Martinus og mig ? -AFSLUTTET

Ulykken

En dag skulle jeg og min mor ud for at købe nyt tøj til mig. Jeg sys det var fantastisk at være sammen med hende. Hun var den eneste der kunne give mig den kærlighed, jeg sku' ha'. Jeg kunne slet ikke forestille mig en verden uden hende. Jeg elskede hende meget højt. Vi var inde i H&M. Det var nemlig vores ynglings tøjbutik. Det var lige vores stil. Vi fik ozz købt en kage til senere efter aftensmaden.
Da vi var på vej tilbage, var der meget sne. Vi var lige ved fodboldbanen, og der var åbenbart træning der. Og så skete det... Der kom en bil kørende ind i os. Bilen vi sad i rullede rundt. Ham der styrede den anden bil skyndte sig ud, og hen til os. Drengene som trænede og trænerne løb hen til os.
Lige før de åbnede døren, sagde jeg mor... mor... du må ik'... forlade mig. Og så lukkede jeg øjnene, men kunne stadig høre de andre. Jeg kunne pludselig mærke nogle der rørte mig. " Ka' du godt få hende ud Martinus " var der pludselig en der sagde. Jeg ku' mærke jeg blev båret af en. Jeg åbnede øjnene. Det var en dreng. Han begyndte at tale til mig, men jeg svarede ham ik'. Jeg ku' ikke fokusere på hvad det var han sagde til mig. Jeg lukkede øjnene. Og det næste jeg husker var, at den samme fyr sad ved siden af mig. Han kiggede på mig. " er du okay ? Jeg svarede ik' rigtig på det. " hv...hvor..." hvor ? " mor " han svarede mig ik'. Jeg blev bange for det værste. " tja... Din mor hun... Hvordan skal jeg sige det, hun er her ik' mer' " Da han sagde det kom der en tåre frem. Jeg blev mega ked. Jeg begyndte at græde lidt, for jeg var knust. Drengen holdte om mig. Jeg vidste slet ikke hvad jeg nu sku'. Skulle jeg ha' mig en anden pleje mor ? Sku' jeg flytte til Frankrig ? Jeg vidste slet ikke hvad jeg sku' gøre uden hende. Mine øjne blev tungere og tungere. Jeg begyndte at føle mig mere svag. Drengen begyndte til at kalde på en læge. Jeg vidste ikke rigtig hvad der skete med mig, da jeg pludseligt lukkede øjnene.