Martinus og mig ? -AFSLUTTET

Du tager fejl

Jeg turde ik' kigge på ham, efter han gik ud. Jeg var så bange. Man kunne godt se det, lidt. " vil du sove inde hos mig, siden du bange " ja tak " sagde jeg grædende. Han tog min madras, dyne og pude med ind på hans værelse.

Det blev sent, og vi skulle til at sove. Jeg tog en t-shirt på, som jeg plejer. Vi gik ind og børstede tænder. Martinus var lige gået ud. Han var stadig rigtig trist, og gav det der fortryder blik. Marcus lagde hans arm på min ryg.
Da vi var færdige, gik vi ind på hans værelse. Der gik cirka 1 time og vi var begge stadig vågne. Martinus bankede på. " ka' vi lige snakke sammen Marcus ? Marcus gik ud for døren med Martinus. Han lukkede døren efter sig. "Kan du godt lide hende eller hvad ! Ja selvfølge ? Så du vil gerne komme sammen med hende ? Nej, jeg betragter hende som min søster ik' mer " men du sagde du godt kunne lide hende ? Ja som en søster " men jeg tror godt at hun kan lide dig " Tinus bro hun er vild med dig... Det mega tydeligt " nej hun ka' ej, for så ville hun sikkert ik' sige nej til mig vel ? Han smækkede med døren. Marcus kom roligt ind på hans værelse. Vi lagde os i seng.
Jeg vågnede med det største Marit. Jeg begyndte at græde. Jeg kom til at vække Marcus. " hvad der galt ? Jeg rystede på hovedet. " kom her op " jeg rejste mig, og lagde mig ved siden af ham. Han fjernede mine tåre. " du må godt sove hos mig " sagde han beroligende. Han begyndte at nusse mig, og efter lidt tid faldt jeg i søvn.
Da jeg vågnede så jeg at, jeg lå med rykken helt ind til ham, med andre ord vi lå i ske. Marcus vågnede lige efter. Martinus var her inde kun i ført en t-shirt og underbukser. " Marcus ? Sagde han og gav ham ka' vi lige snakke blikket. Han reste sig op, kun i ført underbukser. Jeg blev lidt rød i hovedet da jeg så det, men det bar virkelig lidt.
Jeg kunne høre dem igen uden for døren. " Marcus du løj, du er vild med hende ! Nej jeg er ej ! Hvorfor sov i så sammen, og så tæt ? Hun var ked af det " hvorfor ? På grund af dig, hun tør ikke engang at kigge på dig, efter det i går " lad vær' " nej Martinus du gjorte hende ked af det, hun havde det allerede svært nok, men du ville absolut spørge hende der ! Du var da med på det ! Kun fordi du tvang mig ! Marcus ?! Så... Martinus ik' græd "