The day my life started

1. The day my life started

                  

*Fredag morgen*

Hver fredag morgen møder jeg først kl. 9 så jeg kan lige nå på Starbucks og købe en Green Tea. Da jeg kommer der hen er der ikke lige så stor kø som der plejer at være. Jeg bestiller min te og går hen og venter på min bestilling.

"Alex Sommer" råber damen og rækker mig min te. Jeg tager låget af og puster i min te. Imens jeg puster vender jeg mig om og går direkte ind i en høj og mega flot dreng. Han har det smukkeste lysebrune hår og de dejligste mørkegrønne øjne med et skær af blå. Man bliver jo helt fortabt i dem. Han er tynd men ikke slap også ser han stærk ud. Jeg synes jeg har set ham før men jeg kan ikke sætte min finger på hvor.

"Er du okay?" jeg var så fortabt i hans udseende at jeg ikke engang lægger mærke til den brandvarme te der var overalt på min trøje.

"Haha ja, jeg har det fint, tak," svarer jeg rigtig akavet. I noget tid står vi bare og kigger lidt på hinanden indtil jeg så bryder tavsheden og siger: "jeg hedder Alex"

"Jeg hedder Cole"

"Rart at møde dig Cole. Jeg skal altså også videre, jeg skal hjem så jeg kan skifte," siger jeg med et let og meget akavet grin.

"Ja. Vi ses måske igen Alex"

"Ja måske. Men inden jeg går, har jeg så set dig et eller andet sted før? Du virker meget bekendt" spørger jeg ham og prøver virkelig at huske hvor han er fra.

"Nope. Det tror jeg ikke," han undviger spørgsmålet på en mærkelig måde.

"Nå okay, så farvel," jeg skynder mig ud af døren og hjem og skifter.

Okay det der var akavet. Jeg skal virkelig skynde mig hvis jeg skal nå i skole, klokken er allerede 8.30.

Jeg når ikke og komme til tiden men det gør læreren heller ikke, han kom nemlig lige da jeg kom.

"Godmorgen klasse," råber han og nogle råber godmorgen tilbage," i dag starter vi på et nyt emne, I skal nemlig skrive en stil. I må sidde overalt på skolen og skrive den men I skal fokusere på jeres arbejde og ikke larme for meget, der er nogle der har time. I får de næste 3 uger til den hvor vi arbejder herovre, men nogle gange laver vi også noget andet. Den skal afleveres til mig d. 2. juni kl. 12 om aftenen. I må for resten gerne sidde flere sammen."

Lige de ord for Mike, Cille og jeg til at kigge på hinanden. Vi nikker alle sammen, tager vores computere og går ned mod kantinen.

"Alex, hvorfor kom du for sent?" spørger Mike," det ligner dig ikke."

"Nej jeg ved det godt, men jeg øhh... snublede! Ja jeg snublede. Så jeg spildte al min Green Tea ud over mig selv. Så jeg skulle lige hjem og skifte". Jeg ved virkelig ikke rigtig hvorfor jeg ikke bare sagde sandheden.

"Kan ikke sige at jeg er overrasket. Du er den største klodsmajor jeg kender," siger Cille også griner vi alle sammen.

"Alex. Hey Alex..." hører jeg en eller anden hviske. Jeg kigger op fra min computer og hen på Mike og Cille. De kigger begge to ned i deres computere, så det er ikke dem. Jeg kigger rundt i kantinen. Jeg kigger 15 meter væk fra os, hen ved kontoret, der står en høj dreng. Det er Cole.

"Jeg skal lige på toilettet" siger jeg og går hen til Cole. "Hvad laver du her?" spørger jeg ham.

"Jeg hørte at kantine- maden var rigtig lækker, så jeg tænkte at jeg lige ville kigge forbi nu hvor det er frokost- tid," siger han og vi griner begge to for man kunne tydeligt høre at det var ironisk." nej, jeg er ny her på skolen. Jeg er lige flyttet hertil fra New York."