Martinus og mig ? -AFSLUTTET

Glemt :(

Der var gået en time, og jeg måtte endelig komme ind til hende. Da jeg gik ind til hende, sagde lægerne at jeg ik' sku' vær' ked af det, for de vidste at der var sket noget ik' så godt. '' Hey '' sagde jeg. '' Hej '' sagde hun mistænkeligt. Der kom en læge og trak mig til side. '' altså... Ik' for noget men... Hun kan ik' huske dig '' Sagde han. Jeg følte, at der var en der havde slået mig ned med en hammer. '' her giv hende den, og sig at den var fra hendes mor, hvis hun kan huske det '' hun har kun glemt få ting, som dig og din familie osv. Men hun kan godt huske andet, og jeg sys at du selv skal give hende den, så min måske husker dig " Jeg gik ind til hende. hun sad bar' der, og havde glemt alt om mig. Vores forhold blev nød til at starte på ny igen ( you know what i mean ). Jeg skrev til Marcus, hvad lige var sket.

'' hej, igen... Jeg Dima '' hey, jeg Martinus '' Hun smilte rigtig sødt til mig, så selvfølgelig smilte jeg sødt tilbage. '' ik' sig noget '' Kom der en læge og sagde til mig. han gik igen. '' nå men, kom så følger jeg dig hjem '' okay '' Sagde hun mistænkelig igen, men den her gang smilte hun. Hun havde få skrammer, ud over det med benet og armen, i bilulykkerne. Da hun rejste sig op, kunne jeg se hun blev lidt svimmel. Jeg tog min ene arm om på hendes ryk. Hun kiggede på mig, med strålende øjne. Jeg var ret ked af det, men ville ik' vise det. Hun kiggede sig lidt rundt. Jeg var ret glad for at det ik' var værre. '' Det her er 3. Gang vi er sammen på et hospital '' Hun kiggede på mig, og lige før hun skulle sige noget sagde jeg '' du skal ik' spørge om noget... Du er her stadig og det det vigtigste '' Hun kiggede ned på gulvet igen. '' okay '' Sagde hun ud i det blå.