"Omg, det er så sødt," siger jeg og fælder en tåre. Det er tredje dag Dylan er her og vi ser romantiskefilm/ kærlighedsfilm og det er så sødt!
"Det er det vel," siger Dylan og griner. "Nå, nu er den slut. Hvad skal vi se nu?"
"A girl like her! Jeg tuder hver gang, den er sååå sød!" Siger jeg.
"Har aldrig hørt om den, men lad os bare se den".
"Har du overhovedet lyst til at se film med mig? Vi kan jo også lave noget andet," siger jeg.
"Nej, jeg elsker og være sammen med dig. Hvis du vil se film, så ser vi film," siger Dylan.
"Du er så sød". Jeg sætter filmen på og læner mig tilbage. Der er gået nogle minutter og hovedpersonen er ved at tage sit eget liv. Jeg kan se at Dylan allerede græder lidt. Jeg lægger min hånd på hans og smiler til ham.
"Vil du have noget at drikke?" Spørger jeg.
"Øhh... Hvad har I?"
"Uhh! Vi kan lave smoothie?" Spørger jeg ivrigt.
"Haha, ja det lyder godt". Vi går nedenunder og jeg finder med det samme blenderen frem. Jeg beder Dylan om at hente nogle bær, frugter osv. i fryseren. Jeg tager selv noget juice og mælk frem. Jeg ved faktisk overhovedet ikke hvordan man laver smoothie, men det behøver Dylan ikke at vide. Jeg tager nogle bær og frugter og kommer det i blenderen, så tager jeg noget juice, mælk og A38 og kommer det i. Bagefter putter jeg noget sødemiddel, sukker og vaniljesukker i.
"Ved du overhovedet hvad du laver?" Spørger Dylan. Jeg tysser på ham og vi griner. Efter blenderen har blendet det hælder jeg det op i 2 glas og vi smager. Han spytter det med det samme ud og rammer mig, uden at tænke over det. Vi griner begge to rigtig meget over det. Det var alt for sødt. Jeg tager noget fra min smoothie og smider det i hovedet på ham. Han griner og gør det samme fra hans, sådan fortsætter vi indtil ingen har mere. Vi kigger begge to på blenderen som er fyldt.
"Fred?" Spørger han og griner.
"Fred," siger jeg.
Vi rydder stille og roligt op og går ovenpå.
"Hvem skal gå i bad først?" Spørger jeg.
"Du bor her, du kan bare starte," siger han.
Jeg vikler et håndklæde om mit hår og min krop. Det der smoothie var svært at få ud og specielt når det var tørt, held og lykke Dylan. Jeg går ind på mit værelse og ser Dylan stå og kigge på et billede med mig og Cole, jeg har ikke fået fjernet det.
"Du er stadig ikke kommet over ham vel?" Spørger han da han ser mig.
"Jo da selvfølgelig," lyver jeg.
"Du behøver ikke at lyve. Du kan fortælle mig sandheden," siger han.
"Nej selvfølgelig er jeg ikke kommet over ham. Jeg troede at vi var skabt for hinanden. Jeg troede at vi ville være sammen for altid, det føltes bare rigtig". Jeg begynder at græde. Dylan går over til mig og holder om mig. Jeg græder ind i hans skulder. Det er behageligt, og meget trygt.
Dylan er gået i bad så jeg har lidt tid til at klæde om. Jeg finder hurtigt mit nattøj i mit skab og tager det på. Jeg går hen til mit spejl og reder mit hår. Jeg laver en fletning og lægger mig så ned i min seng. Dylan kommer ind på mit værelse og lægger sig i min seng.
"Du klæder om hurtigt, jeg er først lige blevet færdig," siger jeg til Dylan.
"Du er også rigtig langsom," siger han og griner. "Glæder du dig til i morgen?"
"Ja. Hver dag med dig er jo et eventyr, men hvad skal vi egentlig i morgen?" Spørger jeg.
"Det finder du vel bare ud af," siger han.
"Det har været virkelig hyggeligt," siger jeg og lægger mit hoved på hans skulder.
"Dylan, hvor er vi på vej hen?" Spørger jeg. Dylan har taget bind for mine øjne indtil vi er ved overraskelsen.
"Okay... Nu må du tage bindet af," siger han. Jeg tager hurtigt bindet af og ser vi står et sted med en scene. Det er en bar og en cafe blandet, tror jeg. Det er en karaoke bar.
"Skal vi finde et bord?" Spørger Dylan. Han tager sin arm lidt ud så jeg kan putte min arm ind i hans. Vi går over til et bord og sætter os ned.
"Hvad synes du?" Spørger han med et nervøst blik.
"Jeg elsker det! Stemningen herinde er jo mega syg!" Siger jeg. Nogle synger på scenen og folk i baren synger med.
"Jeg er så glad for at du kan lide det," siger han. En tjener kommer forbi og spørger hvad vi vil have.
"Mojito," siger jeg.
"Det samme," siger Dylan. "Skal vi ikke gå op på scenen og synge?"
"Nej! Jeg er ikke en sangfugl," siger jeg og griner.
"Efter nogle drinks så er du nok helt væk," siger han og griner.
Han havde ikke ret. Jeg er ikke fuld, men det er han. Han er ikke stangstiv, han er bare meget fuld. Han løber op på scenen og trykker på skærmen.
"Alex, kom nu!" Råber han til mig. Jeg ryster på hovedet og griner.
"Kom nu. Alex, Alex, Alex," råber han. Han har fået hele baren med på det. Alle råber mit navn så jeg løber op på scenen.
"Jeg er virkelig ikke en sanger," hvisker jeg.
"Det er der ingen herinde der er," siger han og griner. Musikken starter med at spille og jeg bliver mere og mere nervøs.
A: mig
D: Dylan
AD: os begge
A: "Summer lovin', had me a blast. Summer lovin', happened so fast". Dylan kigger overrasket på mig. Han tøver med at synge, men gør det alligevel.
D: "Met a girl crazy for me". Han kan virkelig ikke synge. Det lyder forfærdeligt, men det er sjovt.
A: "Met a boy cute as can be. Summer days drifting away".
AD: "To, uh oh, those summer nights".
Nogle baggrundssangere synger det næste vers. Jeg kigger på Dylan og han står og danser voldsomt, det får mig til at grine.
D: "she swam by me, she got a cramp".
A: "he ran by me, got my suit damp".
D: "saved her life, she nearly drowned":
A: "he showed off splashing around".
AD: "but, uh oh, those summer nights".
"Wow. Du er smuk, sjov klog og du kan synge," siger Dylan da vi kommer tilbage til vores bord. "Hvad kan du ikke?"
"Jeg er ikke så god," siger jeg og griner.
"Du lød helt vildt fantastisk. Jeg har ikke hørt noget lignende, det var virkelig flot.".
"Jeg har altid godt kunne lide at synge, jeg har bare aldrig synes at jeg var så god," siger jeg.
"Men det er du". Han hælder sin drik i sig og griner.
"Min mor sagde altid til mig at jeg sang smukt, når jeg optrådte".
"Hvornår var det?" Spørger Dylan.
"Da jeg var lille".
"Så du er færdig med at optræde?"
"Ja. Det var noget jeg havde med min familie. Vi spiste suppe også skulle min mor ordne min makeup og hår imens min far og bror spillede badminton. Det var en tradition på den dag jeg skulle optræde".
"Det lyder virkelig hyggeligt. Var det sådan nogle konkurrencer du var med i?" Spørger Dylan.
"Ja," siger jeg.
"Vandt du?" Spørger han og griner.
"Ja, jeg vandt okay meget".
"Du burde optræde igen".
"Virkelig? Måske," siger jeg og griner.
YOU ARE READING
The day my life started
Fanfiction*KAN INDEHOLDER STØDENDE SPROG OG SCENER* Jeg hedder Alexandra men alle kalder mig Alex. Jeg er 19 år og kommer fra Danmark men bor i L.A. Jeg er en helt normal pige som går meget op i skolen. Jeg er ikke den mest populære pige men jeg har mine to...
