Martinus og mig ? -AFSLUTTET

Første morgen

Jeg vågnede med et chok. Jeg var et helt andet sted. Ham Martinus fyren var allerede vågen. " har du sovet godt ? Hvor er jeg ? Du faldt jo i søvn, så jeg valgte at bære dig her hjem. Du så så sød ud at jeg ikke ville vække dig, så jeg tog dig op på mit værelse " K " dine ting er her hjemme hos os, du havde ik' så mange ting igen ? Ja, hvorfor sku' jeg ozz ha' det " det eneste var noget tøj udover din seng og dit skab " ja " sagde jeg ret trist. " men Hey det okay, for resten ska' du jo ozz bo her så... " Han var mega sød mod mig. Efter han sagde det, kom hans tvilling. " Hey du havde glemt... Nå hej jeg hedder Marcus " sagde han " hej Dima " sagde jeg og gav ham hånden. " Martinus du havde for resten glemt at aflevere min t-shirt " Nårh ja... her " tak, og vi ses måske senere " sagde han og smilte til mig. Martinus kiggede på mig, og efter omkring 10 sekunder kiggede han væk og sagde " nå men du sikkert sulten " jeg ret meget, hvad klokken ? Den er lidt over 6 " ska' du ha' noget " ja ? Jeg henter noget til dig " jeg nikkede. Han var rigtig sød mod mig, ligesom... Ja... Ligesom min plejemor var. Men hvorfor var han ozz det, kunne han ik' bar' være ligesom de andre. Men det var nu ret fedt at der var nogle som ham.

Han kom op med noget morgen mad til mig, og stolte det lige ved siden af mig. På den anden side satte han sig. " jeg vidste ikke rigtig hvad du kan lide, så jeg tog lidt forskelligt til dig " du må godt få det bacon " nej det dit " jeg mener det, jeg spiser ikke svine kød " hvorfor ? Sådan er det bar' i min religion " er du muslim ? Nej, jeg mandain " og så må man ik' spise gris ? Ja " Jeg gav ham det bacon han tog med op til mig. Han kiggede bar' på mig. Jeg smilte bar' og rystede på hovedet. " ej undskyld det bar " bar' ? Du er bar' så smuk, det ved du ik' ozz " Jeg blev glad men trist, da han sagde det.
Jeg rystede på hovedet og sagde " du den første der siger det, dem jeg kender siger bar' altid at jeg pisse grim " hvordan du er jo mega smuk " sagde han. Han fjernede den eneste tåre fra min kind. Vi begyndte at kramme. Indtil Emma sagde " Martinus er du færdig, vi skal i skole " han skyndte sig at rejse sig op, og tog sin t-shirt af. " ka' du lige hjælpe mig, med at finde en trøje ? Jeg reste mig op, og valgte en til ham. " tak " sagde han og tog den på. " Du må forresten godt vær' her inde, selvom jeg ik' er hjemme " sagde han og skyndte sig ud af døren.