Jeg vågner op og går nedenunder. Jeg begynder at lave noget kaffe og morgenmad. Dylan kommer rimelig hurtigt ned efter mig.
"Åh gud... Jeg er helt smadret efter i går," siger han da han ser mig.
"Du var også meget fuld," siger jeg og griner.
"Jeg kan ikke huske så meget fra i går".
"Summer lovin' had me a blast..." synger jeg langsomt.
"Åh nej! Det kan jeg godt huske," siger han og griner. Jeg rækker ham noget morgenmad og kaffe.
"Er du klar til at tage hjem i dag?" Spørger jeg.
"Ja. Cole er sikkert ude med nogle venner," siger Dylan.
"Hvad gør du hvis du ser ham og han skælder dig ud?"
"Ignorere ham. Han har intet at være sur over," siger Dylan.
Vi står ved døren til Dylan og hans families hus. Jeg har virkelig ikke lyst til at gå med ind, men jeg gør det for Dylan.
"Er du klar?" Spørger jeg.
"Er det ikke mere et spørgsmål som du skal stille dig selv," siger Dylan og griner. "Tak fordi du gør det her for mig".
"Selvfølgelig Dylan," siger jeg og tager hans hånd. Jeg giver den et klem og giver derefter slip. Dylan tager fat i håndtaget til døren og går ind.
"Hallo?" Råber Dylan gennem huset. Ingen svarer så vi går bare videre. Vi når op på hans værelse og jeg ånder lettet ud, Cole er ikke hjemme. Jeg lukker døren og når ikke at rykke mig før Cole stormer ind.
"Nå nå. Se hvad katten har slæbt ind. Blev du træt af at sove i min kærestes hus?" Siger Cole fornærmet.
"Ex- kæreste," siger Dylan.
"Det bliver ændret. Det sagde hun selv".
"Måske, når du ikke længere er en idiot," siger Dylan. "Gå ud af mit værelse".
"Du er forelsket i hende. Jeg ved det godt, jeg er jo ikke dum. Det er hende der er dum hvis hun ikke kan se det".
"Jeg er ikke forelsket i hende". Jeg står bare omme bag døren og ved ikke om jeg skal sige noget. Cole har ikke set mig.
"Jo du er. Men I skal ikke være sammen. Hun fortjener bedre end en idiot som dig. Du er en kæmpe forræder og løgner. Du vil bare bruge hende. For dig er hun bare et godt knald," siger Cole med en trist stemme.
"Nej. Hun langt fra et godt knald, hun er min bedste veninde. Jeg har ikke engang været i seng med hende," siger Dylan.
"Nå, men der missede du noget. Hun var sgu god. Det er det jeg savner mest. Hun er en jaloux lille pige. Hun kan ikke andet end at være god i sengen," siger Cole og griner. Jeg folder min hånd til en knytnæve og går frem til Cole. Jeg giver ham et kæmpe slag lige i ansigtet. Jeg bruger al min kraft jeg har. Jeg holder mig ikke tilbage. Jeg bliver færdig og ser Cole stå med hånden til sit ansigt. Jeg løber ud af huset så hurtigt jeg kan. Jeg kan se at Cole og Dylan løber efter mig. Jeg løber ned af vejen og drejer til venstre, der er nemlig en smal stig til en skov. Jeg løber ind i skoven og rundt om en masse træer så det bliver svære at se mig. Jeg ser en lang å, jeg kigger tilbage og ser at de næsten er ved åen. Jeg hopper over på den anden side og bliver rigtig overrasket over at jeg ikke faldt i åen. Jeg havde virkelig ikke troet at jeg rent faktisk kunne hoppe over den. Jeg står på den anden side af åen og kigger over på Dylan og Cole som kigger på mig og åen skiftevis. Jeg løber videre og ser at de er langt væk. Jeg stopper op for at få vejret. De følger ikke efter mig mere.

YOU ARE READING
The day my life started
Fanfiction*KAN INDEHOLDER STØDENDE SPROG OG SCENER* Jeg hedder Alexandra men alle kalder mig Alex. Jeg er 19 år og kommer fra Danmark men bor i L.A. Jeg er en helt normal pige som går meget op i skolen. Jeg er ikke den mest populære pige men jeg har mine to...