Martinus og mig ? -AFSLUTTET

Sygehuset

Jeg tilgav ham, selvom alt det han havde gjort mod mig, for jeg elskede ham. Vi ville gerne gå en tur så Martinus skyndte sig over vejen da der stadig var grønt. Jeg ventede. Da der endelig blev grøn begyndte jeg at gå over, men i det kom der en bil. Den kørte ind i mig. Jeg kunne ikke mærke noget. Men jeg kunne se ar Martinus skyndte sig hen til mig. Der var allerede mange mennesker hende ved mig.
Der var en der ringede til ambulancen, kunne jeg høre. Jeg lukkede roligt mine øjne. Det blev sværgere og sværgere at trække vejret.

Jeg åbnede endelig mine øjne igen, men jeg så rigtig sløret. Martinus holdte min hånd, i mens han grad. Han kiggede ned i sengen. Lægerne kom hurtigt hen til mig. Da Martinus så det, så han at jeg var vågnet. Han skyndte sig at kramme mig. Lægerne tog ham lidt væk fra ham. De begyndte at tale sammen. Jeg kunne ikke rigtig se hvad der skete. Jeg kom til at lukke øjnene.
Jeg havde det sygt dårligt. Da jeg åbnede mine øjne igen var jeg helt alene. Jeg ville helst ha' at Martinus var hos mig. Jeg havde ikke kræfter til at stadig at holde mine øjne åbne.

Jeg kunne høre Marcus og Martinus snakke sammen. " jeg fatter ikke hvad det er jeg har gjort hende " jeg tror det var det med hende der pige i centeret " men der skete ikke noget " Martinus, alle ved at du har taget hendes mødom " det har jeg aldrig gjort, jeg kunne ikke gøre det mod hende ! Men det har hende pigen sagt " waow, hun har løjet over for Dima, så det der for hun var så vred på mig " Så Tinus ik' bli' vred, hun har vel tilgivet dig ik' " jo men stadigvæk, det trist at hun har haft det så'n "

Jeg fik endelig energi til at tale, men ikke åbne øjnene. " det... det okay... Mar...Tinus " Fik jeg visket. Jeg ku' ik' mer', men heldigvis kunne de høre det. De kom hen til mig.
" jeg vil... Gerne... Hjem " på hotellet eller hjem til Trofors ? H " sagde jeg. Jeg kunne ikke ikke sige mer'. Jeg begyndte stille at åbne mine øjne lidt. " vi kan altså ikke gøre det nu Dima " Sagde Marcus. " du skal først kunne få mere energi "

Der gik cirka 4 minut for mig, men jeg spurgte Martinus hvor lang tid jeg havde sovet i, han sagde omkring 2 timer.
Jeg kunne godt se og tale, men ikke så godt trække vejret. Marcus var gået hjem, for at sove. Martinus ville ikke efterlade mig alene, så han sagde at han skulle sove hos mig.
Han gik ud for at spørge lægerne. Da han kom tilbage havde han en ekstra dyne og pude. " hvor skal du ligge ? Hos dig dumme " Sagde han og smilte. Jeg rykkede mig lidt. Vi lå helt tæt. " jeg ville gerne kysse dig, hvis du nu var mine kæreste " Jeg fik et stort smil på læben. " bar' gør det hurtigt " sagde jeg.
Jeg vidste han ville gøre det. Det var et sødt kys, hvis man kunne sige det så'n. Vi havde lidt svært ved at sove. Så han begyndte at synge for mig, ind til jeg faldt i søvn. Jeg kunne mærke han kyssede mig på panden, da jeg lukkede mine øjne.