Vi var meget sammen, lige der. Vi så film, spillede fodbold, gik på stranden osv. Jeg begyndte at få, få tårer, men valgte at tænke på noget andet. Jeg så at Marcus gav Martinus et lille puf, og sagde, at han lige skulle hjælpe Emma med noget.
5 minutter blev det lidt akavet, mellem mig og Martinus.
Vi satte en film på, og puttede under dyne, i stuen. Det føltes helt som den gang vi var sammen. Jeg kiggede på ham, og så ku' jeg ik' mer', da han så ozz kiggede på mig. Jeg begyndte at græde. Han tog hans hånd på min skulder, og pressede mig ind til mig. " undskyld, jeg ka' bar' ik' mer' " Hey ik' græd, jeg har ozz savnet dig helt vildt " undskyld " nej stop... Det skal du slet ik' sige til mig... Dima... Skal vi ik' prøve igen ? Jeg... Ehm... Ja "
Han krammede mig, og efter han fjernede mine tårer, kyssede vi. " Dima ? Ja'er ? Det fordi jeg har altså været meget bekymret " jamen over for hvad ? Du bar' blevet med tyndere, og spiser slet ik' rigtig noget " det skal du ik' tænke på " sikker ? Ja "
Sidste kapitel ❤️
KAMU SEDANG MEMBACA
Martinus og mig ? -AFSLUTTET
Fiksi PenggemarDen her historie handler om en pige, der er usikker på tingene, men ozz meget stille. En dag sker der en ulykke i hendes liv, og det ændre den hun er. Hun kommer ozz ude for en masse andre ting men, resten må du selv læse. 😏❤️ Husk at læse intro ! ...
