The day my life started

2. Sunset

                  

*Søndag morgen*

Mig og Cole har skrevet sammen hele lørdagen. Han spurgte mig i går om jeg ville hjem til ham i dag og hjælpe ham med at pakke ud, så der skal jeg hen ved 13 tiden.

Mig og Tristan snakker stadig ikke sammen. Han synes bare at mor og far er guder. De har fucking forladt os for at arbejde. Vi ser dem højst nogle dage om måneden, det er vel så i alt 1 uge.

Jeg tager mine nøgler fra nøgleholderen og går ud til min bil. Jeg kører først hjem til Cille og er der i nogle timer. Jeg ved at Mike også er der for at lave engelsk så det bliver super hyggeligt.

Da jeg kommer hjem til Cille går jeg bare direkte op på hendes værelse. Hendes forældre er ikke hjemme, de er altid til en fodboldskamp med Cilles lillebror om søndagen. Jeg går ind på hendes værelse og ser Cille ligge og 'hygge' sig med en som ikke er Mike.

"Undskyld!" siger jeg hurtigt og dækker mine øjne.

"Mike er i stuen," siger hun og giver mig fuck fingeren. Jeg går ind i stuen og begynder at grine.

"Du opdagede dem også?" griner Mike.

"Yep," siger jeg. "Hvornår kom du?"

"Jeg kom for cirka 10 minutter siden."

"Har du så bare siddet alene med jeres engelsk?"

"Ja," siger han og griner. "Men hvordan går det med jeres engelsk?"

"Ja, Alex, hvordan går det med jeres engelsk?" griner Cille og kommer nærmere. "Er der kemi. Engelsk- kemi"

"Det var seriøst en af dine værre jokes, Cille," siger jeg og griner med Mike i kor.

"Det svarede ikke mit spørgsmål," siger Cille. Mike og Cille kigger på mig og jeg kan bare se at de venter på svar.

"Han er virkelig sød. Jeg skal faktisk hjem til ham i dag," siger jeg og kigger ned i gulvet.

"Du rødmer!" råber mig Mike.

"Apropos drenge, hvor blev din 'ven' af, Cille?" siger jeg og kigger rundt.

"Nå ja, jeg kommer lige om lidt. Sender ham lige ud af døren," siger hun og løber ind på hendes værelse.

Klokken er kvart i 13 og jeg skal hjem til Cole. Jeg skal ikke så langt, han bor kun 5 kilometer væk.

Da jeg kommer hjem til ham, ringer jeg på døren og den bliver meget hurtigt lukket op.

"Alex," siger Cole og lyser op i ansigtet, det får mig til at rødme. Han går til side så jeg kan komme ind af døren. I lidt tid står vi og stirrer på hinanden, ligesom første gang vi mødtes.

"Øhh Cole... Skulle vi ikke pakke dit værelse ud, vi står jo bare i døråbningen," siger jeg og kommer med et let grin så det ikke lyder surt.

"Nå jo, undskyld." siger han og viser vej op af en trappe og ind på et værelse. Det er gigantisk, eller det er lige så stort som mit cirka men når det er tomt ser det mega stort ud.

"Wow," siger jeg og kigger rundt. Han tager en kasse fra en kasse bunke og begynder og åbne den.

"Hvad er det?" spørger jeg.

"Det er en reol. Den skulle ikke være så svær at samle, vil du hjælpe mig?" spørger han.

"Ja selvfølgelig". Jeg tager fat i de ting han tager ud af kasserne og lægger dem pænt og organiseret.

*Søndag aften*

Vi er endelig blevet færdig med at samle reolen. Vi har også samlet hans skrivebord. Hans forældre samlede hans seng og hans klædeskab og et lille natbord. Der er stadig masser af kasser men det er kun tøj, bøger osv.

Jeg kigger hen på et vindue, som jeg så går hen til. Jeg kigger ud og ser et tag lige under vinduet, det må være garagen.

"Vi kan godt sætte os ud på taget hvis det er?" siger han.

"Okay," svarer jeg så. Vi sætter os ud på taget og i lang tid sidder vi bare og kigger på hinanden. Solen er begyndt og gå ned så det er lidt mørkt. Jeg kan mærke en hånd ovenpå mit og da jeg kigger ned ser jeg at det er Coles. Han kigger på mig med et blik som gør mig varm indeni. Vi sidder i lang tid, hånd i hånd, og kigger på solnedgangen. Han rykker tættere på og jeg lægger mit hoved på hans skuldre. Vi kigger på bilerne og menneskerne ude på gaden. En person kommer tættere på. Han begynder og gå ind i indkørslen.

"Kender du ham?" spørger jeg Cole.

"Nej," siger Cole bekymret. Manden kigger rundt i indkørslen. Han skimter haven igennem også skimter han huset igennem udefra. Cole retter sig op så jeg tager mit hoved til mig igen. Manden kigger på os.

"ALEX!" råber manden og ser direkte på mig. Det er min bror.

"Fuck," siger jeg. "Hvad er klokken?"

"Øhh... 12.30," svarer Cole.

"Jeg skulle have været hjemme for en halv time siden," siger jeg og rejser mig op. Jeg kan se en stige som Cole satte op tidligere i dag. Jeg skynder mig ned ad den og hen til min bror der står og råber.

"Lad vær med at råbe!" siger jeg surt. "Du forstyrrer alle". Jeg vender mig om og ser Cole som også er kommet ned ad stigen. Jeg giver ham et hurtigt kram og hvisker undskyld for min bror i hans øre.