24. Getting close

298 8 1
                                    



En måned er gået og jeg er endelig ovre Cole! Jeg har savnet Dylan så monster meget. Jeg er endelig klar til at være sammen med ham. Ved at være væk fra ham har jeg fået lyst til at være mere sammen med ham. Jeg kan kun tænke på hans kys. Jeg har aftalt at jeg skal hen til Dylan i dag. Han ved ikke jeg kommer, det skal være en overraskelse. Jeg har købt hans yndlingskage/ morgenmad, som han kalder det. Frøkage!

Jeg banker på og jeg hører en råbe: to sekunder. Højlydte skridt kommer tættere og tættere. Døren bliver åbnet og det er Cole der står der.

"Hej," siger jeg. Det må være første gang vi har snakket sammen siden vi slog op. Der går lidt tid, men så siger han også:

"Hej. Du er her vel for Dylan. Kom ind"

"Ja. Tak." Vi går begge to ovenpå og jeg står ude foran Dylans dør. Jeg tager blidt i håndtaget også skubber jeg bare. Jeg træder hurtigt ind og skriger: "surprise". En pige ligger uden trøje på og kysser med Dylan, som heller ingen trøje har på. Da jeg skreg kiggede de op på mig. Jeg står lidt og trækker vejret dybt. Jeg smider kagen og løber ud igen. Jeg kan høre at Cole råber efter mig. Jeg kan ikke fatte det. Han sagde at han ville vente. I guess not! Jeg løber ned af gaden. Det er koldt så jeg løber hurtigere.

Jeg er lige nået hjem, og jeg kommer i tanke om at min bil er hos familien Sprouse.

*Dylan P.OV*

Hvorfor? Hvorfor lige på det tidspunkt? Hun kom endelig til mig, hvilket må betyde... At hun var klar til at være sammen med mig! Det er det jeg har ventet på i 1 måned. Eller, man kan vel ikke kalde det vente. Jeg har været i seng med ret mange piger. Men det betød ikke noget, for jeg ville jo være sammen med hende. Eller vil.

Jeg smider pigen ud og siger undskyld. Jeg tager min telefon og trykker ind på Alex. Jeg ringer hende op og hun tager den ikke. Jeg bliver ved og ved, men hun tager den ikke. Jeg har ødelagt det. Jeg er sikker. Jeg har aldrig haft det sådan før. Jeg har altid været den Sprouse som røg og havde masser af damer. Men ikke med Alex. Hun er helt anderledes. Cole var altid den som holdte sig til 1 pige, og ikke røg. Vi har vist byttet plads.

Jeg går helt ud af flippen. Jeg skal snakke med Alex nu. Jeg burde skrive et brev. Nej en besked. Eller er et brev mere personligt? Nej det er bare underligt. Hvad skal jeg skrive? Jeg sætter mig ned med min telefon. Sms'er er søde. Jeg skriver da bare hvordan jeg har det. Men hvad hvis det ikke formuleres rigtigt? Hun ved jeg har det bedst med engelsk. Jeg skriver da bare på engelsk! Genialt.

"Dear Alexandra.

I just wanted to say a few things. First of all: I really like you. I don't know how to get it out. Everything about you makes me want to jump, scream, die. Every time I see you talk to somebody, it makes me jealous. I'm jealous of the rain, that falls upon your skin, it's closer than my hands have been. It's silly, I know, but I really am jealous. Of the wind, that ripples through your clothes.

I wish you the best of all this world could give. And I told you, when you left me, there's nothing to forgive. And I knew you would come back, that's what you told me.

I've seen you smile. And it makes me jealous of the way you are happy without me.

You are probably thinking that our love won't last long. School- love never does. But this is not just a school- love. You probably think: how long will he love me? Well, I can't tell you that. But I have a guess. How long will I love you? As long as stars are above you. Even longer, if you ask me.

It's crazy, but I've never felt this way. Please talk to me.

Your Dylan."

Send. Jeg håber hun kan lide det. Jeg havde troet at jeg skulle tænke mere over hvad jeg skrev. Men det flød bare ud. Okay... Hun har læst den. Der står hun skriver.

"Okay. Kom over." Okay?? OKAY! Jeg har lige givet hende mit hjerte, og jeg får bare et okay? FINT.

Jeg kommer over til hendes hus og hendes bror åbner døren. Jeg går op på hendes værelse. Hun sidder bare i sin seng og ser serie. Jeg står lidt og kigger på hende. Hun har ikke set mig endnu. Hun er så cute, med hendes lille smil over hvad der sker i hendes serie. Jeg ånder lidt højt så hun løfter hovedet og kigger. Hun slukker sin serie og træder hen til mig. Hun rækker ind over mig, og jeg tror hun skal til at kysse mig, men hun skal bare lukke døren. Jeg står lidt pinligt berørt.

"Det du skrev, det var sødt," hendes ansigt er lidt stift, som om hun spænder i det, så jeg ved ikke om hun mener det. Hendes ansigt bliver til et trist blandet med glad og rørt udtryk, i mens hun siger: "Ingen har givet mig en sød besked."

"Jeg mente det." Da jeg siger det, trækker hun mig ind i et kæmpe kram, indtil hun kommer i tanke om det og siger:

"Hvorfor havde du så sex da jeg kom ind? Jeg troede du ventede".

"Ja. Jeg ved det godt. Jeg følte mig afvist så jeg gik ind i min gamle 'bad boy' facade. Men den er ovre. Jeg ville aldrig have den, hvis jeg var sammen med dig. Hun kigger på mig med hendes dejlige dådyrs øjne. Hele min krop skriger at jeg skal kysse hende.

*Alex P.O.V* *Stødende scene*

Jeg vil virkelig gerne kysse ham. Han dummede sig. Men vi var jo ikke sammen, så det gør vel egentlig ikke noget. Jeg læner mig lidt frem og kysser ham. Han kysser rigtig godt. Hans læber er bløde og fugtige. Hans tunge er ikke ru, men dejlig. Han skubber mig hårdt op af døren og det giver en lille bang lyd. Hans hånd er inde under min trøje på min hofte og kører stille op. Den glider ind på min bh og tager fat. Hans hånd tager på mit bryst. Ind i mellem klemmer han lidt til. Han kysser ned af min hals. Jeg puster hårdt. Hans hænder fører mine arme over mit hoved. Han tager min trøje af og smider den væk. Han vender mig om og jeg låser døren. Han kysser min ryg og knapper mine bukser op. Han tager fat om mine bukser og hiver dem ned. Jeg træder på dem for at få dem helt væk. Han tager sin trøje af og jeg beundrer ham lidt. Han griner let og kysser mig igen. Han smider mig i sengen og tager hurtigt sine bukser af. Han lægger sig i sengen og jeg smider mig ovenpå ham.  

Vi ligger og nusser i hans seng. Jeg kan mærke at det her er anderledes. Vores forhold. Det vil vare, det er jeg sikker på. Han smiler, jeg smiler. Jeg er glad.

The day my life startedحيث تعيش القصص. اكتشف الآن