færdig med at snakke om mine forældre, men han kunne godt fornemme at jeg ikke ville snakke om det så han lod det ligge.
"Ja! Også da vi havde lavet sæbe teksturen skulle vi hælde farve i og duft i. Så mig og Cille havde valgt duften og Mike og Viktor havde valgt farven. Det var selvfølgelig pebermynte fordi det dufter godt og stærkt. Men drengene valgte sort! Sort sæbe!" Siger jeg og griner. Mig, Mike, Dylan og Cille er flade af grin. Vi har lige fortalt Dylan om vores fysik/ kemi forsøg i 8. Klasse. Vi skulle lave sæbe.
"Men Alex tænker jo ikke over at man kun skal putte et par dråber i af pebermynten fordi den er så kraftig i duften, så hun hælder bare. Hele fysik/ kemi lokalet lugtede af pebermynte. Det sveg i øjnene," siger Mike og griner.
"Men Mike var heldigvis hurtig nok til at nå at stoppe hende inden hun hældte hele flasken i vores sæbe," siger Cille.
"Det er bare så typisk Alex," siger Dylan.
"Do you want dessert?" Spørger en tjener som kommer forbi.
" Yes. Two ice cream plates to split. Thank you," siger Cille. Vi nikker alle sammen.
Der er sådan noget tema fest på hotellet. Det skulle der vist være hver aften. Det er sådan noget hvor at der er aktiviteter i poolen og på en plads ved siden af poolen. Det skal nok blive fedt. Vi går mod pladsen fordi vi ikke har badetøj på. Der står en masse mennesker og danser. Der er lilla, blåt, grønt, rødt og alle mulige andre farver. De kommer fra en lystingest. Vi går hen mod baren og tager noget at drikke. Mig og Cille skynder os ud på dansegulvet og danser. Jeg slår mig helt løs. Jeg skal bare glemme mine dumme forældre. Jeg har altid ønsket mig en lillebror eller søster. Men de er ikke i stand til at få et barn. Det er ikke fordi de er for gamle, men fordi de ikke engang kan have børn der er 20 år. De kan jo ikke finde ud af at være der for os. Hvis de skal have et barn er jeg tvunget til at være i deres liv. Nogle skal jo beskytte barnet fra den her familie.
YOU ARE READING
The day my life started
Fanfiction*KAN INDEHOLDER STØDENDE SPROG OG SCENER* Jeg hedder Alexandra men alle kalder mig Alex. Jeg er 19 år og kommer fra Danmark men bor i L.A. Jeg er en helt normal pige som går meget op i skolen. Jeg er ikke den mest populære pige men jeg har mine to...
