The day my life started

18. At the hospital, pt 1

Jeg åbner mine øjne og kan med det samme mærke mit hoved dunke. Jeg har ingen ide om hvad vi har lavet i går. Jeg kan ikke huske så meget. Jeg ser at Dylan allerede er vågnet. Jeg har det meget dårligt og det er ikke kun på grund af alkoholen i går. Der er et eller andet galt med mig. Jeg har kunnet mærke det siden Vegas. Jeg skynder mig ud på toilettet og brækker mig. Dylan kommer hurtigt løbende og holder mit hår. Jeg stopper med at brække mig og kigger ned i toilettet. Mit bræk er rødt. Blod- rødt.

"Wow. Hvad har du drukket?" Spørger Dylan helt bekymret.

"Ikke noget rødt, er jeg sikker på," siger jeg.

"Jeg ringer til en læge," siger Dylan.

"Nej, det kan du ikke. Det vil koste ekstremt mange penge. Jeg har ikke noget sygesikringskort som kan bruges i udlandet," siger jeg så.

"Så det eneste andet vi kan gøre er at flyve hjem igen. Og skippe Maldiverne," siger Dylan trist.

"Nej. Vi har jo allerede betalt for turen," siger jeg.

"Men Alex, hvis du er syg så skal vi finde ud af hvad der er galt".

"Det kan vi gøre efter turen," siger jeg og Dylan går ud af døren. Jeg følger efter ham ind på Mike og Cilles værelse.

"Alex er syg. Hun kaster op. Hun kaster blod op," siger Dylan. "Hun vil gerne vente til efter Maldiverne før hun går til lægen. Jeg synes at vi skal rejse hjem og finde ud af hvad der er galt".

"Kan vi ikke bare tage til lægen her?" Spørger Mike.

"Nej, hun har ikke noget sygesikringskort som kan bruges i udlandet," siger Dylan.

"Alex, hvor længe har du haft det dårlig?" Spørger Cille.

"Det ved jeg ikke. Siden Vegas?" Siger jeg.

"Ham der fyren fra elevatoren. Han slog og sparkede dig. Måske har han fået sparket for hårdt," siger Mike.

"Vi rejser hjem. Så må vi ringe til hotellet i Maldiverne og sige at vi ikke kommer," siger Cille.

"Men hvad med vores ferie?" Spørger jeg.

"Ville vores ferie være sjov hvis der kunne være noget seriøst galt med dig?" Spørger Dylan og lægger sin hænd på min skulder. Jeg lægger min hånd ovenpå hans og klemmer den.

"Okay. Tak. Jeg ringer til hotellet og Mike så kan du ringe til flyselskabet og bestille biletter tilbage til L.A. Så kan i andre pakke," siger jeg. Vi går alle sammen i gang. Det bliver bare værre og værre i min mave. Jeg smider telefonen og løber ud til toilettet. Dylan tager hurtigt røret og løber ud og holder mit hår. Jeg lægger mig ned på gulvet fordi jeg ikke har kræfter til at holde mig oppe. Jeg skriger og det er der det hele bliver mørkt.

*Dylans P.O.V*

"Alex!" skriger jeg. Cille slår hende blidt på kinderne. Hun åbner sine øjne langsomt. Hun gjorde mig virkelig bange.

"Alex! Kan du høre mig?" Spørger Cille.

"Ja," svarer hun lavt.

"Er du okay?" Spørger jeg.

"Ja...," siger hun.

"Vi skal hen til lufthavnen nu. Et fly går om 3 timer og det tager ca. En halvanden time og hører derover. Så vi skal gå nu. Alt er pakket," siger Cille. Cille og Mike tager kufferterne og jeg tager Alex. Jeg tager hendes arme rundt om min nakke så jeg kan bære hende.

"Fly 569 til L.A, USA, letter om 10 minutter. Fly 569 til L.A, USA, letter om 10 minutter," siger damen over højtaleren.

"Endelig," siger jeg. Vi går mod flyet og er de første der kommer ind. Alex sidder inderst så hun kan sidde ved vinduet. Cille sidder ved siden af hende.